Ridebukser

Ridebukser og hest
Sidst opdateret: december, 2024 | Denne artikel indeholder annoncer

Ridebukser er en vigtig del af rytterens ridetøj, og derfor bør du kraftigt overveje at anskaffe dig et par, hvis du endnu ikke er den heldige ejer af et. Moderne ridebukser er tætsiddende, lette og lavet er stretch-materialer, så rytteren kan lave benbevægelser problemfrit. De kommer i forskellige farver, størrelser og fra et væld af ridemærker.

Magasinet Hest har i samarbejde med udstyrs- og hesteekspert Mira Palmer lavet en test af ridebukser. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Ridebukser Test: Top 5 Bedste Ridebukser

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

1. Arius Jodphur Ridebukser

Bedste ridebukser

Pris: 1.399 DKK

Arius Jodphur Ridebukser Fullseat Grip er designet med rytteren i fokus, og det afspejles tydeligt i både komfort og funktionalitet. Bukserne er fremstillet af et slidstærkt materiale, der giver optimal bevægelsesfrihed og holdbarhed, hvilket gør dem ideelle til både daglig træning og konkurrence. Fuller Grip-sædet sikrer en ekstraordinær greb og stabilitet i sadlen, hvilket forbedrer både sikkerhed og præstation. Med deres figursyede design og elastiske stoffer, tilpasser de sig kroppens konturer, hvilket giver en fremragende pasform og komfort, uanset hvor længe du rider. Udover deres tekniske kvaliteter, er de også stilfulde og nemme at vedligeholde.

Annonce

2. Cavallo Full Grip Tights

Bedste billige ridebukser

Pris: 699 DKK

Cavallo Lin Grip Full Seat Tights er blevet kåret som de bedste billige ridebukser i vores test. Disse ridebukser kombinerer funktionalitet og komfort, hvilket gør dem til et ideelt valg for både begyndere og erfarne ryttere. Bukserne er lavet af et elastisk materiale, som sikrer en god pasform og fuld bevægelsesfrihed, mens den fulde sædegrib sørger for stabilitet i sadlen. Det åndbare stof gør også, at de er behagelige at have på, selv under længere rideture. Med praktiske sidelommer er de både stilfulde og funktionelle, og det flotte design gør dem til en favorit i stalden.

Annonce

3. Kingsland Kadi Ridebukser

Bedste premium ridebukser

Pris: 1.599 DKK

Kingsland Kadi Ridebukser er det ultimative valg for ryttere, der søger det bedste inden for komfort og stil. Disse premium ridebukser skiller sig ud med deres høje kvalitet og fremragende design. Materialet består af en kombination af nylon og spandex, hvilket sikrer en optimal pasform og stor bevægelsesfrihed. De er udstyret med et ergonomisk design og silikone-knægrip, som giver ekstra greb og stabilitet i sadlen. Ridebukserne har en høj talje, som giver ekstra støtte og komfort under ridningen. Kombinationen af teknisk materiale og elegant udseende gør dem ideelle til både daglig træning og konkurrencer.

Annonce

4. ELT Ridetights Ella

Bedste ridebukser med full grip

Pris: 399 DKK

Ella Tights med Fullseat er utvivlsomt det bedste valg inden for ridebukser med full grip. Disse ridebukser kombinerer komfort, funktionalitet og stil til en fantastisk oplevelse i sadlen. De er fremstillet af et blødt og fleksibelt materiale, der giver bevægelsesfrihed og en perfekt pasform, samtidig med at de tillader huden at ånde. Full grip-designet sikrer optimal greb og stabilitet, hvilket giver rytteren øget sikkerhed og kontrol. Derudover er Ella Tights udstyret med praktiske lommer, så du nemt kan medbringe dine personlige ejendele under ridningen. Den flotte design og høje kvalitet gør dem til et sikkert hit blandt ryttere i alle aldre og niveauer.

Annonce

5. Karlslund Vinter Ridebukser

Bedste vandafvisende ridebukser

Pris: 1.095 DKK

Karlslund Vinter Tights er et højkvalitetsvalg for vinterridebukser, der imponerer med deres vandafvisende egenskaber. Disse tights er specielt designet til at holde ryttere tørre og komfortable i kolde og våde forhold, takket være det vandafvisende materiale og den varme fleeceforing. De tætsiddende bukser tilbyder også optimal bevægelsesfrihed og en behagelig pasform med deres elastiske design og justerbare talje. Derudover er de udstyret med praktiske lommer, hvilket gør dem både funktionelle og stilfulde til enhver vinterrytter.

