Trænger din hest til at blive klippet? Med en hesteklipper kan du holde din hests pels pæn året rundt. Hesteklippere kommer i mange forskellige typer, og i denne artikel hjælper vi dig med at vælge den rette klipper.
Magasinet Hest har i samarbejde med udstyrs- og hesteekspert Mira Palmer lavet en test af hesteklippere. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.
Bedste hesteklipper
Pris: 998 DKK
Wahl Admire hesteklipper er et godt værktøj til både hesteejere og professionelle trimmere. Den er alsidig og præcis og skiller sig derfor ud. Med en vibrationssvag motor, der yder 5.300 omdrejninger i minuttet, er klipperen effektiv, selv når hesten er støjfølsom. Det regulerbare skærehoved kan justeres mellem 0,70 og 3,00 mm. Det gør den velegnet til detaljeret klipning af hoved og ben. LED-indikatorer viser, hvor meget strøm der er tilbage, på det stærke batteri. Batteriet giver op til 120 minutters klipning efter kun 80 minutters opladning. Den er kompakt og vejer blot 270 gram. Derfor er den nem at håndtere, også i længere tid. Du kan skifte skær hurtigt og nemt uden brug af værktøj. Wahl Admire er derfor en solid allround hesteklipper og en velfortjent testvinder.
Annonce
Bedste billige hesteklipper
Pris: 299 DKK
Hesteklipperen fra iHero med keramiske blade er en økonomisk overkommelig hesteklipper designet til optimal brugervenlighed og effektivitet. Denne model, som er særlig velegnet til detaljeret klipning og mindre hestetrimningsopgaver samt hunde- og kattetrimning, imponerer med sin kompakte og letvægtige konstruktion. Trods den lave pris, leverer klipperen en pålidelig ydeevne med en kraftfuld motor, der kører jævnt og støjsvagt. Den ergonomiske udformning gør den nem at håndtere, selv for mindre erfarne brugere, og batteriets driftstid er tilstrækkelig til at klare mindre klippeopgaver på én opladning.
Annonce
Bedste premium hesteklipper
Pris: 3.199 DKK
Aesculap Durati Trimmer er en virkelig god hesteklipper, der leverer solid ydeevne med moderne teknologi. Den kommer med en børsteløs motor, som sikrer en stille og balanceret klipning med et højt drejningsmoment. Med den kraftfulde Li-Ion batteriteknologi får du op til 3 timers klippetid uden hukommelseseffekt, så ydelsen forbliver stabil. Klipperen har en slagrate på 3500 slag i minuttet og passer bedst til delvis klipning. Den er dog ikke velegnet til tykkere pelstyper som på islændere og fjordheste. Det ergonomiske design og den lave vægt på 380 gram gør den nem at bruge, også for dem med mindre hænder. Aesculap Durati leveres med alt det nødvendige tilbehør i en funktionel transportkasse. Dette gør klipperen til et godt valg for dig, der ønsker kvalitet og brugervenlighed. Den er med rette kåret som testvinder og den bedste premium hesteklipper.
Annonce
Bedste lydsvage hesteklipper
Pris: 2.847 DKK
Lister Star hesteklipperen er kendt for sin imponerende stille drift, hvilket gør den til et ideelt valg for sensitive heste. Klipperen er kraftfuld med en robust 45 Watt motor, der håndterer selv de mest krævende pelstyper med lethed. Den ligger godt i hånden og dens ergonomiske design reducerer træthed ved længere klipning. Desuden gør dens letvægtskonstruktion den nem at håndtere og manøvrere. Endelig er klipperen nem at vedligeholde, da dens skæresystem er enkelt at rengøre. Den medfølgende 3 meter ledning giver rigeligt med bevægelsesfrihed under klipning, selv i større områder.
Annonce
En hesteklipper er en maskine, der mest af alt minder om det, vi kender som en trimmer til håret.
