Går du op i din hests velvære? I så fald er et sadelunderlag lige sagen. Et underlag designet til sadler har til formål at beskytte hestens ryg mod tryk fra sadlen, samt beskytte din sadel mod sved og snavs. Et underlag giver også luft mellem sadel og ryg, hvilket mindsker risikoen for, at din hest udvikler gnave- og tryksår.
Magasinet Hest har i samarbejde med udstyrs- og hesteekspert Mira Palmer lavet en test af sadelunderlag. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.
Bedste sadelunderlag
Pris: 849 DKK
Winderen Elegance sadelunderlaget til dressur er blevet vores testvinder og imponerer på flere niveauer. Dette sadelunderlag er udformet med enestående kvalitet og funktionalitet, som sikrer optimal komfort for både rytter og hest. Underlagets avancerede design mindsker trykket på hestens ryg og fremmer en jævn fordeling af vægten. Stoffet er både åndbart og svedtransporterende, hvilket bidrager til at holde hesten tør og komfortabel under ridning. Med sin elegante sorte farve og sin robuste konstruktion, kombinerer Winderen Elegance både stil og holdbarhed, som gør det til et førsteklasses valg for dressurentusiaster.
Annonce
Bedste billige sadelunderlag
Pris: 539 DKK
LeMieux ProSport Dressur Suede sadelunderlag i hvid, størrelse L (17 tommer), imponerer med sin kvalitet og prisvenlighed. Dette sadelunderlag er designet med en luksuriøs ruskindsfølelse, der både ser elegant ud og yder optimal komfort. Det åndbare bomuldsmateriale sikrer, at din hest forbliver tør og komfortabel under ridning. De højre-rejselige rygkanaler medvirker til en bedre pasform og mindsker risikoen for trykpunkter. For denne pris viser LeMieux ProSport Dressur Suede sig at være et solidt valg for både amatører og professionelle ryttere, der ønsker stil og funktionalitet uden at bryde banken.
Annonce
Bedste premium sadelunderlag
Pris: 1.095 DKK
Mattes lammeskindsunderlag sort er det ultimative valg for ryttere, der kun vil have det bedste til deres heste. Dette sadelunderlag er fremstillet i ægte lammeskind, hvilket sikrer en enestående komfort og beskyttelse for hestens ryg. Underlaget kombinerer luksus med funktionalitet, da det ikke alene fordeler trykket effektivt, men også virker stødabsorberende. Det naturlige lammeskind har desuden termoregulerende egenskaber, hvilket betyder, at det hjælper med at holde hesten kølig om sommeren og varm om vinteren.
Annonce
Et sadelunderlag er som navnet antyder et underlag til sadlen, som lægges på din hest, før sadlen kommer på og kan herfor ligeledes refereres til, som et heste underlag.
Et sadelunderlag er en vigtig del af hestens udstyr, da dets formål er at beskytte hestens ryg mod tryk fra sadlen, samt at beskytte din sadel mod sved og snavs. Sadelunderlaget er med til at give lidt luft mellem sadel og ryg, hvilket ligeledes er med til at minimere risikoen for, at din hest udvikler gnave- og tryksår langs ryggen, som på sigt, vil kunne få store konsekvenser for hestens præstationsevne under ridning, da konstante smerter i ryggen, kan udvikle sig til kroniske rygproblemer.
Sadelunderlag findes i mange forskellige slags materialer, hvor det essentielle er, at de alle er åndbare og fugtregulerende, og derfor er med til at øge komforten for hesten under ridning. Ligesom underlag findes i adskillige materialer, findes de ligeledes i alverdens farver og kan derfor desuden indgå i hestens daglige outfit, som du med fordel kan matche og konvergere til dit ridetøj.
Der er mange gode grunde til at anskaffe sig et underlag til sin hest. Som allerede nævnt kan et sadelunderlag have en god indvirkning på hestens præstationsevne under aktivitet, samt forhindre at hesten får unødvendige rygproblemer. Et sadelunderlag minimere desuden friktionen mellem hud og sadel, og kan ydermere have en stødabsorberende virkning for hestens ryg, som er med til at øge hestens velvære ved at bære sadel.