Annonce

Indhold på siden

Guide til ridebukser

Hvad er ridebukser?

Ridebukser er en beklædningsgenstand, som er særligt designet og tilpasset ridesporten, således at rytteren er i stand til at præstere sit bedste.

Før i tiden var ridebukser tætsiddende i benene med udposninger på lårene, som man mente øgede rytterens frihed og bevægelighed. Dog har de med tiden gennemgået forandringer, således at de i dag ofte er tætsiddende på hele benet, samt beklædt med greb.

Som rytter er ridebukser et uundværligt stykke ridetøj

Ridebukser findes i dag i et utal af designs, modeller og farver.

For en rytter er det vigtigt, at kunne bevæge sig frit og ukompliceret i sadlen, samt at kunne følge hestens bevægelser og ikke mindst, at give rene signaler gennem sæde og ben.

Ridebukser fremstilles i et slidstærkt, men fleksibelt materiale, som minimerer gnidningsmodstanden i sadlen, og forhindrer rytteren i at pådrage sig gnavesår og rifter.

Foruden dette, fremstilles og designes ridebukser i et særligt snit og velsiddende pasform, som er med til at øge komforten under ridning og er en absolut nødvendighed for den aktive rytter.

Hvorfor skal jeg købe ridebukser?

Er ridebukser nødvendige, eller kan man anvende andre alternativer? Som udgangspunkt kan man sagtens ride i alle slags bukser, hvis man ønsker det. 

Skal man blot ride en tur i skoven i ny og næ, kan man nøjes med et par jeans at ride i, som man ofte ser i ældre westernfilm.

Er man derimod en mere seriøs rytter, som rider dressur, spring eller en helt tredje disciplin flere gange om ugen, eller flere heste om dagen, vil man ofte opleve at almindelige bukser ikke er egnet, da de giver sår, rifter og andre gener, som er ubehagelige under ridning. Ydermere vil man ligeledes opleve, at almindelige bukser ofte slides meget hurtigere, da materialet ikke er særligt slidstærkt i forhold til belastningen under ridning. Almindelige jeans koster muligvis mindre end et par ridebukser af god kvalitet, men jeans vil hurtigt slides, hvorfor omkostningerne på sigt ofte vil udgøre den samme sum penge, som ved køb af et par gode kvalitetssikre ridebukser.

Ridebukser er bedre sikret mod at give gnavesår, og bidrager til at rytteren sidder bedre og mere solidt i sadlen. Sømmene på denne type bukser er oftest placeret på sådan en måde, at de ikke er til gene for rytteren under ridning. Snit, udskæring og pasform på buksene, er desuden tilpasset ridesportens krav til bevægelighed, åndbarhed og komfort, modsat almindelige bukser, hvorfor ridebukser kan kategoriseres, som en af de vigtigste beklædningsdele, for at kunne præstere optimalt under ridning.

Hvilke ridebukser skal jeg vælge?

Når man står over for valget af ridebukser, kan man hurtigt få en følelse af uoverskuelighed i det kæmpe udvalg af ridebukser, der efterhånden findes på markedet i dag.

Der findes et utal af mærker, modeller og priser. Så hvilket mærke eller model er bedst til prisen, skal man vælge med grib eller skind og i så fald, skal det være med fuldskind eller – grib eller helt uden greb overhovedet.

Som udgangspunkt er det vigtigt, at man tager netop den disciplin man selv rider i betragtning, når man står over for valget af ridebukser. Derudover skal man vurdere, om man på et tidspunkt skal ud og starte stævne, da der her findes særlige regler og krav for ridebukser i de særskilte discipliner jf. DRF-reglementet.  

Årstiderne kan også have indflydelse på valget af bukser, skal det være bukser med ekstra varme, bukser med mere åndbarhed om sommeren eller noget helt tredje. 

Sidst men ikke mindst, skal modellen og pasformen, tages i betragtning. Hvilken ridebuks giver den individuelle rytter bedst mulig bevægelighed og komfort og hvilken størrelse. 

