Menu
Menu
Menu
Tøjler er rytterens navigeringsværktøj. De giver hesten signaler såsom at dreje i en bestemt retning og at standse, hvorfor de er nødvendige for enhver rytter. De fremstilles i vidt forskellige materialer, og hvert materiale har sine kvaliteter.
Magasinet Hest har i samarbejde med udstyrs- og hesteekspert Cecilie Helligsø lavet en test af tøjler. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.
Bedste tøjler
Pris: 249 DKK
Waldhausen Lædertøjler i brun er et fremragende valg til rytteren, der søger kvalitet og elegance. Disse tøjler er udført i blødt, men robust læder og tilbyder en fremragende føling mellem rytterens hånd og hestens mund. De kraftige syninger og rustfri stålspringskroge bidrager til en lang holdbarhed og sikkerhed under ridningen. En ekstra fordel ved disse tøjler er de praktiske stoppere, der hjælper med at opretholde et fast greb, selv under krævende ridning. Med deres klassiske brune farve passer de til de fleste sadler og giver en smuk, ensartet stil. På trods af den højere pris er deres komfort og kvalitet uovertruffen, hvilket gør dem værd at investere i.
Annonce
Bedste billige tøjler
Pris: 199 DKK
Cheval gummitøjler er et billigt valg, som stadig holder en god kvalitet. Tøjlerne bruger blød PU gummi og er forstærket med nylon, hvilket giver dem både holdbarhed og fleksibilitet. De er kun 2 cm brede og har en længde på 270 cm, hvilket gør dem velegnede til både dressur og spring, fordi de giver rytteren et solidt greb. Den glatte overflade uden ribber gør dem ideelle for ryttere, der ønsker at holde godt fast om tøjlerne. De har sølvfarvede læderspænder og et praktisk midterspænde, som gør det let at justere længden under ridning. Deres lette design passer perfekt til ryttere på jagt efter pålidelige tøjler uanset aktivitetsniveau. Disse tøjler er bestemt værd at overveje, hvis du leder efter en prisvenlig løsning, der yder godt.
Annonce
Bedste premium tøjler
Pris: 379 DKK
IR Antislip Tøjler i brun er et premium produkt designet til ryttere, der ønsker optimal greb og komfort. Tøjlerne er lavet af højkvalitetslæder med indlagte antislip-materialer, hvilket giver et sikkert hold uden at gå på kompromis med fleksibiliteten. De er særligt velegnede til både daglig træning og konkurrence, hvor præcision og pålidelighed er afgørende. Med en kombination af slidstyrke og elegance har disse tøjler sikret sig topprisen som bedste premium tøjler, hvilket understreger deres kvalitet og ydeevne.
Annonce
Tøjler fungerer som hjælper i sadlen, og består af stropper, som føres fra hestens hovedtøj og om til rytterens hænder. De kobles til hovedtøjets bid eller næsebånd, og tillader rytteren at dreje og standse hesten. Tøjler er som regel lavet af nylon eller læder, men også gummi eller metal er en mulighed. Til hestevognskørsel benyttes en forlænget tøjle kaldet tømrer.
Mellem det 14. og det 8. århundrede f.Kr. findes de første optegnelser om brug af bid. Man regner med at behovet for tøjler opstod i omtrent samme periode. Man må altså fastslå, at de har været brugt af ryttere længe før vores tidsregning, dog i en langt mere primitiv form.
Alle ryttere har forskellige måder at ride på. Den mest klassiske form for rideudstyr er dog sadel og hovedtøj med tilhørende tøjle. Medmindre man er til horsemanship-metoderne, hvor mange benytter cordeo, er hovedtøj og tøjler vejen frem. Hovedtøj er til dags dato normen indenfor konkurrenceridning, og bestemt også den bedste metode at opnå kontrol på. Cordeo, som blot er et reb om halsen, er normalt for de mere erfarne heste og ryttere, som vil udfordres på samarbejde.
Tøjlen er mere end blot en line fra hestens bid-ring til rytterens hænder. Den er udformet så den kan passe til enhver hesterace og ridesport, og materialerne fås fra det helt sarte til det helt hårdføre.
Man må som rytter spørge sig selv om man har brug for ridetøjler med ekstra funktioner. Dette kan være alt fra vandafvisende egenskaber til ekstra godt greb, eller hjælpemidler som retter hesten ind. Dernæst kan man begynde at tænke i design og pynt. Der er som sådan ikke de store budgetmæssige faktorer at tænke ind over, da tøjlen ikke skal have skyld for at ligge i den høje ende af prisskalaen.
