Menu
Menu
Menu
En ridevest skal ses som et ekstra lag isolering og beskytter mod vind, kulde og regn. Den er et godt supplement til enhver rytters klædeskab. Du kan med fordel iføre dig ridevesten på en kølig morgentur, tage den under jakken hvis du skal ud i den barske vinterkulde og/eller have den på under staldarbejde, når frysepunktet lurer om hjørnet.
Magasinet Hest har i samarbejde med udstyrs- og hesteekspert Cecilie Helligsø lavet en test af rideveste. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.
Bedste ridevest
Pris: 569 DKK
Vinderen i kategorien “bedste ridevest i test” er Catago Softshell ridevest. Vesten er en vest til en overkommelig pris og samtidig er den funktionel, komfortabel og slidstærk. Det er en god allround vest og det perfekte lag til mellemsæsonbrug, tidlige morgenture og i det hele taget køligt vejr.
Annonce
Bedste billige ridevest
Pris: 499 DKK
Vinderen i kategorien “bedste billige ridevest” er Delft mikrofiber ridevest. Hvis du er på jagt efter en billig løsning, så er denne vest lige sagen. Vesten er en enkel vest, velegnet til hverdagsbrug og fungerer som et godt isolerende lag til al slags vejr. Selvom prisen er lav, har producenten ikke gået på kompromis med kvaliteten.
Annonce
Bedste premium ridevest
Pris: 1.599 DKK
Vinderen i kategorien “bedste premium ridevest” er Kingsland ridevesten. En luksuriøs helårsvest af den fineste kvalitet og dermed meget slidstærk. Det er selveste Kingsland som står bag produktet, og de har formået at udvikle en vest med et snit, som sikrer en meget høj komfort. Vesten er i en klasse for sig.
Annonce
Ridetøj er et enormt marked at holde styr på. Man kan efterhånden skaffe sig hvad som helst i alskens forskellige afskygninger. Som rytter er der ikke noget at sige til, at man bliver forvirret over, hvad der er værd at investere i.
Med denne artikel vil vi sætte fokus på emnet ridevest. En ridevest kan være god at supplere med i det skiftende danske vejr. I kolde vintermåneder og i perioder med meget nedbør, kan det at bære en vest under sin jakke, gøre en stor forskel. En vest dækker overkroppen, og er uden ærmer. At være fri for ærmerne kan være en fordel for bevægeligheden, så kontrollen i sadlen ikke mindskes. Den kan være god i såvel dårligt vejr, hvor den kan yde ekstra beskyttelse mod kulde og regn, som på varme dage, hvor man gerne vil undgå at have jakke på, men samtidig har brug for f.eks. lommer.
Brugen af ridevest kan være praktisk året rundt, men som regel er der stort fokus på den ekstra beskyttelse, den kan give mod vejrforhold. Det kan hurtigt blive en kold og stiv fornøjelse at sidde i sadlen et par timer om vinteren. Derfor anbefales det at bære en vest under sin jakke; dette giver også mulighed for at man kan tage jakken af, når man har fået varmen, men samtidig have en vis beskyttelse mod vejret.
Desuden kan den være god i sommerperioder, hvor en t-shirt hverken har mange funktioner eller beskyttelsesevner. En vest er bedre i tilfælde af et fald, da den er tykkere i materialet og kan købes med indbygget beskyttelse. Det er også muligt at anskaffe sig en vest i åndbare materialer, så varmen ikke spærres inde på samme måde. Ridevesten er yderligere funktionelt smart, i og med at den kan købes med bl.a. lommer, hætter og lynlås.
Først og fremmest skal man lægge et budget. Rideveste fås i alle prisklasser, og man skal vurdere både, hvor mange penge man har, men i lige så høj grad hvor mange penge man er villig til at spendere på projektet.
Noget af det vigtigste, man skal fokusere på, er materialet. Vil man have en vest til sommer- eller til vinterbrug? Har man behov for ekstra beskyttelse mod vejret, eller ønsker man indbygget sikkerhedsvest? Materialerne har meget at skulle have sagt for komfort og temperatur især. Altså kommer dit valg af vest an på, om der er en bestemt funktion, du vil have opfyldt, eller om der blot er tale om konceptet i en vest.
Som nævnt kan man vælge at bære en vest under en jakke, hvor den vil give ekstra varme og vandtæthed. I perioder hvor man bærer vesten som det yderste lag, kan man overveje om det er nødvendigt at investere i en vest med reflekser og/eller som lyser i mørket.
