Insektdækken

Insektdækken
Sidst opdateret: december, 2024 | Denne artikel indeholder annoncer

Hvis din hest regelmæssigt er plaget af insektbid og fluer, så er insektdækken et stykke udstyr du ikke kan undvære. Insektdækkener går ind og beskytter hesten fra insekter og fluer ved at dække store eller mindre dele af kroppen.

Magasinet Hest har i samarbejde med udstyrs- og hesteekspert Cecilie Helligsø lavet en test af insektdækkener. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Insektdækken Test: Top 3 Bedste Insektdækkener

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

1. LeMieux Kudos Gladiator Insektdækken

Bedste insektdækken

Pris: 1.349 DKK

LeMieux Insektdækken Kudos Gladiator Fly Rug leverer imponerende beskyttelse mod insekter og fremstår som en topkandidat i sin kategori. Dette dækken er designet med en tæt vaffelvævning, der effektivt holder selv de mindste insekter væk, samtidig med at det opretholder en høj grad af åndbarhed for hestens komfort. Med en justerbar front, skulder- og mavestropper sikrer det en optimal pasform, og de bløde fleecekanter mindsker risikoen for gnidninger. Dækkenets UV-beskyttelse er en ekstra fordel, der beskytter hesten mod solens skadelige stråler. Alt i alt kombinerer LeMieux Insektdækken robust konstruktion med komfort og avanceret teknologi, hvilket gør det til et fremragende valg til ens hest.

Annonce

2. Bucas Zebra Sweet Itch Insektdækken

Bedste billige insektdækken

Pris: 1.165 DKK

Bucas Zebra Dækken Sweet Itch er et praktisk og prisvenligt insektdækken, der kombinerer effektiv beskyttelse med komfort for din hest. Dækkenet er lavet af et holdbart, åndbart materiale og har et unikt zebra-mønster, der hjælper med at forvirre og afholde insekter. Det giver også UV-beskyttelse, hvilket beskytter hesten mod solens stråler. Med en omfattende dækning, der inkluderer mave og hals, sikrer dette dækken total beskyttelse for din hest i insektsæsonen.

Annonce

3. Rambo Protector Insektdækken

Bedste premium insektdækken

Pris: 1.479 DKK

Rambo Protector Disc Front er et førsteklasses insektdækken, ideelt til heste, der har brug for maksimal beskyttelse mod insekter i sommermånederne. Dækkenet er udstyret med et innovativt disc-front lukningssystem, som sikrer optimal komfort og bevægelsesfrihed. Det slidstærke materiale og den integrerede UV-beskyttelse hjælper med at beskytte hestens hud og pels mod skadelige solstråler, mens det åndbare design sikrer, at hesten forbliver kølig og tør. Med sin præcise pasform og justerbare remme, er dette dækken både funktionelt og luksuriøst.

Annonce

Indhold på siden

Guide til insektdækken

Hvad er et insektdækken?

Hvor et regulært dækken til heste bidrager til at holde varmen, er insektdækkenets ypperste funktion at holde insekter væk. Insektdækkener er som regel udformet i et materiale som er varmereflekterende, da insekterne netop dukker op på varme sommerdage. 

Et insektdækken er den ultimative beskyttelse for din hest mod insektbid i den varme sommersol.

Princippet er, at dækkenet skal dække større eller mindre dele af kroppen, og dermed forhindre bid og stik fra diverse insekter. Man eksperimenterer bl.a. meget med bestemte mønstre som skulle holde insekter væk i højere grad end andre mønstre.

Hvorfor skal jeg købe et insektdækken?

Det er meget forskellige hvor meget den enkelte hest er plaget af insekter. Der er forsket en del i om hestens farve eller blod-sammensætning har noget at sige i forhold til dens tiltrækning af insekter, men det er et endnu uvist område. 

Observerer man en hest på folden som tydeligvis er plaget af insekter, burde man – hvis ikke den plages mere af at bære dækken – uden tvivl overveje at investere i et insektdækken. Om en hest er plaget kan tydeligt ses på dens bevægelser, især kan det ses på om hesten ryster sig meget og slår med benene.

Hvilket insektdækken skal jeg vælge?

Er det på folden, at man observerer en plaget hest, er et fuldkrops-insektdækken anbefalelsesværdigt. Om man investerer i et dækken med eller uden hals skal komme an på, hvor plaget hesten er. Man kan dog ofte købe dækkener med aftagelig hals, så det er nemt at vælge til og fra. Er det derimod på rideture, man vil beskytte hesten, kan man vælge et dækken til lænden alene. Denne type insektdækken strækker sig fra sadlen og bagover, og kan pille de værste adfærdsnykker af hesten i forbindelse med insektangreb. 