I afsnittet “Valg af ridebukser”, vil der dannes et større og dybere overblik over hvilke ridebukser, der anbefales til diverse discipliner, som forhåbentligt kan give et indblik i hvilke bukser der netop opfylder de krav, som forventes af et kvalitetsrige bukser til ridning. 

Kombinér ridebukser med andet ridetøj

Når man har valgt de rette ridebukser, med den rette komfort, og ønskede design og model, kan det være ideelt at overveje hvilket slags undertøj, der skal anvendes under bukserne, for at netop komforten og bevægeligheden bibeholdes.

Når man er rytter er det særdeles vigtigt, at være fornuftigt klædt på inderst inde, og at dit undertøj sidder, som det skal, for at bibeholde den behagelige følelse i sadlen.

Det at vælge det korrekte undertøj, kan rent faktisk bidrage til en bedre ridetur, og færre gener, således man eksempelvis undgår gnavesår bagi eller den såkaldte kamel-tå-problematik.

For at bibeholde den optimale komfort anbefales at ride i let, fugttransporterende og sømløst undertøj og at undgå undertøj der kryber op. Sømløst undertøj i neutrale farver bidrager ikke blot til komforten, men er desuden også sværere at se under de velsiddende bukser. 

Pleje af ridebukser

Den rette pleje af de nye ridebukser, kan bidrage til at bukserne holder længere. 

Bukser til ridning tåler ikke hyppig vask eller at blive slynget igen og igen. 

Det anbefales at bukser til ridning kun vaskes, når de er synligt beskidte i koldt vand (max. 30 grader) på vrangen. Dette er bl.a. for at beskytte evt. skind eller grib på bukserne.

Desuden anbefales det, at bukser til ridning lufttørres (ikke i direkte sollys), da de sjældent tåler varmen fra en tørretumbler, da man risikerer at grip eller skind ødelægges eller at buksen krymper.

Desuden skal man undgå at lægge bukserne i blød eller at anvende blegemiddel, da dette kan have ødelæggende effekt på stoffet, da blegemidlet kan resultere i ikke reversible hvid/gule pletter. 

Ligesom almindeligt tøj anbefales det desuden, at bukserne vaskes efter farveskala, for at undgå eventuelle misfarvninger. 

Valg af ridebukser

Ridedisciplin

Som førnævnt er der mange små delelementer, der bør tages i betragtning, når man skal vælge de rette bukser. Det vigtigste element er umiddelbart, hvilken disciplin bukserne skal anvendes til. Der findes ikke nogle særlige krav til bukser, der anvendes “hjemme” i vante omgivelser eller til træning, tur med videre. Her er det blot en smagssag, hvad den individuelle rytter kan lide og føler behageligt. 

Til dressur anbefales af mange, at man vælger en ridebuks med enten fuldskind eller fuld grip.

Dette er bl.a. på baggrund af, at fuld grip/skind giver bedre komfort, samt balance i sadlen. Bukser med fuld grip eller skind betyder helt enkelt, at de blot har et forstærket grebsmateriale på indersiden af benene, op til bagdelen, som gør det muligt at finde mere ro i sadlen, da det modvirker, at man glider rundt. Dette er især anbefalelsesværdigt for bl.a. nybegyndere, at starte med uanset disciplin, for at styre balancen. 

Til spring tyder det på, at mange ryttere anvender bukser med knægrip. Årsagen kan bl.a. være at rytteren ubesværet, skal kunne flytte sig ud af sadlen over springene, men fortsat bibeholde grebet ved knæene, for at holde balancen i sadlen. Springning er en disciplin, hvor kontakten i sadlen afbrydes hyppigere end i dressuren, hvorfor det giver god mening med knægrip.

For nogle kan knægrip også være anbefalelsesværdig til dressur, da nogle mennesker oplever at komme dybere ned i sadlen, når der ikke findes grip eller skind på bagdelen, således at sædekontakten og signalerne til hesten forstærkes.