Da ridevesten i sig selv ikke giver meget beskyttelse, kan man overveje at supplere med en bodyprotector eller et rygskjold under. Disse typer sikkerhedsveste fylder ikke meget, men vil yde beskyttelse af organer og ribben ved et eventuelt fald. Få rideveste fås med indbygget rygskjold. Prismæssigt bliver de selvfølgelig dyrere, men det kan betale sig for dig, som vil bruge vesten primært til ridebrug og ikke blot under staldarbejdet.
En standard ridevest kan man behandle som sin jakke. Mange rideveste kan tåle vaskemaskine, og ellers handler det om at hænge den op på en bøjle efter endt brug. Har man valgt at tilkøbe sig en vest med specielle funktioner, f.eks. sart fyld, lys eller indbygget beskyttelse, må man nøjes med at opbløde den i sæbespåner eller vaske den på et håndvaskeprogram.
Alt efter hvad man ellers har af rideudstyr, må man vurdere, hvad man har brug for af rideveste. En termovest kan være guld værd om vinteren, men hvis man i forvejen ligger inde med en god jakke samt almindeligt termotøj, er det ikke nødvendigvis en termovest, man skal stræbe efter.
En vindtæt og/eller foret vest kan være et oplagt valg til overgangsperioderne, men her risikerer man, at den bliver for varm om sommeren og for kold om vinteren.
Materialemæssigt er der efterhånden kommet rigtig mange muligheder på markedet, og om man burde investere i et par rideveste til forskellige årstider, eller hælde mere til et allround-valg, vil blive gennemgået i Materiale-afsnittet.
Rideveste kommer i alskens former og afskygninger til ethvert behov. De klassiske valg er bomuld og polyester, men også disse tekstiler har udviklet sig meget i den sidste årrække. Først og fremmest kan man kigge på indre foring og fyld. Disse faktorer får stor betydning for varme og komfortabilitet. En vest foret med uld/plys, eller med fyld af dun, giver god varme. Alt efter typen af dun kan det dog hurtigt komme til at koste, og man skal samtidig være opmærksom på at vesten ofte er for varm at bære om sommeren.
Når det kommer til udvendigt materiale bliver mulighederne mange. I forhold til at holde varmen, kan kombinationen af nylon og elastan give en god termoeffekt. Derudover er en vest i fleece et kig værd, da netop fleece er kendt for sine isoleringsegenskaber, som skyldes stoffets høje luftindhold. Fleece er en af de mange afbøjninger af polyester, og har mange ligheder med uld. Sådanne rideveste, med varmegivende materialer, er god om vinteren samt til overgangsperioder i det sene efterår og tidlige forår.
Man kan være tilbøjelig til at ville anskaffe sig vest i vind- og vandtæt materiale, det der kaldes “hardshell”. Men da ridevesten oftest bæres under en jakke, er det anbefalelsesværdigt at kigge i retning af softshell i stedet. Softshell er en teknologi som fortsat forbedres, men princippet i det er, at vesten ikke gøres for tæt og i stedet tillader åndbarhed. At blive gennemvædet indefra er netop i mange tilfælde et større problem end udefra, især i sommermånederne.
Når det kommer til at tage en beslutning, bliver man nødt til at vurdere sine behov. Rider man meget indendørs, giver det bedst mening at kaste pengene efter en vest som giver varme eller åndbarhed, hvorimod udendørs ryttere, året rundt, kan være bedre tjent med en vind- og vandtæt vest. For ryttere som opholder sig meget udendørs, ville det være værd at overveje at anskaffe sig to veste, én til sommer og én til vinter.
Af sommer-materialer kan man, udover at kaste sin kærlighed på softshell-teknologien, undersøge rideveste af f.eks. mesh, som giver optimal luftcirkulation. Dette gør den fordi stoffet er opbygget med en række tætliggende huller, som lader luften trænge igennem. Komfortmæssigt kan man rette kikkerten mod elasthan eller microfiber. Elasthan er en polyuretanfiber, og materialet giver mere fleksibilitet end andre materialer. Microfiber fremstilles af polyester eller nylon, og er opbygget som meget små fibre, med store lufthuller imellem. Altså vejer en vest af microfiber nærmest ingenting sammenlignet med en traditionel vest af bomuld eller standard polyester.