Ridetøjler er som nævnt en del af hovedtøjet. At kombinere tøjlerne materiale- og farvemæssigt til sit hovedtøj, giver klart det bedste helhedsindtryk. Af hovedtøj findes der mange typer, men det er en helt anden snak. Ligeledes matcher man oftest sit hovedtøj med sin sadel, som er endnu en udstyrskategori der er alfa og omega når det kommer til ridning. Men hvordan man kombinerer sit udstyr, har meget at gøre med den ridedisciplin, man beskæftiger sig indenfor.
Alt efter tøjlernes materiale, er der forskel på plejen. Ridetøjler i læder tåler den samme behandling som sadel og hovedtøj, hvilket oftest består i en lædersæbe samt en afsluttende læderbalsam. Mange tror fejlagtigt, at ridetøjler af andet materiale end læder, ikke behøver pleje. Men med den indstilling, skal man også være forberedt på at måtte udskifte sit udstyr oftere. Vind og vejr sætter sine præg på alt udstyr, og tøjler er én af dem. Det er ydermere her man at ens stald-beskidte hænder befinder sig, hvilket også har betydning .
Tøjler af nylon, gummi m.fl. tåler, om ikke andet, end vask med mild sæbe. Desuden kan man sørge for sit udstyr ved at lade det ånde mellem brug, f.eks. ved at hænge det op et tørt og luft-tilgængeligt sted. Mange bække små kan gøre forskellen. Man kan dog også vælge at kigge efter de deciderede vedligeholdelsesfrie ridetøjler, som ikke behøver nogen ekstrem omtanke. De er nemlig tit smuds- og vandafvisende, og materialet kan modstå mange opbevaringsmetoder.
Man skelner mellem opdelte og samlede ridetøjler. Begge dele kan være en fordel såvel som en ulempe, og her spiller ridedisciplinen i den grad ind. I western gør man ofte brug af de åbne, som eventuelt kan forbindes gennem en knude for enden. Disse er nogle af de længste typer, hvilket er en fordel når man rider med én hånd som i western. Desuden er det en fordel hvis de er lavet af et tungt materiale, da dette gør det nemmere for hesten at opfange signalerne, som i western blot består af tryk mod halsen. Til gengæld kan man hurtigt komme i problemer, hvis man taber tøjlerne af denne type. Derfor er et klassisk tøjle-valg de lukkede af slagsen.
Af lukkede findes der mange muligheder. Hvor dressur-ryttere foretrækker et slankt design i nedtonede farver, er spring- og military-ryttere normalt mere til tøjler med et godt greb, dette gør sig gældende for tøjler af gummi eller den såkaldte ribtøjle. I military er der kastet mest lys på tøjler af gummi, som giver et godt greb i al slags vejr.
Hjemme på træningsbanen kan ridetøjler med indbyggede hjælpemidler være guld værd. Der findes i dag mange tilbud til heste med diverse problemstillinger. Bl.a. kan martingal, chambon o.lign. hjælpe hesten til en korrekt stilling både i longen og under rytter. Stillingen kan yderligere styrkes gennem ridetøjler med indbygget glidemodstand, men disse kan dog gøre mere skade end gavn, hvis ikke man påsætter dem korrekt.
Man støder på mange begreber i tøjle-kategorien. Bl.a. kan man få en decideret hunter-tøjle som er god til ridedisciplinen hunter. Selve ridesporten er ikke så udbredt i Danmark, men er en form for stilspringningskonkurrence, hvor en stabil rytme samt en lav hovedholdning er i højsædet. Disse karaktertræk kan bringes frem ved brug af den rette tøjle.
Ligeledes kan den såkaldte kandar-tøjle være en god hjælp til den erfarne dressurrytter. Ved kandar bærer hesten to bid, hhv. et stangbid og et bridonbid, som har hver sin tøjle. Dette forfiner signalerne fra rytter til hest, men kun hvis rytteren formår at bruge de to uafhængigt af hinanden. Derfor ser man som oftest kun kandar i brug i de høje dressurklasser fra sværhedsgrad 4 og opefter. Der findes altså special-lavede ridetøjler til helt bestemte ridediscipliner, som kan være værd at overveje, hvis man er udøver på højt plan.
Der kan være store race-udsving når det kommer til halsstørrelse og styrbarhed, som kan få betydning for valget af ridetøjler. Som med så mange andre udstyrskategorier, har islænderen sin helt egen dedikerede tøjle. Indenfor islændersporten foretrækker man til tölt en løs og lang tøjle, som samtidig har en passende tyngde. De er som oftest lavet af biothan, som er et meget slidstærkt og smudsafvisende materiale. Biothan er en samlebetegnelse for tøjler med en kerne af urethan, som er tildækket af nylon. Til konkurrencer er det normalt at udvælge en såkaldt T2-tøjle i en farve, som står i kontrast til hesten, så den ses tydeligt.
