En stævnejakke giver dig som rytter et elegant udtryk til ridestævner. På lavt niveau er jakken ikke et krav, men så snart du deltager i stævner på højere niveau, er der et krav om at være iført stævnejakke.
Magasinet Hest har i samarbejde med udstyrs- og hesteekspert Mira Palmer lavet en test af stævnejakker. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.
Bedste stævnejakke
Pris: 1.640 DKK
Equestro Mesh Stævnejakke er en moderne og funktionel stævnejakke, der formår at kombinere stil og komfort på en enestående måde. Jakken er fremstillet af højkvalitets mesh-materiale, hvilket gør den ekstremt åndbar og ideel til intense konkurrencer og varmere vejrforhold. Dens ergonomiske design og letvægtige konstruktion sikrer optimal bevægelsesfrihed og komfort under ridning. De flotte detaljer og det elegante snit giver et sofistikeret udseende, som skiller sig ud på stævnebanerne. Med sine præstationsegenskaber og stilfulde udtryk har Equestro Mesh Stævnejakke fortjent prisen som bedste stævnejakke.
Annonce
Bedste billige stævnejakke
Pris: 899 DKK
Equipage Filipa stævnejakke er et imponerende valg til rytteren, der ønsker både kvalitet og prisbevidsthed i ét. Jakken er fremstillet i et elastisk, åndbart materiale, der sikrer optimal bevægelsesfrihed og komfort under hele stævnet. Designet er klassisk og elegant med flotte detaljer, der fremhæver et stilfuldt udseende, hvilket gør den velegnet til både unge og voksne ryttere. Ydermere byder jakken på en god pasform, som let tilpasses efter kroppens form, hvilket er en stor fordel under konkurrencer. Selv med disse fordele forbliver prisen utrolig overkommelig, hvilket gør Equipage Filipa til det bedste valg inden for budgetvenlige stævnejakker.
Annonce
Bedste premium stævnejakke
Pris: 1.799 DKK
Fager Jessica Navy stævnejakken er blevet udråbt som den bedste premium stævnejakke i vores test, og det er der gode grunde til. Jakken imponerer med sin elegante og sofistikerede fremtoning kombineret med en uovertruffen komfort. Den er fremstillet i et højkvalitets stretch-materiale, der giver rytteren stor bevægelsesfrihed, samtidig med at den bevarer sin form og stil. Ventilationspanelerne sikrer optimal åndbarhed, hvilket gør jakken ideel til lange konkurrencedage. Med dens gennemførte finish og moderne design henvender Fager Jessica Navy sig til ryttere, der ikke vil gå på kompromis med hverken udseende eller funktionalitet.
Annonce
Bedste junior stævnejakke
Pris: 1.680 DKK
Equestro Junior Stævnejakke er en fremragende stævnejakke, der retter sig specifikt mod unge ryttere. Jakken er lavet af et slidstærkt materiale, som samtidig er åndbart og elastisk, hvilket giver optimal komfort og bevægelsesfrihed. Den elegante og klassiske design gør, at den passer til enhver stævnesituation, mens de praktiske lommer og kvalitetsknapper understreger dens funktionalitet. De små detaljer, som de fine kanter og det indvendige foer, viser hvor meget omhu, der er lagt i designet. Equestro Junior Stævnejakke er en klar vinder som den bedste junior stævnejakke, og både kvalitet og design lever op til selv de højeste forventninger.
Annonce
Bedste elegante stævnejakke
Pris: 1.395 DKK
Fager Rebecca i Burgundy har imponeret og vundet prisen som bedste elegante stævnejakke. Jakken kombinerer stil med funktionalitet, og dens materiale blander polyester, viskose og elastan for optimal pasform og komfort. Designet byder på en smigrende silhuet og diskrete detaljer som sølvknapper og et feminint snit, der fremhæver rytteren på elegant vis. Stævnejakken er let og åndbar, hvilket gør den til et fremragende valg til konkurrencebrug, hvor både præstation og udseende tæller. Med dens holdbare materiale og flotte finish er Fager Rebecca et oplagt valg for ryttere, der ønsker at kombinere stil og kvalitet.
Annonce
Du har netop tilmeldt dig dit første ridestævne. Du har trænet længe for at gøre din hest klar til start og nu er det din tur. Du skal ud at købe din første stævnejakke. Når du skal til ridestævne er en jakke designet til stævnebrug det sidste du mangler. Dine ridestøvler, din ridehjelm og hestens udstyr bruger du i hverdagen. En stævnejakke bruger du kun til ridestævner og når du er klar til at erhverve dig sådan én, skal det også være den helt rigtige. Denne artikel klæder dig på fra top til tå, når du skal vælge din nye jakke.