Ved et veltilpasset underlag til din hest, kan underlaget af og til have en udlignende effekt, hvis sadlen ikke passer din hest helt korrekt og kan herfor reguleres en smule, hvis den gaber bagtil eller har en lidt for bred kammervidde, da der findes underlag i forskellige tykkelser. Dog kan et sadelunderlag aldrig kompensere for en dårlig tilpasset sadel.
Sadelunderlaget beskytter desuden sadlen mod fugt og sved. Fugt og sved har en ødelæggende effekt på sadlens læder, hvor læderet på sigt, kan blive så medtaget at læderet knækker eller slides op hurtigere. Sved og fugt kan desuden resultere i at sadlen mørnes og mister sin fasthed og fleksibilitet, samt give pletter på læderet, som ikke er reversible.
Der findes et hav af muligheder, når det kommer til valg af underlag til din hest. Ved valg af det korrekte underlag til dig og din hest, vil du ofte opleve, at der er mange komponenter, der skal tages i betragtning, hvis underlaget, skal have den korrekte komfort og pasform til både hest og dertilhørende sadel. Desuden skal sadelunderlaget tilpasses den foretrukne disciplin, som du og din hest rider, da der er forskel på underlag til dressur, spring eller en helt tredje disciplin. Foruden dette er det vigtigt, at vurdere om man på et tidspunkt ønsker at komme ud og starte stævne, der der her findes særlige regler og krav for sadelunderlag i de særskilte discipliner jf. DRF-reglementet.
Der findes et utal af mærker, modeller, kvaliteter og priser indenfor sadelunderlag. Desuden findes der underlag med flere funktioner, hvorfor du, som rytter skal vurdere, hvilken model, mærke eller funktion netop du og din hest har behov for.
Som udgangspunkt bør du som rytter først tage hesten i betragtning, derefter sadel, pasform og åndbarhed, for netop at få det bedst mulige underlag til din hest.
I afsnittet “Valg af sadelunderlag”, tilbydes en mere fyldestgørende gennemgang, af hvad du netop bør være opmærksom på, når du skal ud og investere i et underlag til dig og din hest.
Når du har fundet det helt korrekte underlag til din hest, vælger mange ryttere at finde evt. bandager eller gamacher, som matcher i farve, stil eller mærke til sadelunderlaget, da samspillet mellem underlag og bandager/gamacher synes mere harmonisk på hesten, hvis de eksempelvis har samme farve eller mærke. Mange ryttere synes det er mere stilfuldt, sammensat og moderigtigt med matchende sadelunderlag og bandager/gamacher, og er i tidens løb efterhånden blevet et modefænomen, at hesten bære samme farve og gerne mærke på både, ben, ryg og evt. hovede i form af en hut. Desuden findes der ligeledes et modefænomen i at valg af farve på sadelunderlag og bandager/gamacher tilpasses hestens farve.
Ved den rette pleje og vedligehold af dit nye sadelunderlag, kan du forlænge og optimere levetiden af det betydeligt.
De fleste sadelunderlag kan tåle maskinvask ved omkring 30 grader uden centrifugering, tjek dog altid producentens anbefalinger for vask af de forskellige underlag. Det anbefales at man børster underlaget af med en stiv børste på vrangsiden; altså den side, som ligger mod hesten. Således man får fjernet det værste skidt og hår, inden det kommes i vaskemaskinen. Når underlaget puttes i vaskemaskinen forhindrer du unødvendig slitage af evt. udsmykninger og syninger, hvis underlaget vaskes på vrangen. Du kan ydermere evt. anvende en vaskepose eller et gammelt hovedpudebetræk eller lignende til at vaske det i, så pipes ikke kommer til skade under vask.
Ved vask af dit sadelunderlag, skal der anvendes minimalt vaskemiddel uden parfume og parabener, samt ingen skyllemiddel, da dette sætter sig i underlaget og kan have konsekvenser for både underlagets absorberende effekt, samt bevirke at din hest får en allergisk reaktion herpå.