Til turridning, kan man som tidligere nævnt sagtens anvende et par gamle aflagte jeans, så vidt der er tale om en kortere tur. Skal man ud og ride en længere tur eller over flere gange, er det klart anbefalelsesværdigt at investere i et par bukser til færre penge. Dette er bl.a. for at minimere risikoen for sår og gener ved almindelige jeans. Sømmene i jeans er ikke syet med henblik på ridning og kan give store smerter under turen. Bukser designet til ridning giver større komfort og bevægelighed, samt mere støtte, balance og sikkerhed i sadlen.  

Fodtøj

Ens fodtøj har også betydning for valget af ridebukser og omvendt. 

Rider man oftest i lange støvler, er det altafgørende med et par tæt- og velsiddende bukser. Dette er bl.a. for at ridestøvlerne kan lynes gnidningsfrit op og ned. Desuden er det vigtigt at bukserne har den rette benlængde, så benene ikke folder sig sammen, og giver gnavesår.  

Ydermere kan det være en god idé med et par bukser udstyret med ekstra åndbart og elastisk stof i benenderne. Dette gør det muligt for huden at ånde bedre inde i støvlen, og transportere varmen væk. Foruden dette bidrager den elastiske stof desuden til, at støvlerne glider nemmere af og på. 

Rider man mere i korte ridesko eller støvler kan det være ideelt med jodhpur bukser. Jodphur bukser har bredere ben, som passer perfekt hen over jodphurs og er udstyret med fodstropper, som afhjælper at bukserne ikke kravler op. Jodphur bukser giver god støtte og minimerer ikke bevægelsesfriheden i sadlen.

Tætsiddende bukser, kan desuden også anvendes til korte støvler. Dog er det her anbefalelsesværdigt, at anvende lange ridestrømper, der forhindrer at bukserne glider op, således at der findes bar hud mellem støvle og buks, hvorved man risikerer gnavesår.  

Vejr

Valget af ridebukser, afhænger ofte også af, om man rider indendørs eller udendørs, samt hvilken årstid det er. 

Om sommeren har man ofte behov for et par lette ridebukser med stor åndbarhed, som minimere svedproduktionen. Der findes adskillige varianter og designs af ridebukser til sommerbrug, som ofte er lavet af et tyndt svedtransporterende stof.

Om vinteren eller til de kolde dage udendørs, kan man som rytter ofte opleve at fryse, hvorfor man kan have behov for mere varmt tøj. Hertil findes forede ridebukser, der bidrager med et ekstra lag, til at holde varmen og ultimativ komfort til de kolde dage.

Det er subjektivt og individuelt fra rytter til rytter, hvor varmt eller koldt man har det årets 365 dage. Herfor findes der ikke en entydigt svar på, om man som rytter bør anskaffe sig ridebukser til både sommer og vinter. Hvis man ikke er typen, der fryser ofte og rider indendørs, det meste af vinteren, kan et par almindelige ridebukser umiddelbart være fint, og anvende disse, som allround valg til hele sæsonen.

Det samme gør sig gældende om sommeren. Hvis man ikke har problemer med varmen om sommeren, er løsningen måske igen, blot et par almindelige ridebukser. 

Men er man derimod en rytter, der sveder om benene om sommeren eller fryser om vinteren, kan det være en god investering for egen behag og komfort, at investere i disse typer ridebukser.  

Materiale

Ridebukser findes i vid udstrækning i alverdens materialer, alt efter hvilket behov, man har som rytter. 

Ønsker man som rytter et par varme ridebukser, kunne det være ideelt med vind- og vandtætte/vandafvisende materialer, såsom softshell, eller termostof, evt. foret med fleece indvendigt. Dette gør, at rytteren holdes varm, men at huden fortsat har mulighed for at ånde. Dog er der risiko for – ved høj aktivitet, at rytteren oplever, at svede meget, hvor der ved tætte softshell ridebukser, kan ske en kondensering af den våde hud, der giver risiko for, at rytteren nedkøles og begynder at fryse.

Om sommeren findes mange ridebukser, som eksempelvis fremstilles i spandex, nylon, polyester, elastan og mesh. Dette er med henblik på stor åndbarhed og svedtransportering, således at huden nedkøles hurtigst muligt. Stoffet tillader den rette mængde vind at passere igennem, og dermed lade vinden hjælpe til med, at transportere fugt og overskydende varme væk fra kroppen, så kroppen selv kan temperaturregulere. 