Vær opmærksom på, at der er forskellige regler for jakkens udseende i de forskellige ridediscipliner. Det er altid en god idé at læse reglementet for den disciplin du skal starte i grundigt igennem, så du er helt sikker på, at du opfylder kravene til din stævnestart.
Fordi stævnejakken giver dig som rytter et elegant udtryk på hesten. At ride med stævnejakken opgraderer din ridetur fra hverdagstræning til stævnestart. Mange ryttere fortæller, at når de får stævnejakken på, så retter de lige ryggen en ekstra tand op. Stævnejakken er prikken over i’et, når du skal ind på banen og præstere dit og hestens ypperste.
Dertil kommer, at jakkens design og materiale er udviklet til at give rytteren den bedst mulige komfort og bevægelighed i sadlen. Og for at præstere optimalt kræves ordentligt udstyr. Du ved måske selv, hvor grundige vi ryttere er, når hesten skal have tilpasset sin sadel. Sådan skal det også være for dig selv!
Allerførst skal du beslutte dig for om du skal starte dressur, spring eller military, eller måske alle tre discipliner? Du kan sagtens nøjes med at købe én stævnejakke, som kan fungere til – og er tilladt i – alle disciplinerne.
Længere nede giver vi dig en komplet guide til valg af stævnejakke. Materiale, funktioner, farve, størrelse og pasform, samt prisleje på jakken vil her blive gennemgået.
Stævnejakken bruges kun i konkurrencesituationen, netop som du skal ride ind på banen eller når du stiger til hest på stævnepladsen. Når du opvarmer din hest, kan du kombinere din jakke med en vest eller jakke, der passer til vejrforholdene. Indtil du får varmen, kan du derfor se flot og stilrigtig ud ved, at du kombinerer din jakke med andet stykke rideovertøj, som du ikke skal have på på konkurrencebanen.
Derudover kombinerer du selvfølgelig din jakke med resten af dit stævneoutfit. Dine hvide ridebukser, din hvide stævneskjorte med dertilhørende hvid plastron og en skinnende plastronnål og hvide eller mørke ridehandsker. På dine ben sidder dine sorte, blankpolerede ridestøvler. På hovedet har du din ridehjelm og måske har du dit hår sat op i et hårnet eller en hårsløjfe med diamanter.
Du tænker måske, at sådan en fin jakke skal sendes til renseriet eller håndvaskes, hver eneste gang du har redet en konkurrence. Men dette bliver intet problem! For langt de fleste stævnejakker produceres, så de er lige til at smide i vaskemaskinen uden at tage skade. De tørrer endda hurtigt. De fleste jakker kan du nå at vaske og tørre, når du kommer hjem fra ridestævnet, og så kan du have den ren og klar til dagen efter.
Selvom du måske tænker, at din jakke jo ikke som sådan bliver meget beskidt eller svedig til én stævnestart én enkelt dag, så tænk over, hvor ofte det ikke er sket, at din hest lige får tørret en skummende græsmule af i dit ærme. Det betyder, at du kun skal koncentrere dig om at ride og holde fokus på opgaven på dagen og ikke, at du så har en beskidt jakke til dagen efter.
Hvilken ridedisciplin skal du starte i? Der er nemlig forskellige regler og krav til din stævnejakke, hvad enten du skal starte dressur, spring, military, distance eller TREC. Du kan finde reglementerne på dansk rideforbunds hjemmeside.
I dressur skal du ride med jakke eller kjole, hvis du skal starte et C-stævne eller højere. Hvis du skal deltage i et E- eller D-stævne, må du gerne have en trøje eller klubtrøje på i stedet.
I springning er det tilladt at ride med klubtrøje eller mørk ensfarvet trøje ved E-, D- og C-stævner. Konkurrerer du på et højere stævneniveau er jakke obligatorisk.
I distance og TREC er der ingen krav om, at du skal have jakke på.
I military gælder det for både dressur- og springdelen, at du i E-, D- og C-klasser kan vælge om du vil have stævnejakke, ensfarvet trøje eller klubuniform på. I terræn ridtet er påklædningen valgfri.
Da en jakke kun bruges kortvarigt, er det – for de fleste – ikke nødvendigt med mere end én jakke, selvom årstiderne skifter. Du kan tage overtøj udover din jakke, hvis det er koldt om vinteren eller du kan varme op uden din jakke om sommeren, hvis det er for varmt. Uanset vejret er jakkens materiale åndbart og let at have på, hvilket er det eneste du har brug for, når det hele gælder. Nemlig dine få minutter på opvisningsbanen.