Når man skal udvælge sig et par, er det dog som oftest vigtigst at se på sin ridedisciplin samt hestens “fejl og mangler”. Er der nogle områder, man gerne vil træne inden konkurrence-sæsonen, kan man som benævnt investere i nogle med indbyggede hjælpemidler til træningsbanen.
Af de mest populære tøjle-materialer findes læder, gummi og nylon. Hvad man som rytter foretrækker, er en individuel sag. Springtøjler består som oftest af læder, hvor især bøffellæder er ved at gøre sit indtog. I kombination med en gummibelægning som giver god grip-funktion, giver sådanne god sikkerhed til spring- og military-rytteren. Dressur-tøjler minder ofte om disse, men her går man mere op i looket end i supergrip. For dressursporten foretrækker man et klassisk, simpelt og stilfuldt look, hvilket kan komplimenteres af tøjlevalget.
Som rytter kan man også støde på begrebet webtøjler. Disse er lavet af stof, og følger ofte med når man køber en trense. Web er en alment god tøjle som ikke har en for glat overflade, og som desuden giver et let fremfor et stærkt tøjletræk.
Det er dog ikke kun materialevalg, man som rytter skal tage stilling til. Ofte ser man at materialerne kombineres for at tilbyde den bedst mulige tøjle til enhver situation. Således kan man med relativt få materialer få mange funktioner opfyldt.
Tøjle-funktioner er et vidt begreb. Først og fremmest kan tøjler fås med anti-slip, altså glidemodstand, enten i form af materialet i sig selv eller små spænder som passer perfekt mellem fingrene. Dette kan være en fordel for den uerfarne ekvipage. Desuden findes der nogle som monteres fra gjorden, gennem hovedtøjets bid og op til rytterens hænder. Disse er kendt for at korrigere hestens hovedholdning, men har samtidig rygte for at kunne oprette ubalance halsen ved forkert brug.
De kan desuden fås som vand- og skidtafvisende. Det er især gummi, som har disse egenskaber, samtidig med at de er nemme at holde ved. Også urethan, som efter hærdning får en gummi-lignende struktur, giver god vandafvisning samt holdbarhed. Polyurethan benyttes meget i outdoor-miljøer generelt, og er derfor også værd at overveje i de mere natur-mærkede ridediscipliner som military.
Funktioner kan dog være mere end blot ovenstående. På tøjle-markedet kan man også støde på rundsyede. Disse er kendte for at være mere smidige og ikke så stive i det, da de netop er syet så de ikke som sådan skal “rides til”. Ligeledes kan rebtøjlen være et godt valg til træningsbanen eller til skovtursrytteren netop for dens fleksibilitet. Her benyttes der materialer såsom polypropylen og bomuld som kan give god bøjelighed, men dog også kan være hårdere for hænderne at arbejde med.
Først og fremmest findes der størrelsesmæssigt flere tøjlelængder. Tøjlen angives som så meget udstyr i størrelserne Pony, Cob, Full og X-Full. Her vurderer man altså efter hesterace og stangmål. Størrelserne ligger som regel og spænder mellem 270 cm til 290 cm. Men derudover er der indenfor de enkelte ridediscipliner forskelle på standarderne for længden af tøjler. F.eks. bruger man i western og til tölt en længere tøjle end i andre ridediscipliner, og omvendt en kortere tøjle til dressur, hvor man hellere ser en god samling.
Ovenstående størrelsesguide henvender sig til hestens komfort. Men også rytteren skal tage stilling til sin størrelse. Tøjlen varierer nemlig også i bredde, og her er det størrelsen på den enkelte rytters hænder, der spiller ind. Normalt vil man ligge et sted mellem 14 og 19 mm, men det er en individuel sag, hvad man foretrækker.
Tøjler kan fås i et væld af farver, gerne matchende med hovedtøjet. Dette kan være populært for junior-rytteren eller hjemme i stalden, men på konkurrencepladserne har farverne endnu ikke gjort sit indtog.
I dressur, som er en meget klassisk og traditionel ridedisciplin, ser man udelukkende farvedæmpede ekvipager, dette også gøre sig gældende for tøjlen. I spring og military er man mere åbne for farver, men for at undgå en for spraglet ekvipage må man som rytter vurdere, hvor man ønsker at skille sig ud. Western er kendt for sine brune farver, og man ser da også oftest at tøjlen til western-kategorien kan fås i brun. Ligeledes er det normalt for islænder-ryttere at finde en komplementærfarve til sin hest.
