En kapsun er et perfekt hjælpemiddel til longering af hest eller bidløs ridning. Kapsunen er til dig, der ønsker at sætte sig ind i en meget anerkendt longerings form, hvor du giver din hest de bedste muligheder for løsgørende arbejde.
Magasinet Hest har i samarbejde med udstyrs- og hesteekspert Mira Palmer lavet en test af kapsuner. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.
Bedste kapsun
Pris: 229 DKK
Waldhausens kapsun Rose er både funktionel og stilfuld. Den er fremstillet i let nylonmateriale, der sikrer solid holdbarhed og komfort til alle træningsniveauer. Kapsunen har en blød polstring ved nakkestykket og næsebåndet, hvilket giver hesten ekstra komfort. Med spænder i en flot rosegold finish får den et pænt udseende. Du kan nemt justere den på næsebånd, nakkestykke og ved kæben. Det giver en god pasform til forskellige heste og øger sikkerheden under træning. Waldhausens kapsun kombinerer funktion, design og komfort, hvilket gør den til testvinder i kategorien bedste kapsun. For hesteejere, der ønsker stil og funktion, er dette produkt et godt valg.
Annonce
Bedste billige kapsun
Pris: 149 DKK
QHP Kapsun er kåret som testvinder inden for kategorien bedste billige kapsun. Designet er både stilfuldt og praktisk med kraftigt nylon og justerbare detaljer. Næsebåndet har tre D-ringe, hvilket gør det lettere at bruge til longearbejde eller som bidløst rideudstyr. Den bløde kunstpels på næsebåndet giver komfort, især til heste med sart hud. Nakkestykkets pels kan tages af. Selvom du ikke kan justere næsebåndet, kan du tilpasse kapsunen i nakkeremmen, rundt om mulen og under kæben. Det sikrer en god pasform. Spænderne er lavet af børstet metal, hvilket giver et holdbart og pænt udseende. QHP Kapsun er derfor en både praktisk og komfortabel løsning for både heste og ryttere.
Annonce
Bedste premium kapsun
Pris: 669 DKK
Rider’s Company læderkapsun er et godt udstyr i robust kvalitet, der sikre lang levetid og funktionel brug. Med messingspænder og beslag får kapsunen et stilfuldt udseende og en stærk holdbarhed. Den sorte farve giver et klassisk look, der passer til mange heste. Kapsunen er i størrelse Full, som sikrer en god pasform til de større heste. Det anvendte læder er af høj kvalitet, hvilket sikrer både komfort og kontrol under træning og ridning. Sammen med denne kapsun får du en kombination af stil og funktion, som både nybegyndere og erfarne ryttere vil sætte pris på. Rider’s Company læderkapsun er blevet udpeget som testvinder for bedste premium kapsun.
Annonce
En kapsun er et trense-lignende værktøj oftest brugt til longering, men bruges også til bidløs ridning.
Der er ikke fastsat et bid på kapsunen og derfor er den meget brugbar til unge heste, der skal lære at longeres uden forstyrrelser i munden. Longelinen fastsættes i en ring på hestens næseryg, som anatomisk giver adgang til hele hestens rygsøjle.
Longeteknikken tilhørende kapsunen er en hel videnskab for sig selv, og vi anbefaler, at du finder råd og vejledning omkring dette hos en fagperson.
Denne artikel vil fortælle dig om selve udstyret og på den måde forberede dig til indtrædelsen i en ny verden.
Hvis du bruger meget tid på at longere eller ønsker at ride bidløst, er dette udstyr et rigtig godt værktøj. Dens opbygning gør, at den sidder sikkert fast på hestens hoved uden at skride rundt og skabe ubehag for hesten. Det betyder også, at man kan stille og bøje hesten mere naturligt end ved longering med eksempelvis indspændingstøjler i biddet.
Derudover er den god til heste, der skal sættes i arbejde, men som af den ene eller anden grund ikke fungerer med bid.
Når du skal vælge denne type udstyr, er der nogle ting, du bør være opmærksom på. Vi har samlet nogle af de væsentligste punkter herunder, så du nemt kan orientere dig!
Udstyret vil ofte kombineres med et longetov, hvis man ønsker at bruge den til longering. Longetorvet fastsættes i ringen på hestens næseryg og sikrer, at du har kontrol over hestens retning, tempo og bøjning under longering.
Udstyret vil også kunne kombineres med ekstra tøjler, hvis man ønsker at bruge den til ridning. Disse kan sættes i ringene på siden af udstyret og bruges til at styre med.
Når du har anskaffet dig dette udstyr, er det selvfølgeligt en rigtig god ide at passe godt på den. Med den korrekte pleje, rengøring og opbevaring, vil udstyret kunne holde i mange år.
Udstyr, der er lavet af læder, rengøres og plejes på samme måde som din almindelige trense. Hvis du lige har behov for at få genopfrisket, hvordan det gøres bedst, har vi lavet en lille guide:
Det er en god ide at skille udstyret ad inden du rengøre og plejer den. Det gør både rengøringen nemmere, men det holder også udstyret smidig, da det er nemmere at håndtere adskilt end samlet.
Er dit udstyr af stof kan det blot børstes over med en børste, eller tørres af med en fugtig klud. Denne er dog lige så vigtig at opbevare korrekt da det selvfølgelig stadig påvirker din hest, hvis den ikke er korrekt renset. Og udstyret holder også længere hvis den er godt plejet.
Kapsuner fås både i hårde og bløde materialer. Mere specifikt læder og stof.
Udstyr i læder er ofte af høj kvalitet, kræver en del vedligeholdelse men holder også en livstid, hvis man passer godt på dem. De kræver, at man sætter sig ind i størrelserne, da de er sværere at tilpasse end de bløde.
