Muffebid er et af de bedste bid til din hest, hvis du har komfort i tankerne. Biddet er kendetegnet ved at have faste ringe, hvilket betyder, at biddet ikke bevæger sig rundt så meget som andre bid. Specifikationerne for biddet er især vigtige, hvis din hest er sart eller uerfaren, og her er muffebiddet især velegnet.
Magasinet Hest har i samarbejde med udstyrs- og hesteekspert Cecilie Helligsø lavet en test af muffebid. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.
Bedste muffebid
Pris: 489 DKK
Happy Mouth 2-Delt Muffebid er et virkelig godt valg for ryttere, der ønsker komfort og funktionalitet til deres heste. Dette muffebid har en glat plastoverdel. Det sikrer mindre friktion i hestens mund. De rustfri stålled og bidringe gør biddet solidt og holdbart. Den vedvarende æblesmag er en unik funktion. Den får hesten til at suge bedre på biddet. Det kan medføre en mere afslappet og responsiv rideoplevelse. Biddet har en tykkelse på 20 mm og ringe, der måler Ø 70 mm. Det giver en god pasform for de fleste heste. Det er også let for rytteren at manøvrere. Kombinationen af materialer og design gør dette muffebid alsidigt. Det er brugbart i mange træningssituationer og derfor kåret som testvinder.
Annonce
Bedste billige muffebid
Pris: 399 DKK
BR Soft Contact 3-delt muffebid 16 mm er et alsidigt og økonomisk valg til ryttere, der søger et blidt og effektivt bid til deres hest. Dette bid, fremstillet af rustfrit stål med en blød kobberlegering, sikrer komfortable og nøjagtige signaler til hesten under ridning. Med en tykkelse på blot 16 mm passer det godt til heste med små mundhuler, hvilket forbedrer kontakt og kontrol uden at virke påtrængende. Desuden giver den 3-delte konstruktion en mere jævn trykfordeling over tungen og mundvigene, hvilket reducerer risikoen for ubehag for hesten.
Annonce
Bedste premium muffebid
Pris: 500 DKK
Eques 3-delt muffebid med kort midterstykke i Sweet Iron er kåret til at være det bedste premium muffebid i vores test. Det er særligt konstrueret til at give en blidere og mere præcis kontakt med hesten, hvilket er ideelt for ryttere, der søger optimal kontrol og komfort. Sweet Iron-materialet sikrer en sød smag, der er tiltalende for hesten og hjælper med at fremme spytproduktionen, hvilket kan føre til bedre accept af biddet. Midterstykkets korte længde mindsker muligheden for at skabe ubehag eller pres på tungen, hvilket gør ridningen mere behagelig for hesten. Samlet set er dette en topkvalitets løsning for dem, der prioriterer både funktionalitet og hestens velbefindende.
Annonce
Når det kommer til indkøb af bid, er der ikke noget at sige til, at en rytter kan blive forvirret. Der er et væld af muligheder, som har hver deres fordele og ulemper.
Formålet med denne artikel er at tage et kig på det såkaldte muffebid. Muffebiddet adskiller sig fra andre bid ved at have faste ringe. Dette betyder, at biddet er mere skånsomt for hestens mundvige, idet biddet ikke på samme måde kan rykke sig rundt, hvilket er en stor fordel for den unge og uerfarne hest, samt den sarte hest.
Muffebid minder opbygningsmæssigt om helt standard bid, og tilbydes i mange forskellige materialer samt i både de lige, todelte og tredelte varianter i mundstykket. Muffebid er dog nemmere at tilpasse grundet den faste D-ring. Mange ryttere finder en værdifuld hjælper i muffebiddet under tilridning og – hvis hesten viser sig at være sart i munden – fortsat som god hjælper i den videre uddannelse.
Mange ryttere gennemgår en kamp for at finde det helt korrekte bid til deres hest, og det er der ikke noget at sige til. Hestemunde kan variere fra sarte til hårde og alt derimellem, men muffebiddet retter sig uden tvivl til hesten i den sarte ende af spektret.