Alt i alt er der dog mest tale om, at tøjle-farver er meget afdæmpede. I de ridediscipliner, hvor der bliver gjort mest brug af farver, er det andet udstyr såsom rytterens påklædning og sadelunderlaget, der eksperimenteres med. Tøjler og trenser kan fås med diverse krystaller som kan give flotte detaljer til ekvipagen. Hvis man gerne vil have en særlig tøjle at vise frem, er dette muligvis et punkt som man kunne udforske på.
Tøjler ligger som regel fra 200 kr. og opefter. Jo flere funktioner, des dyrere en pris. Det er klart at kvaliteten stiger i takt med prisen, men et par tøjler i læder til få hundrede kroner kan, med god vedligeholdelse, være lige så god som de dyrere tøjler.
Man må som rytter vurdere hvor god kvalitet man ønsker, og huske at jo bedre kvalitet og pleje, des længere skulle tøjlerne gerne holde. Mærkevarer koster naturligvis mere end de gængse produkter, men gode tøjler, evt. pyntet med krystaller eller andre fine detaljer, kan fås til helt fornuftige priser.
Desuden får man ofte tilhørende tøjler når man er ude at købe trense, og for mange ryttere er disse tøjler mere end rigeligt til dagligdags brug. Om man yderligere vil investere i et par tøjler, og evt. tilhørende trense og sadel, til konkurrence-brug er der stor forskel på. Dette fordobler naturligvis som minimum budgettet, men kan være et fremragende tiltag så man kan tillade sig at være en anelse mere “ligeglad” med hjemme-sættet.
Efter at have været inde på det væld af forskellige tøjler, der findes på markedet, er det kun passende at tage et blik på anvendelse og fordele/ulemper. Der er lavet en god del undersøgelser i den belastning, tøjler og bid laver på hesten. Dette både for hestens mund, men ligeledes for hals og ryglinje.
Bl.a. blev der i 2011 publiceret en undersøgelse, hvor unge og uerfarne heste blev udsat for tøjle-spændinger i forbindelse med godbidder. Således var man i stand til at undersøge, hvor høj en belastning disse heste var villige til at undergå, for at få en belønning i form af mad. Testen foregik over 3 dage, med to kontrol-sessioner i form af løse og stramme tøjler, og man endte med at kunne konkludere at de blev mindre villige for tryk over dagene. Der var mere konflikt-adfærd at spore ved de stramme tøjler, og man så et fald i den kraft, de trak med, fra 10,2 N på førstedagen til 5,7 N på tredjedagen. N står for enheden Newton, som er en trykenhed.
Når man sammenligner normen for hovedholdninger til konkurrencer i dag med standarderne for blot et årti siden, er kravene strammet. Man er i dag blevet mere opmærksom på det forkerte i at bruge ekstreme træningsmetoder såsom rollkur, men man ser stadig en stor belastning for heste i konkurrence-verdenen.
I en undersøgelse fra University of Göttingen i Tyskland, har man undersøgt betydningen af opstrammede tøjler. Her blev en række heste filmet under normal tøjle-pres samt 10 cm forkortede tøjler. Der var i slutningen af forsøget ingen tvivl om et øget ubehag ved hestene i forsøget. Skridtlængden blev forkortet med ca. 15 cm og travlængden med 31 cm. Man så en øget tendens til halesving samt færre ørebevægelser. Desuden kunne man med de 10 cm forkortede tøjler måle en øget kraft på 10,2 N, hvilket svarer til 1 kg yderligere belastning i hestens mund.
Der har de seneste år været stort fokus på vigtigheden af grundarbejde. Et godt jordarbejde inden man sætter sig i sadlen, kan være guld værd. Der blev i 2019 lavet et forsøg som stilede efter at konkludere om det er hesten eller rytteren, som frembringer tøjlernes spænding. Her målte man den maksimale spænding som hestene frivilligt opretholder uden rytter sammenlignet med spændingen med rytter. Uden rytter lå værdierne på omkring 7,5 N, mens de var helt oppe på ca. 24 N med rytter på ryggen. Der er altså klart nogle fokuspunkter til fremtidige studier.
Det er generelt spændende at udbredt udstyr, som “enhver” kan tilkøbe sig og bruge på sin hest, ikke er så ligetil. At ride er en sport såvel som en kunstform, og en rytter skal vide hvad han/hun laver for hele ekvipagens velbefindende.
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 3 bedste tøjler. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Tøjler vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af tøjler afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
Cecilie arbejder som journalist og udstyrs- og hesteekspert for Magasinet Hest. Med et tidligere arbejde som hovedansvarlig for avl og træning på et stutteri i 7 år og som nuværende dyrlægestuderende er hun ekspert inden for emner som udstyr, anatomi og psykologi. Desuden har hun en passion for miniatureheste og vognkørsel, og hendes kommunikative færdigheder fejler heller intet.