Mange almindelige ridebukser fremstilles i kombination af polyamid, bomuld, elastan, nylon, mesh og indvendigt med polyester. Dette er med henblik på at fremstille ridebukser, der opfylder alle basale behov, såsom åndbarhed, svedtransportering, fleksibilitet/bevægelighed og komfort, samt at oprette kroppens egen mulighed for at regulere temperaturen. 

Funktioner

Foruden at anvende ridebukser til ridning, bruger mange ryttere desuden ridebukser til hverdagens staldarbejde, hvilket forudsætter, at bukserne skal kunne bruges til flere funktioner.

Ridebukser lavet af lette, vandafvisende materialer, som skrevet tidligere, er lettere at holde rene end andre materialer, samt at fjerne overskydende snavs og skidt fra; eksempelvis mudder, halm og hestehår.

Mange mennesker vælger bukser uden knapper og lynlåse, da dette øger risikoen for ubehag, såsom eksempelvis gnavesår, både under ridning og i det daglige staldarbejde. Desuden er knapper og lynlåse sliddele, som ofte med tiden går i stykker og minimerer muligheden for at indstille i livvidde, medmindre man er en god syerske. Dette kan desuden forudsætte, at man kan have behov for bælte eller lignende. 

Bukser til ridning fremstilles oftest i dag med en lomme til mobilen på låret, hvilket er en god funktion, i og med at ryttere, der rider ud på tur alene, har mulighed for at have mobilen med, og således kan komme i kontakt med andre i forbindelse med uheld eller lignende. Dette gør sig ligeledes gældende, for ryttere der rider alene hjemme eller har akut behov for at tilkalde dyrlæge eller lignende.

Mange bukser fremstilles efterhånden, som højtaljede. Dette er yderst bekvemt i forbindelse med ridning, staldarbejde eller generel omgang med hesten. Den høje talje giver bedre komfort, når rytteren sidder i sadlen og forhindrer, at bukserne glider ned, når man bukker sig ned i forbindelse med staldarbejde eller op- og afsadling af hesten.  

Størrelse, pasform og komfort

At vælge ridebukser i den rette størrelse, har en vigtig rolle i forbindelse med pasform og komfort. Når man skal vurdere den korrekte størrelse af ens bukser, er det vigtigt at kende ens hofte- og taljemål. Desuden er det en god idé at måle ens benlængde.

For at sikre sig den korrekte størrelse og pasform af bukser, anbefales det at prøve bukserne fysisk i butikken før køb, da de fremstilles i mange forskellige mærker og modeller, der ikke alle er ens i størrelser.

Den generelle størrelsesguide i EU kan anvendes i forbindelse med køb af nogle ridebukser online. Dog hedder en størrelse 34, eksempelvis størrelse 72 i nogle ridebukser, hvorfor, det altid er en god idé at anvende hjemmesidens størrelsesguide på netop de bukser og mærke, man ønsker at købe. Det er ikke altid muligt at bruge ens vanlige størrelse til almindelige bukser, som indikator til køb af ridebukser, hvorfor det helt klart anbefales at prøve bukserne på. Ved køb online, er det en god idé at sikre sig, at der er fuld returret på bukserne, hvis model, pasform eller lignende ikke er som ønsket. 

For at opnå den rette pasform og komfort, som er flatterende til den enkelte rytter, skal man vurdere, hvilket snit og design der almindeligvis er flatterende til ens krop. Hertil er det muligt at anvende samme indikator, som ved valg af almindelige bukser. 

Farve

For mange ryttere er valg af farve i det daglige en smagssag, da der her ikke er krav om, hvilken farve ridebukserne skal have. Mange ryttere vælger ud fra farven af hest, eller hvilken farve, der er yndlingsfarve. Andre går meget op i, at farverne skal fungerer sammen, og vælger eksempelvis jord-tonede farver eller noget helt andet, så længe det matcher med resten af tøjet og udstyret.

Der findes desuden mange praktiske ryttere, der tænker at farven på ridebukserne skal være praktisk i forbindelse med ridning og andet arbejde og vælger den klassiske sorte farve, i og med at skidt og snavs her er mindre synligt.