Muffebid fås i et væld af materialer, med hver især deres fordele, ulemper og funktioner. Stigende efterspørgsel har fået betydning for især materialernes udvikling fra aluminium til rustfrit stål, og videre til kobber og sweet iron. Desuden er der, med muffebiddets ry for at være god til tilridning og sensitive heste, blevet kastet yderligere lys over at udforme biddet til netop den funktion. Således kan muffebid i dag fås ergonomisk formet til hestens mundhule og mundvige, og også deres tykkelser varierer i høj grad alt efter ønsket tungefrihed.
Når man siger bid, så siger man også trense. Biddet indgår jo netop som fast bestanddel af hestens trense, medmindre man rider bidløst. Indenfor de respektive ridediscipliner er der forskellige normer for hvilke trenser, tøjler og bid, man benytter sig af. Dog tillades brug af muffebid i langt de fleste kategorier.
Som rytter må man gøre sig mange tanker om rideudstyr, for at opnå den bedst afbalancerede ekvipage. Samspillet mellem rytter og hest afspejles i den grad af udstyret; dette værende såvel trense, tøjler og bid som sadlen. Altså slipper man ikke, ved indkøb af bid, udenom kombinationen med andet rideudstyr. Nogle bidtyper passer bedre i nogle trensetyper end andre, men generelt kan man altid skifte bid efter behov. Muffebiddet kan i al fald tilpasses til langt de fleste trensetyper og ridediscipliner.
Som rytter har man uden tvivl hørt vigtigheden af regelmæssig rengøring og pleje af sit bid. Indtørret snask kan i værste fald være medløber til at hesten får sår og slidmærker i mund og mundvige, og dermed får en dårlig oplevelse under rytter. Hvis man er opmærksom på at få bidet rengjort mellem hvert brug, er det ikke nogen stor opgave. I så fald kan man nøjes med at bruge lunkent vand, evt. i samtog med en svamp. Det anbefales at man tager bidet af trensen hvis man vil lægge det i blød, da læderet ikke har godt af en sådan behandling.
Er biddet blevet meget beskidt, og eventuelt med indtørret græs og spyt, kan det være en fordel at blande vandet med eddike. Eddike er netop kendt for sin skrappe effekt på mange materialer og overflader. Det kan dog på det kraftigste anbefales at man regelmæssigt rengør biddet, så man netop undgår overdrevne mængder skidt. Da eddike kan efterlade en træls bismag for hesten ved næste ridetur, har man opfundet deciderede engangsklude til rengøring af biddet, bl.a. med pebermynte.
For de mange heste, som ikke trives med de regulære bidtyper, kan muffebiddet blive en uundværlig genstand såvel på træningsbanen som på stævnepladsen. Dansk Ride Forbund tillader så godt som alle typer muffebid på tværs af alle ridediscipliner, så der er altså ikke som sådan grænser for hvor og hvornår muffebiddet må benyttes. Da muffebid netop er blevet kendt for sine bløde egenskaber, giver det ikke ligefrem mening at udelukke brug af dem til konkurrencer.
Man skal huske at holde for øje, at de forskellige typer muffebid ikke som sådan egner sig til bestemte ridekategorier. Det hele kommer an på mundens udformning, samt hvor meget træk og frihed, den enkelte hest arbejder bedst under. Når det korrekte match er fundet, kan dette bid i princippet benyttes på tværs af alle ridediscipliner. Dette dog kun hvis ikke hestens behov ændrer sig; en fastere hånd kan være nødvendigt i de mere sejlivede discipliner.
