Spring underlag

Sort spring underlag
Sidst opdateret: oktober, 2024 | Denne artikel indeholder annoncer

I samspillet mellem en ekvipage indgår mange faktorer. For optimal ydeevne og komfort kan et springunderlag gøre en verden til forskel, idet underlaget fungerer som værn mod spændinger og stød fra sadlen.

Magasinet Hest har i samarbejde med udstyrs- og hesteekspert Cecilie Helligsø lavet en test af spring underlag. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Spring Underlag Test: Top 3 Bedste Underlag

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

1. Catago Fir-Tech Springunderlag

Bedste spring underlag

Pris: 749 DKK

Catago Hybrid Spring Underlag i sort viser sig at være det perfekte valg for både amatører og professionelle ryttere. Det sofistikerede design kombinerer funktionalitet og æstetik, hvilket sikrer en komfortabel og sikker oplevelse for både hest og rytter. Underlaget er fremstillet af høj kvalitetsmateriale, der tilbyder optimal åndbarhed og fugtregulering, hvilket gør det til et overlegent valg under intense træningssessioner. Desuden er det ergonomisk udformet for at sikre en perfekt pasform, hvilket minimerer risikoen for sadel- og hudirritation. Det slidstærke ydermateriale sikrer, at underlaget holder længere, selv ved daglig brug.

Annonce

2. LeMieux Suede Springunderlag

Bedste billige spring underlag

Pris: 649 DKK

LeMieux Suede Springunderlag i sort har vundet titlen som det bedste billige springunderlag og skuffer bestemt ikke. Underlaget kombinerer både stil og funktionalitet med sit elegante ruskind-look og bløde følelse. Den innovative bambusforing sikrer maksimal komfort og åndbarhed, hvilket reducerer risikoen for sadelglidning og holder hesten tør under ridesessioner. Med sin gode pasform og ergonomiske design er dette underlag ideelt for ryttere på jagt efter kvalitet uden at sprænge budgettet.

Annonce

3. LeMieux Loire Springunderlag

Bedste premium spring underlag

Pris: 869 DKK

Catago Loire underlaget til spring er enestående og har opnået prisen som bedste premium spring underlag. Dette underlag er fremstillet i et smukt og slidstærkt materiale, som udover at være æstetisk tiltalende også sikrer optimal komfort for hesten. Det anatomiske design og den høje åndbarhed fremmer hestens bevægelsesfrihed og velvære under ridning. Desuden beskytter underlaget mod slitage og irritation, hvilket er essentielt for både hest og rytter. Den lette polstring bidrager til en perfekt pasform, samtidig med at underlaget er nemt at rengøre, hvilket gør det yderst praktisk til daglig brug.

Annonce

Indholdsfortegnelse

Guide til spring underlag

Hvad er et springunderlag?

Et underlag fungerer som en beskyttende barriere mellem den hårde sadel og hestens ryg. Af underlag findes der flere forskellige typer, springunderlag værende én af dem. Denne type underlag er specifikt rettet mod ridedisciplinen spring, idet den er formet efter springsadlens design. 

Mint-farvet spring underlag er klar til galop

Springryttere skal holdningsmæssigt have mere bøjede knæ, mens de udøver deres ridedisciplin, end andre ridediscipliner skal. Derfor er springunderlag formet så de buer mere end andre underlag, hvilket komplimenterer springsadlens rundere puder.

Hvorfor skal jeg købe et springunderlag?

Det er et fåtal af ryttere, som ikke benytter sig af rideunderlag nu om stunder. Udover at beskytte hesten mod eventuelle tryk fra sadlen, er underlag også skånsom for sadlens læder og er som oftest, alt efter materiale, svedabsorberende. Især i en ridedisciplin som spring, hvor rytterens vægt konstant skifter, kan et springunderlag gøre en verden til forskel. Springunderlag er ofte til at komme til for penge, så det er altså ikke budgettet, som skal være afgørende for, hvorvidt man benytter sig af underlag eller ej. I højere grad må det komme an på normerne på stævnepladsen samt det væld af fordele, underlaget giver.

Hvilket springunderlag skal jeg vælge?