Med det omskiftelige vejr som vi kender det, kan det være nødvendigt at supplere sit rideudstyr med værn mod dette. En termovest kan fås med hætte, i nogle tilfælde af den justerbare slags. Ligeledes er 2-vejs lynlåse blevet populære, da de tillader åbning både fra toppen og fra bunden. Dette er en fordel, da det giver en større mulighed for at regulere varmen.
I disse tider, hvor vores smartphones er med os overalt, er betydningen af lommer steget. Derfor kan mange rideveste i dag købes med inder- og/eller yderlommer. Hvis man generelt er generet af sit tøj i sadlen, kan rideveste i dag fås med sadel-flap så de ikke støder på sadlen under ridning.
Desuden fås rideveste som nævnt også i vand- og vindtætte materialer, ligesom der er forskel på komforten. Materialet, som ridevesten er lavet af, har meget at sige om komforten. Nogle rideveste har indbygget beskyttelse, altså forstærkede områder som skal påtage sig det værste af sammenstødet ved et fald. Dette kan i sig selv gøre ridevesten relativt stiv, men kan også omvendt være bygget sådan op, at det giver en god støtte.
En stor hjælp i forhold til at udvælge den korrekte størrelse, er at kende sit brystmål og taljemål, da disse er gode at tage udgangspunkt i. Der kan, alt efter ridevestens udformning og mærke, være forskel på pasformen fra størrelse til størrelse.
Når det er sagt, så benytter mange rideveste sig af det normale nummer-/talsystem 34/XS, 36/S, 38/M, 40/L, 42/XL osv. Dette letter overskueligheden, når man anskaffer sig en vest i de gængse materialer. Hvis man i stedet er på udkig efter en vest af elasthan, nylon eller lignende tætsiddende, men elastiske, materialer, er det en fordel at kende sine mål.
Nogle rideveste er endda figursyede og kan fås så de komplimenterer den enkelte kropsform. Er man kraftigt bygget, eller har man runde former, kan det være rart at vesten yder støtte ved at være tætsiddende de rigtige steder. Hemmeligheden ligger kort sagt i snittet, som laves til at følge kroppen og komplimentere de enkelte kurver eller mangel på samme.
Der er i de forskellige ridediscipliner stor forskel på farvebruget. På den ene side har vi dressursporten, hvor man helst ser en farvedæmpet ekvipage, som ikke stjæler opmærksomheden fra helhedsindtrykket. På den anden side har vi discipliner som travsporten og military, hvor der bliver eksperimenteret noget mere med farver, netop for at gøre sig bemærket. I spring er det ikke unormalt at bære en farvet stævnejakke, mens resten af looket holdes forholdsvist neutralt.
Stævnemæssigt ser man sjældent rideveste taget i brug. Sikkerhedsveste bliver mere og mere udbredte, men optræder oftest i neutrale farver. Det er oftest ekvipagens andet udstyr som fremvises i farver, enten matchende en bestemt klub eller en selvvalgt ekvipage-farve. Til hjemmebrug er det dog en anden sag, da mange ryttere har et decideret farvetema. Nu kan der lige pludselig være tale om et helhedsindtryk, som man vil følge op på ved at købe matchende rideudstyr. Igen må den enkelte rytter prioritere hvilke funktioner, man helst ser opfyldt.
Rideveste ligger i prisklassen fra nogle få hundrede kroner til mange tusinde kroner. Det hele kommer ned på materiale, funktionalitet og design/kvalitet. Har man ikke det store budget, kan man få en fin ridevest med standard beskyttelse mod vejret og evt. lommer. Disse gængse rideveste uden særlige funktioner fås fra ca. 300 kr. og opefter. Er man villig til at spæde lidt ekstra fra sparekassen til, kan man få udluftnings-/varmegivende veste som i højere grad er specialiseret til en bestemt årstid og bestemte vejrforhold.
Det er dog værd at nævne, at nogle af de dyreste rideveste på markedet, er mærkevarer. Altså omfatter de helt dyre rideveste fra fabrikanter som går meget op i kvalitet og design. Er man typen, der går op i udseende og image, kan det sagtens betale sig at investere i denne type rideveste. Der medfølger ofte fede funktioner, som kan blive en stor hjælp i hverdagen.