Den bruges blandt andet til at klippe hestens pels om vinteren for at undgå, at hesten sveder for meget under træning. Når hesten har kortere pels, mindskes svedproduktionen samtidig med, at hesten tørrer hurtigere. En våd hest i kolde omgivelser kan nemlig nemt risikere at blive syg. Nogle bruger den hele året for at holde hestens pels pæn. For eksempel omkring ørerne. Der findes både store og små klippere til forskellige formål, og nogle benytter dem endda til at lave flotte mønstre på hesten.
Fordelen ved at have en hesteklipper er, at det er muligt hele tiden at holde hestens pels kort. På den måde undgår man, at hesten sveder overdrevent under træning, hvor hesten under normale omstændigheder vil have lang pels. Fordelen ved at købe sin egen klipper er, at du kan købe lige nøjagtig dén, der passer til dit behov. Derudover kan man også tjene lidt penge på at låne den ud til andre.
Når du så skal til at købe din første hesteklipper, er der en række ting, du skal være opmærksom på. Nedenfor kan du se de emner, vi vil komme ind på i denne artikel:
En hesteklipper er en god tilføjelse til dit andet staldudstyr. Den sikrer, at din hest hele tiden ser godt ud. Du kan vælge, at samle et helt sæt af sakse, klippere og trimmere. På den måde kan du sørge for, at hestens man og hale altid er den længde, den skal være. Små flyvske hår i hovedet og omkring benene holdes korte. Samt at hestens pels altid er kort og velholdt.
En hesteklipper er ikke helt billig, og meget af dens funktionsevne og effektivitet afhænger af, hvor godt du passer på den. Derfor har vi lavet en lille guide til, hvordan du bedst muligt passer på din trimmer.
Ofte går der lange perioder, hvor hesteklipperen ikke er i brug. Her er det særligt vigtigt, at opbevare den rent et tørt sted.
Hvis hesteklipperen ikke trimmer lange hår lige så godt som første dag du erhvervet dig den, kan det tyde på, at bladene skal udskiftes. Man kan enten vælge at købe nye eller få dem slebet.
Der findes mange forskellige klippere til forskelligt budget og formål. Det kan være en jungle at finde rundt i, og derfor har vi lavet en lille oversigt over, hvad du skal være opmærksom på. Nedenstående er fem spørgsmål, du kan stille dig selv, inden du køber en hesteklipper:
Overordnet findes der 3 varianter af hesteklippere: dem til det lette arbejde, mellem arbejde og tunge arbejde.
Gode til at trimme og område-klipning. Gode til at klippe fin, kort pels. Disse er ideelle, hvis man ønsker at pynte sin hest med et flot mønster klippet i pelsen.
Lette hesteklippere larmer mindre, og er gode til lidt mere nervøse heste.
Er gode fordi de er i stand til at klippe alle typer pels, samtidig med at de er nemme at håndtere. Motoren er stærk nok til en stabil klipning, men er stadig mindre end en tung klipper.
Disse er velegnet til folk, der klipper professionelt eller skal klippe mange heste. De har en god holdbarhed og kan klippe selv meget kraftig pels. De er noget tungere end lette og mellem klippere og kan derfor være sværere at styre.
Hesteklipperens motor har stor betydning for klipperens arbejde. Man skelner mellem fire motortyper:
Den første bliver kaldt “universal roterende motor”. Denne fungerer ved hjælp af et statisk komponent og et roterende komponent. Det gør, at motoren roterer meget hurtigt og kan komme op på over 10.000 omdrejninger pr. minut. Det gør, at klippere med denne form for motor er velegnede til tunge opgaver. For eksempel hvor hele hesten skal klippes, eller ved tyk pels. De generer meget varme og larmer mere end andre motorer. Derudover kan de være meget store, fordi de indeholder et gearsystem.
Den anden mulighed er en “magnetisk motor”. Den består af en “arm”, der trækker klingen i én retning, mens en fjeder trækker den anden vej. Den minder meget om den tredje motortype kaldet “drejemotor”. Dennes arm er magnetisk på begge sider, så den svinger frem og tilbage. Begge disse motorer er forholdsvis stille, men har sværere ved at holde strøm. De er velegnede til lette og mellem opgaver.