Springunderlag minder i form og opbygning meget om hinanden, da de er lavet efter at skulle passe til springsadler. Der er dog forskelle når det kommer til materialevalg, og dertilhørende funktioner, som man skal overveje inden køb. 

Hvilket springunderlag, man skal vælge, kommer altså i høj grad an på hvilke funktioner, man som rytter prioriterer. Er det åndbarhed, trykfordeling, stødabsorption eller noget helt fjerde? Det er et normalt syn at ryttere har flere end et underlag, netop for enten at imødekomme forskellige vejrforhold eller for at have et rent og velfungerende underlag til stævnebrug.

Kombinér springunderlag med andet hesteudstyr

Da et springunderlag netop bruges som et beskyttende lag mellem hesten og sadlen, skal det kombineres med en springsadel. Af sadler er der mange muligheder, og budgettet må i den grad siges at spille ind. For at have et komplet ridesæt, skal man også overveje en tilhørende trense med et bid som gør hesten styrbar. I sidste ende spiller springunderlaget altså ind i en større helhed.

Det er mest normalt at sadel, sadelunderlag og trense købes individuelt, men i nogle butikker kan man få det som sæt. Det giver dog bedst mening selv at sammensætte et komplet sæt til sin hests behov, og man vil uden tvivl kunne finde god rådgivning i butikken.

Pleje af springunderlag

Dagligt opsyn med rideudstyr er vigtigt; dette gælder også for springunderlag. Man burde som minimum rende over underlaget med en hård børste og vand efter brug, og dernæst hænge underlaget til tørre. Dertil kan man supplere med en tur i vaskemaskinen, såvidt underlagets materiale tillader det, eller ved at vaske det i hånden med en mild sæbe. Dette skal dog ikke gøres for ofte, hvis man vil undgå at slide for meget på underlaget. 

Når underlaget viser tegn på slid er der ikke meget andet for end at udskifte det. Et slidt springunderlag vil ikke have samme stødabsorberende egenskaber som et nyt, og kan ende med at blive en irritationsfaktor for hesten.

Valg af spring underlag

Vejr

De fleste springunderlag er lavet, så de kan benyttes året rundt. Man kan dog, alt efter materialevalg, få springunderlag som er mere eller mindre varmegivende eller åndbare. Om sommeren kan åndbarhed være guld værd, mens et springunderlag som yder ekstra varme kan være en fordel om vinteren. Det kan anbefales at anskaffe sig flere end et springunderlag, hvis man oplever gener ved hesten i bestemte vejrforhold. 

Det skal dog siges, at der også er andet rideudstyr på markedet, som kan give samme effekt. F.eks. kan man vælge at supplere med et lændedækken, som, efter materialevalg, enten kan være varmegivende eller varmereflekterende. 

Materiale

Det er netop materialevalget, som får betydning for diverse funktioner og pleje. Er man på udkig efter et springunderlag med god stødabsorption, er filt samt det noget mindre udbredte rensdyrskind gode muligheder. Disse materialer er om noget gode til at fordele tryk fra rytter og sadel, så trykket ikke får lov til at forplante sig på ét punkt. Samtidig er uld, som filt er lavet på baggrund af, pels og skind generelt gode til at transportere varme og sved. 

De seneste år er også gel og skum blevet mere og mere udbredt på markedet. De er begge meget manipulerbare materialer, som efter endt ridning vender tilbage til deres oprindelige form. Dette er en fordel, da de i så fald ikke nedslides på samme måde som andre materialer, og kan derfor lettere benyttes på flere forskellige heste ved behov. 

Der er dog ingen tvivl om at det er underlag af de gængse materialer såsom fleece, bomuld og neopren, der sælges flest af. Disse ligger klart i den billigste ende af materialer, mens de samtidig virker rigeligt fint til formålet. Neopren har en ekstra fordel i og med at de sidder bedre fast på hesten.

Funktioner

De forskellige materialer har en række tilknyttede funktioner. F.eks. er springunderlag af gel og skum er gode når det kommer til at trykfordele, mens uld og pels er bedre ift. åndbarhed. Hvad man som rytter vægter højest kommer i høj grad an på ridedisciplin, men også vejret. Når det kommer til spring, kan det være mest gavnligt at have fokus på den trykfordelende og stødabsorberende funktion, idet det netop er disse parametre, hesten udfordres på. 