Når en hest er hård i munden, kan der opstå en række træningsproblemer når det kommer til styrbarhed og kontrol. Muffebid kan, som andre bid, fås i forskellige opdelinger. Hertil kender de fleste ryttere den lige, det todelte og det tredelte bid. Muffebiddet bruges generelt til at skåne hestens mund, men til de heste som er hårde i munden, kan et tredelt muffebid give mening. Denne kombination sikrer, at man har en god kontrol, men ikke slider i hestens mundområde mere end højst nødvendigt. Omvendt er det todelte bid god til mere sensitive heste, da det ligger mere roligt i munden end det tredelte bid.
Det anbefales dog uden tvivl, at man ikke lader sit bid løse sine problemer, men i stedet træner sig ud af dem. Et bid kan dog komplimentere overgangen fra en problemhest til en mere villig hest, da meget af ekvipagens samarbejde ligger i dette rideudstyr.
Uerfarne ryttere har en tendens til at støtte sig til tøjlen under ridning i tilfælde af ubalance. Er dette tilfældet, kan netop et muffebid, eller en anden blid bidtype, være en løsning. Muffebiddet beskytter i mange tilfælde hestens mundhule og mundvige fra at blive klemt, men det er naturligvis ikke en undskyldning for ikke at få sin grundridning i orden. For nogle heste er det en fordel at overgå til andre bidtyper efter tilridning, men her er det vigtigt at også rytteren er klar til overgangen.
Nyopstartede ryttere, eller ryttere som har haft en længere pause fra sadlen, har tendens til at have mindre ro i hænderne under ridning. Dette giver ikke blot en ringere styring, men kan også få alvorlige konsekvenser for hestens anatomiske samspil i hoved-nakke-skulder-ryg-regionerne, da munden afspejler sig hele vejen gennem denne linje. Det skal på ingen måde fungere som skræmmekampagne, men ufrivillige ryk i hænderne, samt en eventuelt akavet håndstilling, kan blive noget mindre fremtrædende i hestens mund ved et muffebid.
Sensitivitet i munden svinger meget fra hest til hest, men som udgangspunkt supplerer alle muffebid til en blid kontakt mellem rytter og hest. Dog kan det have noget at sige hvorvidt man investerer i to- eller tredelt bid samt hvilket materiale, biddet er lavet af. Som rytter må man altid vurdere på samspillet, samt hvor roligt hesten går til biddet, og ud fra disse parametre tilpasse sit bid.
Som nævnt kan materiale også være en faktor som spiller ind på hestens villighed under rytter. Muffebid fås i mange af de kendte materialer, som andre bid også fås i.
Bl.a. er bid i rustfrit stål meget populære, netop fordi der skal meget til før de ruster. Rustfrit stål er et billigt materiale, og det er nemt at vedligeholde. Ulempen er til gengæld at materialet opvarmes langsomt, hvilket ikke ligefrem er ønskværdigt på en vinterdag. Desuden er det, sammenlignet med andre materialer på markedet, ikke det materiale som giver mest villighed. Det er uden smag, og dets overflade kan godt blive ubehagelig i munden.
Til den sensitive hest kan i stedet overvejes kobber eller det såkaldte “sweet iron”. I disse tilfælde er det ofte kun selve mundstykket som er lavet i de nævnte materialer, mens biddets ringe er af stål. Kobber har den fordel, at mange heste godt kan lide smagen og derfor i højere grad accepterer biddet. Desuden varmes det hurtigere op, og øger spytproduktionen således at komforten øges. Dog er det et blødere metal som kræver mere regelmæssig udskiftning end de andre bid-materialer, idet det i højere grad opslides.
Man blander tit kobber med andre materialer for netop at undgå dette. “Sweet iron” er et sådant produkt, som netop er en kombination af kobber og jern. Dette ruster dog en del, men giver netop en elskværdig smag, som øger hestens samarbejde. Det er altså som sådan ikke et problem, når et “sweet iron”-bid ruster, omend ikke før det er helt nedslidt.