Underlag skal gerne lufttørre på evt. tørresnor efter endt vask, da maskin tørring, ofte vil have en ødelæggende effekt på materialerne underlaget er lavet af, samt ved nogle materialer have en skrumpende virkning.
Når underlaget til din hest er tørt, anbefales det at opbevare det tørt, gerne på bøjler, med vrangsiden ud af. Hvis dette ikke er en mulighed, kan underlaget opbevares på en hylde, hvor de lægges på vrangsiden ovenpå hinanden, for ligeledes at beskytte fronten for evt. skidt, snavs og unødvendig slid. Hertil anbefales gerne at man opbevarer underlaget i en såkaldte underlagspose, med den rette udformning, da man her helt undgår skidt, snavs og slid, som er anbefalelsesværdigt ved især sarte farver.
Forskellige typer af ridning i de forskellige discipliner, stiller forskellige krav til dit underlag, for at din hest kan føle sig godt tilpas under aktivitet.
Herfor bør du som rytter tage til overvejelse, om dit underlag skal tilpasses til dressur, spring eller en helt tredje disciplin. Foruden dette skal du som rytter tage i betragtning, hvilken sadel du anvender, da der ligeledes findes sadler, der er tilpasset de forskellige discipliner.
Til dressur anbefales gerne underlag, der er høje i manken for at bevare en flot facon, samt frihed til at kunne bevæge sig ubesværet under sadlen. Sadler til dressur har ofte lange og lige sadelklapper, hvorfor man ofte ser dressurryttere ride med firkantede, lange underlag, for at opnå et flot og elegant udseende.
Af underlag til spring anbefales det ligeledes at tage udgangspunkt i den sadel man rider i. Sadler til springning har oftest kortere sadelklapper og afrundede knæpuder, hvorfor man her ofte ser ryttere ride med underlag af samme udformning. Disse underlag er typisk noget kortere end underlag, der anvendes i dressuren.
For ryttere der rider flere discipliner, kan der desuden findes underlag med kombineret funktion, som både kan anvendes i dressur, springning eller en tredje disciplin.
Der findes mange forskellige slags underlag med forskellige former og faconer. Dette emne er kort berørt i afsnittet “ridedisciplin”, hvor der nævnes, hvilke former, man ofte ser i de forskellige discipliner, afhængigt af hvilken sadel der anvendes. Dog har formen på underlaget også ofte en effekt på din hest og bør indgå i en del af overvejelserne, når man skal anskaffe sig et nyt underlag.
Firkantede eller rektangulære underlag er gode til heste med en lav til middel manke, samt en forholdsvis lige ryg. Årsagen hertil, er oftest at heste med høj manke, vil opleve at underlaget strammer og spænder og dermed giver ubehag i mankestykket under ridning. Dog findes der efterhånden flere producenter, som sælger firkantede og rektangulære underlag, som har forhøjet underlaget ved mankestykket, således, at heste med høj mankestykke ligeledes kan anvende disse. Firkantede og rektangulære underlag er desuden betydeligt gode til heste med en lang overlinje, da overlinjen hermed vil synes kortere, med et tilpasset underlag.
Runde underlag, eller rettere afrundede underlag er især gode til heste med en kort overlinje/ryg, da disse heste ofte kan opleve at få slidmærker, som resultat af for meget friktion af et fritliggende underlag, bag ved sadlen.
Foruden firkantede, rektangulære og runde underlag, findes desuden kurvede og cut-out underlag. Kurvede underlag er udformet til hesten, som er meget svajrygget, eller har et meget højt mankestykke og sikrer at hesten fortsat kan bevæge sig frit uden ubehag. Det samme gør sig gældende for cut-out underlag, hvor mankestykket er hævet på underlaget, således at heste med høj mankestykke, oplever højere velvære.
Sadelunderlag til hesten kommer i mange forskellige slags materialer. Mest almindeligt ses ofte underlag af fleece. Fleece giver en god polstring og øger dermed komforten for hesten og er desuden både åndbart og svedabsorberende.