Man kan også vælge at tilkøbe antiskrid-funktion. Her kan man selv vælge selve underlagets materiale, og så vil indersiden oftest være dækket af gummi på den ene eller den anden måde. Dette kan vise sig at være en stor fordel for rytterens balance, hvilket også afspejles i hestens præstationsevne.

Størrelse, pasform og komfort

Da springunderlag netop er lavet som tilbehør til sadler, er det sadlens størrelse, man skal tænke over, når man vælger underlag. Sadelstørrelser forekommer generelt i tommer, på engelsk inches. Det er sadlens længde fra midten af sadelsømmet og til midten af bagsvidslen, der er opgivet. 

Nogle gange forekommer størrelsen på sadelunderlag dog i de velkendte Pony, Cob eller Full. Disse typer underlag er oftest universelle, idet de dækker over flere størrelser, men hvis man vil have en optimal pasform, er det sikrest at gå efter sadlens mål i tommer. Når det kommer til tilpasning, er det vigtigt at springunderlaget sidder til, men dog på en sådan måde at man altid kan få en håndsbredde under. 

Farve

I springklasser er det noget mere acceptabelt at benytte farver i sit rideudstyr, end det er for andre ridediscipliner. Derfor kan man vælge at købe et springunderlag i klubbens eller stutteriets farver, ligesom det også kan være populært med broderede kanter. Man ser dog mest brug af neutrale farver, hvorfor mange vælger at købe underlag i spændende farver til hjemmebrug. Da skidt vil samle sig med tiden, er der nemlig mange som har et springunderlag til hjemmebrug og et til stævnebrug.

I takt med en stigende efterspørgsel, kan man i dag få mange designmæssigt pæne springunderlag. Man kan få broderet emblemer eller få indlagt stoftråde i guld eller sølv, som ofte vil matche sadel og trense. Design og pris hænger naturligvis sammen, men det er oftest de billige materialer, der er nemme at brodere i.

Budget

Alt efter kvaliteten af springunderlaget, spænder prisen en smule. De nyudviklede springunderlag af hhv. gel og skum er, grundet deres formbarhed, i den dyrere end af spektret. Er man ikke kræsen med materialer, kan man dog hurtigt finde springunderlag til et par få hundrede kroner. Hertil kommer om man ønsker ekstra god ventilation i form af lufthuller eller ekstra stødabsorption i form af puder. Er man opmærksom på at jagte tilbud, kan man dog få et springunderlag i god kvalitet, med de rette funktioner, til små penge.

Hvad siger undersøgelser om spring underlag?

Det væld af materialer, som springunderlag kommer i, kan virke ret overvældende. De har hver især deres fordele og ulemper, men noget af det vigtigste er, at de er gode til at stødabsorbere og trykfordele.

I 2010 blev der lavet et studie over forskellige underlags evne til at trykfordele. Her målte man, med en trykmåtte på hestens ryg, den maksimale kraft fordelt over hele fladen (MOF) og trykfordelingen i alle retninger for fire forskellige sadelunderlag, og sammenlignede med værdier målt uden underlag. Forsøget blev udført på 16 heste, og det kunne på baggrund af forsøgets data konkluderes, at underlaget af rensdyrskind var i stand til at nedbringe MOF med 209 N og 213 N for hhv. skridt og trav, sammenlignet med målingen uden sadelunderlag. Altså kan det i den grad betale sig at investere i et springunderlag af rensdyrskind, hvis det er trykfordelingen, man har fokus på.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke spring underlag er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 3 bedste spring underlag. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Spring underlag vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger spring underlag?

Valget af spring underlag afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer

“The effects of different saddle pads on forces and pressure ….” https://beva.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2746/042516409X475382. Åbnet 4 Aug. 2020.

Forfatter
Picture of Cecilie Helligsø
Cecilie Helligsø

Cecilie arbejder som journalist og udstyrs- og hesteekspert for Magasinet Hest. Med et tidligere arbejde som hovedansvarlig for avl og træning på et stutteri i 7 år og som nuværende dyrlægestuderende er hun ekspert inden for emner som udstyr, anatomi og psykologi. Desuden har hun en passion for miniatureheste og vognkørsel, og hendes kommunikative færdigheder fejler heller intet.