Ovennævnte materialer er klart de mest benyttede, men når det er sagt, fås bid i mange flere udformninger og materialer. Aluminiumsbid har været meget populære, men idet de ikke øger den ønskværdige spytproduktion hos hesten, bliver de meget udtørrende under arbejde. Aluminium er kendt for at være et billigt og let produkt, men popularitetsmæssigt har stål, jern og kobber overhalet det.
Man ser også muffebid i gummi, plastik eller læder. Disse materialer kan være en fordel, da de er mindre nedslidende i den sensitive hests mund. Dog kan de, med deres betragtelige størrelse, give ubehag, simpelthen fordi de fylder for meget.
Af funktioner har vi allerede været inde på mange af de mest relevante. Bl.a. har det stor betydning for kontrollen, hvor mange dele biddet er inddelt i. Tredelte bid ligger mere uroligt i munden end de todelte, og begge dele kan være en fordel såvel som en ulempe for den enkelte hest. Materialet har meget at sige når det kommer til komfort i hestens mund, samt evt. smag som netop giver velvillighed. Muffebid er ikke en mirakel-løsning, men det korrekte match mellem hest og bid kan forbedre træningen, og eventuelle problematikker i forbindelse med træningen.
Muffebid laves altid med de såkaldte D-formede ringe. Denne form sikrer en optimal overgang fra mundstykket til bidringene således at mundvigene ikke klemmes. Desuden er ringene faste, netop for også at fordele trykket jævnt i hestens mundvige. Samspillet mellem disse komponenter sikrer hesten mod ubehag og sår i mundvigene, hvilket er muffebiddets ypperste funktion.
Der er naturligvis forskel på hvor brede de forskellige hesteracers munde er. Først og fremmest skal man, med sit materialevalg, tænke over, hvor meget luft der skal være i mundhulen. Jo tykkere et bid, des mindre plads. Her spiller hestens behov for tungefrihed i den grad ind, og der er ikke andet for end at prøve sig frem.
Dertil kommer hvor bredt biddet i sig selv skal være, for at den optimale pasform på tværs opnås. Man kan købe en decideret bidmåler til at måle hestens mund, men har man et bid på lager kan det også bruges. Her er det vigtigt at biddet eller bidmåleren ligger til i mundvigene, men ikke i en sådan grad at der dannes folder. Det må på ingen måde sidde for stramt til, da dette vil lægge et for stort pres på hesten under arbejde.
Når det kommer til indkøb af bid, er det netop størrelsen fra mundvig til mundvig i cm, altså stykket mellem biddets ringe, som benyttes. Denne størrelse plejer at ligge mellem 11 og 14 cm fra Kat. 3 pony til str. X-full, men det kan naturligvis variere lidt. Det anbefales normalt at tredelte bid købes ½ cm mindre end de todelte. Altså, hvis man måler hestens mundbredde til 12 cm, skal man købe todelt bid i str. 12 cm og tredelt bid i str. 11,5.
Muffebid, og bid generelt, spænder meget i pris. Her er det klart materialerne, og deres tilknyttede funktioner, som spiller ind. Bid i rustfrit stål ligger generelt mellem 100 og 300 kr., alt efter om de er lige, todelte eller tredelte. Et bid kommer nemt op at koste omkring 1000 kr. i materialer som titanium, som er kendt for sit perfekte samspil mellem styrke og vægt, samt nogle typer kobber og sweet iron. Generelt anbefales det ikke at købe de billige typer sweet iron-bid, da de har rygte for at gå tidligt i forfald. Derfor giver det bedst mening at smide lidt flere penge i projektet, og til gengæld få et bid som holder i længden.
Nogle bid-fabrikanter har specialiseret sig i anatomisk pasform, også i kategorien muffebid. Dette design er kendt for at yde en bedre accept af bidet, og får naturligvis også betydning for prisen. Et muffebid er altså ikke blot et muffebid, og dette vidner prisforskellene især om. Hvad man vælger at prioritere, kommer i høj grad an på hestens sensitivitet og villighed med rytter på. Fordelen er dog, at muffebid kan bruges til rigtig mange ridediscipliner og desuden gennem hele hestens liv.