Den fjerde motor kaldes “permanent magnet”-motor. I stedet for et gearsystem, som den roterende motor, har denne et “direkte drev”. Det betyder, at når motoren drejer, bevæger en fastgjort aksel bladet frem og tilbage i samme hastighed. Disse motorer findes både i lette, mellem og tunge klippere. De larmer mindre end klippere med en roterende motor, fordi de ikke har et gearsystem. Det betyder også, at de ofte er mindre.
De fleste tunge hesteklippere har en rotationshastighed på omkring seks- til syv tusinde omdrejninger i minuttet. Mange omdrejninger vil overophede maskinen hurtigere, og færre omdrejninger vil gøre maskinen for svag.
Det er ikke helt nemt at vurdere en hesteklippers hastighed og styrke. I mange rideudstyrsbutikker oplyses der om ‘Watt’. Det kan dog være et lidt forvirrende pejlemærke, fordi det ofte er et udtryk for hvor mange Watt klipperen bruger, og ikke hvor mange den producerer.
En anden måleenhed er ‘slag pr. minut’. Også denne måleenhed kan være svær at få brugbar information ud af. Producenterne måler nemlig dette forskelligt. Nogle definerer et ‘slag’ som én bevægelse fra højre til venstre, mens andre definerer ét slag som en hel bevægelse frem og tilbage. Alligevel kan man sige, at jo flere slag pr. minut, jo hurtigere klipper bladene. Dog har selve bladene også en indvirkning på dette, som vi vil se nærmere på i næste afsnit.
Intet blad, ingen klippet hest. Hesteklipperes blade består af to dele; en stationær klinge nederst; kammen og en bevægelig klinge øverst; klipperen. Kammen bringer håret op til klipperen, som klipper håret af. Bladenes design er forskelligt alt efter formål og ønskede længde på hestens pels efter klipning. Jo bredere afstanden mellem tænderne er, jo hurtigere vil klipperen klippe.
Det er forskelligt hvordan bladet er monteret på klipperen. Nogle er nemme at skubbe af, udskifte og rense, mens andre er skruet fast. Bladenes levetid afhænger af, hvor godt man vedligeholder dem. Det er vigtigt at smøre dem jævnligt med olie under brug og rense dem grundigt efter brug.
Ud over hesteklipperens ydeevne kan man også vælge mellem trådløse klippere, og klippere der skal tilsluttes strøm. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger.
Fordelen ved en trådløs klipper er, at der ikke er en ledning, som hesten kan træde på. Derudover er det også nemmere at komme til vanskelige steder, og hesten vil ikke blive skræmt over en bevægelig ledning. Oftest er trådløse klippere også lettere at håndtere, og bliver ikke så nemt overophedet. Ulempen er dog, at man kan risikere at løbe tør for strøm midt under klipningen. Og en halvt klippet hest kan se ret tosset ud! Derudover kan nogle af modellerne også være mere larmende end klippere, der er tilsluttet strøm.
Hesteklippere er oftest fremstillet i plastik. Der kan være en gummibelægning på for at øge komforten, når man holder klipperen. Bladene er lavet af stål, og man bør som hovedregel altid sørge for, at det er stål, da det er holdbart og ikke ruster nemt. Det er væsentligt, at hesteklipperen af lavet af et materiale, der er nemt at holde rent, samtidig med at det er holdbart.
Hesteklippere kommer med forskellige funktioner. Nogle er sågar vandresistente. De fleste klippere har en ventilator, som kan have en selvrensende effekt. Med luften fra ventilationssystemet bliver løse hår blæst væk fra klipperen, og på den måde kan den klippe længere uden, man behøver at børste den. Derudover sikrer ventilationsteknologien, at hesteklipperen ikke overopheder.
Nogle hesteklippere er også udviklet til at være resistente over for mudder og jord. Dog anbefales det altid, at man rengører hesten inden klipning for at forlænge klipperens levetid.
Derudover kan klipperen også være designet ergonomisk korrekt. Det kan være en stor fordel, da man ofte står med klipperen i lang tid ad gangen og derfor er komforten for brugeren betydningsfuld.