Foruden fleece, kan man ofte opleve underlag lavet af filt. Filt har en god varmeregulerende effekt, og er ligeledes svedabsorberende. Foruden dette kan filt reducere trykpunkter under sadlen, hvis din hest har svært ved at finde en korrekt tilpasset sadel.
Neopren kan ligeledes anvendes til underlag. Neopren er et gummilignende materiale, som med fordel kan anvendes, hvis der er problemer med at sadlen glider rundt på hesten.
Man kan desuden finde underlag lavet af bomuld. Bomuld er et meget tyndt materiale, som ikke tilbyder meget polstring. Bomuld anbefales oftest kun til let ridning. Ønsker man et materiale, til lidt hårdere og intensiv træning, kan man anbefalelsesværdigt anvende underlag af skum. Skummaterialer er gode ved intensiv træning, hvor hesten arbejder hårdt og sveder meget. Der findes to typer af skum. Både en åben-cellet og en lukket-celle skum. Begge typer fungerer lige godt, dog mener man at åben-celle skum er mere åndbart, mens lukket-celle skum er mere antibakterielt.
Mange underlag laves ud fra forskellige funktioner. De fleste underlag på markedet i dag findes med stor åndbarhed og svedtransporterende effekt. Dette er effektivt for hesten, som arbejder hårdt og sveder meget i det daglige, da hesten således fortsat er i stand til at temperaturregulere under underlaget, og huden dermed fortsat kan ånde.
Foruden underlag, som er åndbare og svedtransporterende, findes desuden underlag polstret med ekstra støtte, som især kan anvendes til heste med svajryg eller lignende, da disse underlag fungerer trykfordelene og dermed er med til at reducere tryk og muskelskader under ridning.
Underlag kan desuden købes med antiskrid, som reducerer friktionen under sadlen og forhindrer at sadlen glider rundt på hesten. Det samme gør sig gældende for underlag med korrektionsfunktion. Disse underlag er desuden gode ved behov for korrektion af sadlen, hvis denne ikke passer hesten helt korrekt, dog fortsat med forståelsen af, at et underlag ikke kan kompensere for en dårlig tilpasset sadel.
For at finde den korrekte størrelse og pasform af dit nye underlag, som vil ligge komfortabelt på din hest eller pony, er det en god ide at spørge fagfolk om hjælp hertil. Ønsker du dog fortsat at springe ud i det selv, er der flere ting du bør overveje, når du skal måle af til et nyt underlag.
Underlag udbydes oftest i målestokken “tommer” eller i følgende størrelser: pony, cob eller full. Underlag er ofte et “one size fits all” produkt, da der ikke er den store forskel på eksempelvis et 16 eller 17 tommers underlag, dog med få undtagelser afhængig af producenten.
Hvis du som rytter ikke ejer et underlag i forvejen, som du kan måle af på, vil en mulighed være, at du evt. kan låne et underlag, som passer din hest og måle af på denne. Her skal du måle sidedybde fra centrum af underlaget, samt ryglængde.
En anden mulighed er, at hvis du har indkøbt sadel til din hest i eksempelvis 17 tommer, vil et underlag i 17 tommer ofte ligeledes passe din hest. Det samme gør sig gældende ved en eksempelvis 16 tommer sadel, med et 16 tommer underlag. Er man indehaver af en sadel af 16,5 tommer, bør man vælge et underlag med større tommer, i dette tilfælde 17 tommer, således at underlaget ikke bliver for lille til sadlen.
Foruden at størrelsen på underlaget er tilpasset sadlen og hestens mål, bør du ligeledes overveje hvilken udformning underlaget skal have, som beskrevet i afsnittet “form”. Her er det som sagt relevant at tage et godt kig på din hest og vurdere ud fra dens eksteriøre, hvorledes pasformen vil udforme sig bedst, således at den optimale komfort og frihed bibeholdes under ridning.