En af de mere prominente årsager til at vælge muffebiddet til, fremfor andre bidtyper, er netop komfort og behag. I et studie fra 2018 på researchgate.net sammenlignede man smertesignaler ved heste redet hhv. med og uden bid. I en 6 års periode indsamlede man oplysninger om signaler forbundet med ubehag som skyldtes biddets placering, og i overgangen fra at ride med bid, til at ride uden, nedskrev man ændrede adfærdsmønstre.
Her kunne man konkludere at der, ud af 69 observerede bid-relaterede smertesignaler, sås et fald på 87% efter overgang til bidløs ridning. Der må altså være noget om snakken, når det diskuteres hvorvidt heste finder ubehag ved bid, og netop derfor arbejdes der jo på løsninger.
Det kan være svært at acceptere visheden om at bid skulle forårsage smerte og ubehag ved hesten, men det hænger ifølge Dr. Cook meget sammen med at bid er blevet så udbredte og accepterede i rideverdenen. I en artikel på horsesport.com gennemgår han hvordan smerte fra biddet kan blive farligt for såvel hest som rytter, idet hestens flugtinstinkt slår ind.
Desuden nævner han, hvordan bidet, med sin spytproducerende effekt, inducerer det at sluge. Altså forberedes spiserøret på at der indtages mad, selvom det ikke er tilfældet, og dette kan få betydning for vejrtrækningen. Vejrtrækning er kendt for at spille ind på parametre som bevægelsesmønstre og balance i kroppen, så det at benytte et bid, og især bid som er hårde for munden i spytproducerende materialer som kobber og sweet iron, kan få betydning for hele ekvipagens præstation.
Vigtigheden af at vælge det korrekte bid kan ikke understreges nok. Det kan være en jungle at finde rundt i, men markedet bugner til gengæld med bid som er udformet til alle typer heste. På Cambridge har man tilbage i 2005 undersøgt forskellige bidtypers positioner i mundhulen, samt hvordan denne varierer i takt med øget tøjlespænding. Her kunne man konkludere, at todelte bid befandt sig længere væk fra præmolar-tænderne – hvilket svarer til længere fremme mod mundåbningen – end bid af Myler-typen.
Ved øget tøjlespænding rykkede det todelte bid tættere på præmolarerne, mens man ikke observerede særlige ændringer ved Myler-biddet. Undersøgelsen er i bund og grund med til at vise hvor roligt forskellige typer af bid ligger i munden. Til en anden undersøgelse kunne det være interessant at inkludere flere bidtyper, heriblandt muffebiddet.
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 3 bedste muffebid. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Muffebid vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af muffebid afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
“(PDF) Behavioural assessment of pain in 66 horses, with and ….” https://www.researchgate.net/publication/324134032_Behavioural_assessment_of_pain_in_66_horses_with_and_without_a_bit. Åbnet 20 Jun. 2020.
“Are Bits “Bronze Age” Technology? – Horse Sport.” 3 Jul. 2012, https://horsesport.com/magazine/training/are-bits-bronze-age-technology/. Åbnet 20 Jun. 2020.
“Radiographic study of bit position within the horse’s oral cavity ….” https://www.cambridge.org/core/journals/equine-and-comparative-exercise-physiology/article/radiographic-study-of-bit-position-within-the-horses-oral-cavity/F6B5005A9E7DDB9ED0F7AAD6DF33A442. Åbnet 20 Jun. 2020.
Cecilie arbejder som journalist og udstyrs- og hesteekspert for Magasinet Hest. Med et tidligere arbejde som hovedansvarlig for avl og træning på et stutteri i 7 år og som nuværende dyrlægestuderende er hun ekspert inden for emner som udstyr, anatomi og psykologi. Desuden har hun en passion for miniatureheste og vognkørsel, og hendes kommunikative færdigheder fejler heller intet.