Stævnejakkens materiale har ændret sig markant siden dens oprindelse, hvor den blev brugt til jagt og produceret af varm og tung uld for at holde rytterne varme. Ulds egenskaber matcher derfor ikke nutidens ryttere og ridediscipliner, som kræver bevægelsesfrihed på hesten og mindst mulig gene for rytteren.
Derfor produceres de fleste stævnejakker i dag af et syntetisk materiale som for eksempel polyester, softshell eller mesh. Måske er det kombineret med elastan. Fællesnævneren her er, at det er strækbart og let, så du ugeneret kan indvirke optimalt på hesten. Det regulerer din kropstemperatur og er åndbart. Desuden er det vaskbart, tørrer hurtigt og retter sig ud i løbet af en nat, hvis det skulle være blevet lidt krøllet efter vask. Softshell er desuden vindtæt samt vand- og snavsafvisende.
Den mest essentielle funktion ved stævnejakkens materiale er, at det er let for rytteren at have på. Luftigt og med god ventilation, da rytteren får varmen af at ride. Mesh er kendt for disse egenskaber og bruges derfor gerne til indersiden, altså som stævnejakkens for samt i lommerne. Generelt er foret i stretch-materiale.
Fælles for de moderne stævnejakker er, at der enten er tre eller fire knapper. Flere modeller har skjult lynlås under knapperne, som støtter rytterens overkrop til at få rettet ryggen. Slidserne bagpå gør, at rytteren får bedre bevægelsesfrihed i sadlen og der er ofte ventilationshuller under armene. Som beskrevet ovenfor kan de fleste stævnejakker maskinvaskes, men tjek altid vaskemærket først.
For at finde den helt rigtige jakke er størrelsen, pasformen og komforten det vigtigste.
Men hvordan finder du så ud af, hvilken størrelse du skal have? Du skal starte med at få målt bryst, talje, hofte og arm og følge den størrelsesguide, rideudstyrsbutikken har til rådighed. Hvis du for eksempel bruger M eller 38 i damejakke kan dette godt være en god indikator for din størrelse i stævnejakke også.
Dernæst skal du finde den rette pasform. Stævnejakkens materiale er udvalgt så det har gode egenskaber til at tilpasse sig din kropsform, men snittet kan sidde forskelligt og længden på bagslidserne kan variere. Prøv at tænke på, hvilket snit, der klæder din overkrop. Har du en lang eller pæreformet overkrop, kan du med fordel vælge en længere model. Er din overkrop formet som en omvendt trekant kan en tydeligt skåret talje være den mest flatterende. Fælles for alle modeller er, at de er komfortable og moderigtige.
I dressur skal stævnejakken være mørk i farven. De fleste vælger mørkeblå eller sort. Husk på, at man i dressur går efter det klassiske look. Du kan derfor ikke vælge helt frit, men du kan fint kombinere din stævnejakke med krystaller på ærmerne eller skinnende knapper.
I springning er farven valgfri og du må kombinere flere farver som du vil. For eksempel kan kraven eller foret være en anden farve end ydersiden.
Nu tænker du måske, at sådan en stævnejakke er dyr? Men frygt ej! Jakkerne fås i alle prisklasser. Du kan få en stævnejakke fra et par hundrede til flere tusinde kroner. Kvaliteten bliver selvfølgelig bedre, hvis du har givet lidt mere for din jakke. Men husk, at det ikke er det afgørende for din præstation på banen. Dommeren kan ikke se, hvad din jakke har kostet, og til springning er det ikke stævnejakkens skyld, hvis din hest river en bom ned. Køb den stævnejakke, som du føler dig godt tilpas i og som passer til dit budget.
I denne undersøgelse om stævnejakkens påvirkning af rytterens individuelle identitet fandt man, at ridning er en anderledes sport end andre, og det skal stævnejakken vise. Jakken har en lang tradition bag sig, og derfor er mange ryttere imod forandringer omkring brugen af netop denne beklædningsgenstand. Stævnejakken udstråler respekt, elite og stil. Ridesporten er ens for alle uanset niveau. Amatør eller professionel, du kan ligne dit idol! Ridning er en af de eneste sportsgrene, hvor alle rider mod hinanden, og det er unikt. Stævnejakken udvisker forskellene mellem rytterne og giver dommeren optimale betingelser for at bedømme præstationen.
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste stævnejakker. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Stævnejakke vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af stævnejakke afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
Mira arbejder som journalist og udstyrs- og hesteekspert for Magasinet Hest. Hun er uddannet ridelærer og har tidligere arbejdet med salg og avl af heste. Endvidere har hun hjulpet og assisteret en professionel dressurrytter med bl.a. tilridning, staldarbejde og grooming. Med andre ord hun er et omvandrende hesteleksikon, som vi nyder godt af her på magasinet.