Mulighederne inden for valg af farver og udsmykninger af underlag er næsten uendelige. Her er det kun et spørgsmål om smagssag og stil. Mange ryttere vælger gerne deres yndlingsfarve eller en farve, som matcher det resterende udstyr. Foruden dette vælger mange gerne en farve tilpasset hesten. Ryttere med sorte heste undgår eksempelvis ofte at købe sorte underlag, men gerne en farve med større kontrast, således det synes tydeligere på hesten.
Til trods for at farvevalget er en smagssag, ser man gerne, at visse farver ofte går igen inden for diverse discipliner. Indenfor springning ses oftest underlag med kraftige farver, hvorimod dressurryttere gerne holder sig til de mere neutrale og klassiske farver, dog med undtagelser.
Ved stævnestart findes der umiddelbart ingen begrænsninger for, hvilken farve underlaget skal have inden for springning jf. DRF-reglementet, hvorfor dette står frit for. Til dressurstævner ser man dog gerne at underlaget er af en neutral farve; gerne hvid når man når et vist niveau inden for dressurens sværhedsgrader. Ved mindre stævner er kravene ofte mindre stramme og der er ofte mulighed for at deltage med andre farver.
Prisen for et underlag varierer alt efter mærke, materiale, funktion og kvalitet. Prisen følger oftest – som med alt andet – kvaliteten af underlaget. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan få et godt og komfortabelt underlag til rimelige penge. Søger man et underlag med den ultimative pasform, kvalitet og komfort og evt. med en specifik funktion, kan underlag koste alt fra mellem et par hundrede kroner til et par tusinde, afhængigt af hvilket mærke og model der udbydes.
Som rytter bør du herfor overveje hvilke krav og ønsker du har, samt hvilke behov din hest eller pony har, når du skal ud og investere i et nyt underlag og om prisen ligeledes befinder sig inden for budgettets rammer.
Ved køb af et nyt underlag er det som nævnt vigtigt at underlaget har den korrekte størrelse, udformning og pasform, således underlaget ikke resulterer i unødvendige smerter, som vil få indvirkning på hestens præstationsevne under ridning. Dette bakkes desuden op og bekræftes af flere videnskabelige og evidensbaserede undersøgelser.
En undersøgelse fra år 2018 udført på 18 heste, bevidner om at det er individuelt fra hest til hest, hvilket underlag der er mest komfortabel for den enkelte hest. Her lægges især vægt på at hestens eksteriør bør tages i betragtning, når der vælges underlag.
En anden undersøgelse fra år 2010, udført på 16 heste bevidner ligeledes om at et underlag, med den korrekte størrelse og udformning, frigiver den størst mulige komfort og velvære for den enkelte hest under aktivitet, samt reducerer ligeledes en ellers unødvendig belastning af ryg og overlinje under ridning. Undersøgelsen bekræfter desuden at hesten belastes mindre med et korrekt underlag fremfor ikke at anvende underlag.
Et underlag tilpasset hestens eksteriør, med den korrekte form og det rigtige materiale jf. hestens behov, vil have den bedst mulige indflydelse på hestens velvære og komfort under ridning på sigt jf. en undersøgelse fra år 2015. Undersøgelsen er udført på 40 tilfældigt valgt heste.
Ud fra ovenstående undersøgelser kan konkluderes, at anvendelsen af et underlag er bedre end intet underlag, sågar underlaget er tilpasset hestens anatomi og eksteriør. Et korrekt og veltilpasset underlag til din hest vil således på sigt kunne hindre at din hest vil få kroniske rygproblemer og dermed undgå store konsekvenser.
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 3 bedste sadelunderlag. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Sadelunderlag vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af sadelunderlag afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
Mira arbejder som journalist og udstyrs- og hesteekspert for Magasinet Hest. Hun er uddannet ridelærer og har tidligere arbejdet med salg og avl af heste. Endvidere har hun hjulpet og assisteret en professionel dressurrytter med bl.a. tilridning, staldarbejde og grooming. Med andre ord hun er et omvandrende hesteleksikon, som vi nyder godt af her på magasinet.