Ligesom med meget andet udstyr indenfor hesteverdenen har pris og kvalitet en sammenhæng. Derfor vil dit budget også have indflydelse på, hvor god en kvalitet din klipper kan være. Det kan dog betale sig at investere i en god klipper. Man kan bruge mange timer med en klipper, og den skal kunne holde til lidt af hvert. Det kan hurtigt blive dyrt, hvis man køber billige klippere, som ikke holder særligt længe. Derfor kan det godt betale sig at investere i en god, holdbar klipper fra starten.
Hesteklippere svinger forholdsvis meget i pris. Prisen afhænger især af, hvilket formål klipperen har. Er det små klippere til hesten hoved og ben, kan de købes for helt ned til et par hundrede kroner. Ønsker man derimod en klipper til de tunge opgaver, kan de koste flere tusinde kroner.
Typisk vil en god hestetrimmer ligge på omkring et- til to tusinde kroner.
Der findes en række undersøgelser om det at klippe sin hest. Vi har udvalgt nogle stykker af dem og beskriver/kommenterer på dem herunder:
En undersøgelse om klipning af heste fra 2018, har indsamlet data omkring almindelige klippe-vaner. Forskerne bag undersøgelsen udsendte et spørgeskema i tyskland, hvor 373 personer besvarede alle spørgsmål i spørgeskemaet. Respondenterne var mellem 14 og 59 år. 7% var mænd og 93% var kvinder. Undersøgelsen viste, at 68% af klippede heste var sportsheste. 88% blev klippet i forbindelse med vinterperioden, mens 7% blev klippet året rundt. Hvornår de blev klippet afhang for de fleste af hestens hårlængde, men også svedmængde og tørretid havde stor indflydelse på, hvornår hestene blev klippet. Mere end 90% af de klippede heste brugte dækken dag og nat.
I følge ovenstående undersøgelse er der mange heste, der klippes hvert år, men hvilke konsekvenser kan det have?
En undersøgelse udført i 2013 havde til formål at undersøge hestens stressniveau under klipning. Her blev 10 heste vurderet under klipning uden aktive blade. 5 af disse heste blev beskrevet som ‘kompatibel’, mens de resterende 5 blev beskrevet som ‘inkompatible. Forskeren monitorede hestenes adfærd, hjerterytme og stressniveau i spyt både før og efter klipningen. Endda hestenes øjetemperatur blev målt, da det kan give en indikator om stressniveauet uden berøring af hesten.
De inkompatible heste reagerede kraftigere adfærdsmæssigt end de kompatible heste. Det var blandt andet via spark og urolig adfærd. Interessant nok viste målingerne dog, at begge grupper heste havde et forhøjet stressniveau. Det betyder altså, at man ikke altid kan afgøre, hvor stressende en hest finder klipning blot ved at kigge på dens adfærd.
En skandinavisk undersøgelse viste, at 35% klipper deres heste om vinteren. Klippede heste er bedre til at slippe af med varmen efter træning, end heste der blot går med dækken. Desværre viste undersøgelsen, at 50% af hesteejerne ikke kendte fakta omkring klipning af hestene. Hestens hud er en stor del af dens helbredssystem. Pelsen beskytter mod UV-stråler, insekter og er behjælpelig med temperaturregulering. Hårene er bevægelige i en sådan grad, at de kan ‘indstilles’ til enten at holde på varmen eller afgive varme. Derfor er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser, inden man klipper sin hest; er det for hestens eget bedste, eller blot for æstetikken?
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 3 bedste hesteklippere. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Hesteklippere vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af hesteklipper afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
Mira arbejder som journalist og udstyrs- og hesteekspert for Magasinet Hest. Hun er uddannet ridelærer og har tidligere arbejdet med salg og avl af heste. Endvidere har hun hjulpet og assisteret en professionel dressurrytter med bl.a. tilridning, staldarbejde og grooming. Med andre ord hun er et omvandrende hesteleksikon, som vi nyder godt af her på magasinet.