På trods af, at det er en smagssag, hvilken farve bukser man vælger, ser man gerne, at visse farver går igen i de forskellige discipliner indenfor ridesporten. Eksempelvis ses det ofte at springryttere vælger mere kraftige farver til ridebukserne i det daglige, frem for eksempelvis dressurrytterne. Dressurryttere holder sig ofte til mere neutrale og klassiske farver. Til jagt, anvender rytterne som oftest jordfarver, som eksempelvis grøn, khaki, grå og beige. 

Ved ønske om stævnestart, er der ifølge DRF-reglementet i Danmark dog krav om, at ridebukserne skal være hvide, men at skindet/grippen godt må være kontrastfarvet. Ved stævnestart i E- og D-klasser kan stævnearrangørerne tillade valgfri farve.

Budget

Prisen for ridebukser følger ofte kvaliteten. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan få nogle gode bukser til rimelige penge. Dog hvis man søger den ultimative pasform, kvalitet og komfort, kan prisen strække sig til flere tusinde kroner, afhængigt af mærke og model.

Det er muligt at købe ridebukser til billige penge, men man må til gengæld også forberede sig på, at bukserne ikke nødvendigvis holder så længe, eller giver samme komfort, som de kvalitetsrige bukser. Som individuel rytter, må man gøre nogle overvejelser om, hvilke behov man har, samt hvilke områder man kan gå på kompromis med, hvis budgettet ikke er så stort og dermed holde prisen nede. 

Hvad siger undersøgelser om ridebukser

Flere videnskabelige undersøgelser bevidner om, at pasform, kvalitet og design af ridebukser har betydning for komfort og præstation i ridesporten.

I en undersøgelse fra 2016 udtrykker 23 ud af 28 erfarne ryttere bekymring om, at dårlig pasform og design kan resultere i sår på bagdelen, samt indvendige side af knæene, da der her findes mest mulig friktion under ridning. Undersøgelsen bevidner ydermere om at designet af ridebukserne, såsom sømmenes placering, stoffets elasticitet, samt kvaliteten af materialet bukserne er lavet af, har betydning for komforten.

En anden undersøgelse fra 2013 udført på kvinder i alderen 20 til 30 år, bevidner ligeledes om, at få mennesker er ens. Men at man ud fra 3D kropsscanning er kommet tættere på bedre tilpasset ridebukser, således at de kan bidrage til en mere komfortabel ridetur.

Her tydeliggøres det ligeledes hvorvidt pasform, design og stoffets kvalitet har betydning for den ultimative komfort.

Flere undersøgelser tydeliggør, hvilken udvikling ridebukser har gennemgået de sidste 3000 år, hvor de første par ridebukser, man har registreret formentlig stammer fra. Dette understøtter desuden tanken om, at bukser til ridning ikke er ligesom de gamle jeans hjemme i skuffen.

Ridebukser er udviklet med ridesporten i tankerne og har gennemgået flere forbedringer, for at blive tilpasset de basale behov under ridning og dermed give den rette komfort for at rytteren kan præstere sit bedste.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke ridebukser er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste ridebukser. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Ridebukser vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger ridebukser?

Valget af ridebukser afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “A Study on Improvement of Horseback Riding Pants I – The ….” http://ftrj.or.kr/xml/06997/06997.pdf. Åbnet 7 maj. 2020.
  • “An analysis on the Fit Preferences of Breeches using 3D ….” 14 okt.. 2016, https://www.researchgate.net/publication/264152964_An_analysis_on_the_Fit_Preferences_of_Breeches_using_3D_Lower_Body_Scan_data. Åbnet 7 maj. 2020.
  • “3000 year old trousers discovered in Chinese … – Phys.org.” 3 jun.. 2014, https://phys.org/news/2014-06-year-trousers-chinese-grave-oldest.html. Åbnet 7 maj. 2020.
Forfatter
Picture of Mira Palmer
Mira Palmer

Mira arbejder som journalist og udstyrs- og hesteekspert for Magasinet Hest. Hun er uddannet ridelærer og har tidligere arbejdet med salg og avl af heste. Endvidere har hun hjulpet og assisteret en professionel dressurrytter med bl.a. tilridning, staldarbejde og grooming. Med andre ord hun er et omvandrende hesteleksikon, som vi nyder godt af her på magasinet.