Når først man har valgt at anskaffe sig et insektdækken, skal man også gøre sig overvejelser om materialer og farve alt efter sit budget. De vigtigste variationer fremgår af afsnittet “Valg af insektdækken”.

Kombinér insektdækken med andet hesteudstyr

Dækkenerne varierer i sig selv når det kommer til hvor stor en del af kroppen, der dækkes. Nogle hesteejere har glæde af at supplere dækkenet med en fluemaske. Nogle steder kan man endda købe et sæt bestående af både insektdækken og fluemaske. Fluemasken har samme funktion som insektdækkenet, men dækker blot hestens hoved fremfor dens krop. For heste, som ryster meget på hovedet fordi fluerne plager dens ører eller øjne, er det en fordel at tænke længere end blot et dækken. 

Desuden findes der deciderede fluesprays, enten til at påføre direkte på hesten selv eller i stalden. Der er stor forskel på hvad der virker i dagligdagen fra hest til hest, men det anbefales, at man prøver sig frem med hvad man finder mest skånsomt. Nogle hesteejere er ikke glade for kemikalier, mens andre kan være nødt til at ty til diverse sprays, i de tilfælde hvor hesten ikke trives med dækken og/eller fluemaske på.

Pleje af insektdækken

Man burde som minimum holde opsyn med dækkener af alle typer dagligt. Der er set tilfælde hvor heste har fået store udslæt, enten fordi huden ikke har fået lov til at ånde ordentligt, eller fordi vand og snavs har ophobet sig over ryglinjen. 

Til den daglige vedligeholdelse anbefales blot en børste og lidt vand til de værste pletter. Et dækken har som sådan ikke godt af at blive vasket for ofte, og det kræver som regel også en industri-vaskemaskine pladsmæssigt.

Letvægts-dækkener, en kategori som de fleste insektdækkener går ind under, kan man dog vælge at vaske i egen maskine, men det anbefales kun i slutningen eller starten af en sæson for ikke at opslide dækkenet. Det er vigtigt at alle sæberester er væk, for ikke at risikere at irritere hestens hud. Ligeledes er det vigtigt at dækkenet er helt tørt før det opbevares, for at undgå mug.

Valg af insektdækken

Form

Som nævnt skal man tage stilling til hvorvidt dækkenet kun skal dække kroppen eller om halsen skal medtages. De fleste insektdækkener fås med hals, da der er størst efterspørgsel efter disse, men til gengæld en aftagelig én af slagsen, som kan fjernes ved behov. 

Er det på rideture at man vil beskytte hesten, kan man både få fuldkrops-dækkener og dækkener som kun fylder lænden. 

Hesterace

Nogle heste er mere modtagelige end andre overfor sommereksem; en lidelse, som skyldes insektbid fra de såkaldte mitter. Her er det mest af alt ponyer, og især de islandske heste, som rammes. At de islandske heste rammes hårdest skyldes at mitterne ikke findes på Island, og derfor har hestene ikke udviklet de nødvendige antistoffer.

Til disse racer kan det derfor give mening at investere i et særligt dækken til eksem fremfor et insektdækken. Her får man del fordel, at dækkenet dækker de mest udsatte områder ved man og hale, og desuden er mere åndbar.

Temperatur

Insektdækkener er som sådan kun en nødvendighed i månederne maj til september, hvor insekterne kigger frem. Det er sjældent nødvendigt at de er med fyld, men der findes insektdækkener som yder mere varme end andre. Til årets resterende måneder kan nogle heste, især de kuldskære af slagsen, have glæde af dækkener med fyld til at holde varmen med. Disse kan fås med forskellige typer fyld og i forskellige vægtklasser, men det er en helt anden snak.

Alder

Heste benytter sig af et exceptionelt samspil mellem hårpragt og kalorieindtag til at regulere deres varme igennem alle årstiderne. Med alderen kan denne balance dog forstyrres, da næringsstoffer fra føden optages anderledes og langsommere. Derfor kan ældre heste både få brug for tykkere dækkener om vinteren, men ligeledes have behov for et tykkere insektdækken om sommeren. 

Det kan dog være svært at opspore dækkener med fyld til sommerbrug. Vælger man at prioritere hestens varmeregulering, kan man vælge at købe et såkaldt sommerdækken med op til 100 g. fyld. 

Krop

Som med mennesker, har hestens fedtprocent ligeledes betydning for regulering af kropstemperaturen. Overvægtige heste har nemmere ved at holde varmen, hvorimod tyndere heste forbrænder flere kalorier på at holde sig varme. Det giver altså mening at købe dækkener til heste som mangler kropsfedt, for at hjælpe dem på vej. Især en dansk sommer med meget svingende temperaturer kan være en udfordring for heste, som er svære at fodre på.