Som sport, har lige netop ridesporten ikke udviklet sig i særlig høj grad. Der har i mange andre sportsgrene verden over, været en tendens til at tøjvalget har gennemgået en væsentlig udvikling, såvel til privat brug som til konkurrencebrug. For ryttere er det dog stadig den samme formelle stil, der beklæder de mange stævnepladser.
Katherine Daspher og Michael St. John gik sammen om at undersøge ridesportens tøjvalg og dens udvikling – eller mangel på samme. I undersøgelsen kigger de på, hvordan atleter kædes ofte sammen med tætsiddende tøj i passende, evt. åndbare, materialer. Her har ridesporten valgt at være mere konventionel og beholde visse traditionstro beklædningsgenstande, på trods af at ridesporten i sig selv også er en atletisk sport. Da ridesporten har sit afsæt i militæret samt i rævejagt, har man valgt at bibeholde stilen derfra.
Hvor glad man end er for at udvise samhørighed med fortiden, får andre atleter i andre sportsgrene større mulighed for at vise til verden hvem de er, og hvad de står for. Ryttere skal falde indenfor helt specifikke kategorier for påklædning, og bliver derfor i højere grad “gemt væk”. Med undersøgelsen sætter Daspher og St. John fokus på både muligheden for at selvpromovere sig selv, men også på hvordan komforten, og derigennem ekvipagens helhedsindtryk, påvirkes gennem for faste rammer.
Man må naturligvis ej forglemme den udvikling, der har været på ridetøj generelt. Selvom fantasien i forhold til påklædningen på stævnepladserne er begrænset, er der indenfor de forskellige udstyrskategorier sket en markant ændring. Man er med årene blevet meget opmærksomme på rytterens, såvel som hestenes, behov. Det er især konkurrencen på markedet, som skyldes en stigende efterspørgsel på området, der har haft stor indflydelse på den store fremgang.
En undersøgelse fra Ken Research dykker ned i hvordan målgruppen opdeles i køn, alder og rideniveau. Her har efterspørgslen fra hver enkelt målgruppe fastsat konkurrencen om udbuddet. Hvad man bærer af mærke og kvalitet sender et – for mange – vigtigt budskab, dette gøre sig gældende både for udseende og brand, men også ift. sikkerhed.
For mens snakken om rideveste står på, kan et blik på sikkerhedsveste godt betale sig. Mange ryttere er i dag opmærksomme på brugen af ridehjelme, og gerne de sikkerhedsgodkendte af dem, men også sikkerhedsveste har retningslinjer. Brugen af disse rideveste udsender desuden et budskab om, hvem man er som rytter.
I 2009 gik Børneulykkes Fonden sammen med den kendte springrytter Tina Lund om at styrke opmærksomheden på rideulykker blandt unge piger. Tina Lund er ambassadør for Børneulykkes Fonden, og hun ved en del om såvel ridning som rideulykker. Der henvises bl.a. til en undersøgelse af Statens Institut for Folkesundhed. Heraf fremgår det, at 65% af rideulykker for aldersgruppen 10-14 år skyldes fald fra hesten. Med dette in mente, håber Tina Lund og Børneulykkes Fonden at udbrede kendskabet til, samt vigtigheden af, ridehjelme og sikkerhedsveste.
Også Dansk Ride Forbund er med på trenden. Foreningen har med en række tiltag i deres reglement i samme år, bl.a. gjort det obligatorisk for alle ryttere at bære ridehjelm, og for alle ryttere under 18 år at bære sikkerhedsvest på stævnepladserne.
Når det er sagt, skal vigtigheden af rideveste for aldersgruppen 18+ ikke undermineres. Hvad end vi er unge eller gamle, piger eller drenge, så har vi en krop at passe på. Netop for den ældre aldersgruppe, er airbag-veste og bodyprotectorer kommet på markedet. Når man tænker over at anskaffe sig en vest, kan det altså ligeledes betale sig at sende en tanke til budskabet om at beskytte sig selv.
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 3 bedste rideveste. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Ridevest vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af ridevest afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
Cecilie arbejder som journalist og udstyrs- og hesteekspert for Magasinet Hest. Med et tidligere arbejde som hovedansvarlig for avl og træning på et stutteri i 7 år og som nuværende dyrlægestuderende er hun ekspert inden for emner som udstyr, anatomi og psykologi. Desuden har hun en passion for miniatureheste og vognkørsel, og hendes kommunikative færdigheder fejler heller intet.