Andre typer af denne slags udstyr fås i stof. Det kan både være nylon og neopren. Disse er lette at vedligeholde men bliver også hurtigere slidte. De har flere tilpasningsmuligheder, men kan have sværere ved at sidde tæt ind til hestens hoved, hvilket er en ulempe.
Stof udstyr er billigere end læder udstyr og kan derfor være en fordel at starte ud med.
Selvom konceptet om udstyret er meget enkelt så kommer de alligevel i forskellige varianter.
Nogle er rundsyede, andre er bløde, nogle er hårde. Nogle har flere ringe, og andre har kun én.
Særligt næsestykkets udformning vil have en betydning. Der fås i hovedtræk tre forskellige slags næsestykker: nogle er med fast bøjle, andre med det man kalder cykelkæde og andre er med et stykke læder.
Alt efter hvilken funktion man ønsker, vil næsestykket variere.
Fordelen ved en cykelkæde er, at den har mere tyngde og derfor vil kommunikationen fra rytteren, gennem longetorvet til hesten være lettere. Det er dog vigtigt, at cykelkæden er polstret, så den ikke skader hesten. Ønsker man ikke at bruge cykelkæde, kan man blot vælge et næsestykke af kraftigt læder, og man vil få næsten samme funktion.
I mange tilfælde er det dog hovedfunktionerne, der er de vigtigste: at udstyret kan bruges til longering og bidløs ridning. Dette er muligt med langt størstedelen af alle kapsuner uanset udseende og særlige funktioner.
Det er meget væsentligt, at din kapsun passer din hest. Udstyret er kun funktionel, hvis den sidder helt tæt til hestens hoved. Derfor er det vigtigt, at den er korrekt tilpasset så den ikke skaber pres forkerte steder eller skrider.
Heldigvis kommer udstyret i samme størrelser som trenser. Det vil sige fra pony og op til X-full, hvilket gør dit arbejde noget nemmere. Din trense størrelse vil nemlig være ret sigende for, hvilken størrelse udstyr du bør anskaffe dig.
Hvis du ikke har en trense eller alligevel er i tvivl om, hvilken størrelse din hest skal bruge, har vi lavet en lille tabel som er retningsgivende:
Størrelse | Nakkestykke | Kindstykke | Pandebånd | Næsebånd |
Pony | 11,5 cm | 7,5 cm | 11 cm | 11 cm |
Cob | 12,5 cm | 8,5 cm | 12 cm | 12 cm |
Full | 13,5 cm | 9,5 cm | 13 cm | 13 cm |
X-Full | 14,5 cm | 10,5 cm | 14 cm | 14 cm |
* Denne tabel er udformet ud fra størrelsesanvisninger til valg af trense. Derfor er den kun retningsgivende.
Det er en god ide at gå efter en kapsun med kæberem, der er påsat under hestens øje, da den er med til at stabilisere udstyret. Det betyder, at den ikke kan skride op og ramme hestens øje, hvilket øger hestens komfort under brug.
Ligesom med alt andet rideudstyr og ting generelt, har dit budget en betydning for den kvalitet, du kommer hjem med. Det er ingen undtagelse med dette udstyr. Overvej dog inden du investerer i den dyreste kvalitets udstyr, hvor ofte du påtænker at bruge den. Er det en fast del af din hests træning, kan det godt betale sig at investere i en god kapsun. Den vil holde længere og med stor sandsynlighed også være mere behagelig for din hest.
Er det blot en ting, som du bruger af og til, vil en billigere kapsun sikkert kunne gøre arbejdet. Det vigtigste er, at du sætter dig ind i, hvilket udstyr, der passer bedst til din hest og dit behov.
Udstyret varierer i pris, fordi de laves i forskellige materialer. De helt billige fås ned til 140 kroner, mens nogle af de dyreste kan koste omkring 2000 kroner. Dette betyder selvfølgelig også, at der er et stort spring i kvaliteten fra billigst til bedst.
I 2017 blev der lavet en omfattende undersøgelse om brug af næsebånd indenfor ridesporten. Næsebånd bruges af ryttere til at forhindre hesten i at åbne munden, for at øge kontrol og i nogle tilfælde for at overholde konkurrencereglerne. Mens reglerne traditionelt anbefaler, at to fingre skal være i stand til at passe under et fastgjort næsebånd, er der ikke meget opsyn med næsebåndets stramning under konkurrencer.
Hvis næsebåndet er strammet for meget, kan det give hesten ubehag, smerte eller skader. I denne undersøgelse blev data om næsebåndstype, position, bredde og tæthed indsamlet fra 750 heste i forskellige discipliner.
Undersøgelsen viste, at 44% af næsebåndene var strammet så hårdt, at der ikke var plads til nogle fingre mellem næsebåndet og hestens næseryg. 23% havde plads til én finger, mens kun 7% havde plads til de anbefalede to fingre.
Forskerne bag undersøgelsen konkluderede på baggrund af resultaterne, at stramme næsebånd er normalt ved konkurrencer. De opfordrer derfor til, at der udføres flere undersøgelser af, hvordan trykket fra næsebåndet påvirker hesten.
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste kapsuner. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Kapsunerne vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af kapsun afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
Mira arbejder som journalist og udstyrs- og hesteekspert for Magasinet Hest. Hun er uddannet ridelærer og har tidligere arbejdet med salg og avl af heste. Endvidere har hun hjulpet og assisteret en professionel dressurrytter med bl.a. tilridning, staldarbejde og grooming. Med andre ord hun er et omvandrende hesteleksikon, som vi nyder godt af her på magasinet.