Materiale

Insektdækkener fås i mange materialer, men det er klart at der er et øget fokus på pasform og varmereflekterende egenskaber. Polyester er godt ift. komfort, men er ydermere et svedtransporterende materiale, som sikrer god åndbarhed. Fibrene kan fås i forskellig tykkelse, som angives i “Denier”. 1000 Denier kendes fra outdoor-sport og er blandt de mest slidstærke, hvilket også betyder at mitter får svært ved at komme til. Mesh og andre UV-beskyttende tekstiler er efterhånden også ret udbredt på dækken-markedet.

For hestens komfort benyttes oftest nylon, bomuld eller fleece på indersiden. I udsatte områder kan man vælge at få insektdækkener foret med pels eller uld, så man undgår slitage.  

Funktioner

Når det kommer til insektdækkeners lukninger, kan man, som med andre dækkener, vælge mellem metal-klips eller velcro. Valget kommer i høj grad an på hestens tendens til at smide dækkenet.

Som gennemgået ovenfor får materialerne stor betydning for faktorer som åndbarhed og UV-resistens. Insektdækkener kan også fås med refleks-funktion, hvilket kan være en fordel hvis man rider i mørket. Om man vælger at den kun skal dække lænden eller hele kroppen, er en smagssag alt efter hvor plaget hesten er.

Nogle insektdækkener kan fås imprægneret med permethrin, som er et insektdræbende middel. Dette kan være godt at kombinere et insektdækken med, da der går mange debatter om hvorvidt dækkener i sig selv kan holde insekter ude. Permethrin er et naturligt middel, som ikke er giftigt, og nogle net-materialer kan holde på produktet i op mod 20 vaske. 

Størrelse, pasform og komfort

Dækkenmål udgør længden fra midt på bringen til det punkt hvor ballen møder halen. Alt efter om man køber sit dækken herhjemme eller i udlandet, skal man passe på hvorvidt målet fremgår i centimeter, inches eller noget helt tredje. I centimeter svinger Shetlænder til X-full gerne mellem 85 og 170.

Når den korrekte størrelse er købt, er tilpasningen også vigtig. Dækkenet skal være tætsiddende, men må på ingen måde begrænse hestens bevægelser. Man skal altså nemt kunne få en hånd mellem hhv. mavestropper, benstropper og hele vejen rundt i nakkens kant.

Farve

Mørke farver tiltrækker generelt solens farve mest, idet de ikke på samme måde som lysere farver reflekterer sollys. Omvendt er de lyse farver bedre til at holde varmen væk. Dog er det mest valget af materiale, der spiller ind på UV-belastning. 

Insektdækkener fås i alle tænkelige farver, og især zebra-mønster er vundet ind på insektdækken-fronten. Der er forsket meget i zebra-mønster og det er ved flere lejligheder bevist at mønsteret forvirrer insekter, så de er mindre tilbøjelige til at sætte sig og stikke eller bide.

Budget

Insektdækkener kan fås til alt fra få hundrede kroner til op mod et par tusinde. Selvom kvaliteten og funktionerne naturligvis stiger i takt med en stigende pris, kan man sagtens få et godt og holdbart dækken til billige penge. Når det kommer til dækkener, holder butikkerne ofte tilbud, når der skal sælges ud efter en sæson. I de tilfælde giver det god mening at investere i næste sæsons insektdækkener.

Hvad siger undersøgelser om insektdækken?

Effekten af insektdækkener er ved flere lejligheder blevet påvist, idet man har kunnet opspore færre tegn på irritabilitet ved de testede heste. Men de omtalte insektdækkener med zebra-striber har også en dokumenteret effekt. I et studie fra sidste år undersøgte man klægers tendens til at angribe hhv. zebraer samt heste dækket af zebra-striber kontra heste med insektdækkener i andre farver. Her kunne man spore en meget lavere frekvens af klæger som landede på, og bed, zebraer og zebra-mønstrede heste. På videooptagelser fremgik det, at klægerne var ude af stand til at kontrollere deres landing, når de kom på nært hold, hvilket tyder på at zebra-striber har en forvrængende effekt.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke insektdækkener er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 3 bedste insektdækkener. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Insektdækken vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger insektdækken?

Valget af insektdækken afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  •  “Benefits of zebra stripes: Behaviour of tabanid flies … – PLoS.” 20 Feb. 2019, https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0210831. Åbnet 1 Jul. 2020.

Forfatter
Picture of Cecilie Helligsø
Cecilie Helligsø

Cecilie arbejder som journalist og udstyrs- og hesteekspert for Magasinet Hest. Med et tidligere arbejde som hovedansvarlig for avl og træning på et stutteri i 7 år og som nuværende dyrlægestuderende er hun ekspert inden for emner som udstyr, anatomi og psykologi. Desuden har hun en passion for miniatureheste og vognkørsel, og hendes kommunikative færdigheder fejler heller intet.