Kandar

Sort kandar
Sidst opdateret: januar, 2025 | Denne artikel indeholder annoncer

De dygtige dressurudøvere benytter dem. Mange års hårdt arbejde, snavs under neglene og sved på panden. En kandar er en trense, som rytteren opnår kompetencer til. Du skal vide, hvad du har mellem hænderne.

Magasinet Hest har i samarbejde med udstyrs- og hesteekspert Victoria Andersen lavet en test af kandar. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Kandar Test: Top 3 Bedste Kandarer

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

1. Schockemöhle Kandar Milazzo

Bedste kandar

Pris: 2.399 DKK

Schockemöhle Kandar Milazzo i sort er et kandar i absolut topklasse, hvilket også reflekteres i, at det har vundet testprisen for bedste kandar. Det er fremstillet af førsteklasses læder, som sikrer lang holdbarhed og komfort for både hest og rytter. Kandarens design er elegant og funktionelt med et anatomisk formet næsebånd, der giver optimal trykfordeling. Desuden er det udstyret med rustfri stålspænder, som både ser flotte ud og sikrer nem justering. Kombinationen af materialer og design gør denne kandar til et pålideligt og stilfuldt valg for enhver rytter.

Annonce

2. By Weber Kandar Mary

Bedste billige kandar

Pris: 1.699 DKK

By Weber Kandar Mary er en budgetvenlig kandar, der formår at kombinere kvalitet med overkommelig pris. Produktet er fremstillet i robust rustfrit stål og tilbyder justerbare bidtykkelser samt forskelligartede kæder for at sikre en optimal pasform og komfort for hesten. De fint dekorerede, svungne stænger giver et elegant udseende uden at gå på kompromis med funktionaliteten. Med sin brugervenlige design og holdbarhed er denne kandar et godt valg for ryttere på alle niveauer, der søger en økonomisk løsning uden at ofre ydeevne.

Annonce

3. Finesse Bridles Kandar

Bedste premium kandar

Pris: 4.999 DKK

Finesse Bridles Kandar er et fremragende valg for ryttere, der søger et produkt i den absolutte topklasse. Dette kandar skiller sig ud med sin elegante kombination af sort læder og sort lak, som giver et sofistikeret udseende. Sølvdetaljerne tilføjer et touch af luksus, og selve læderkvaliteten er sublim, hvilket sikrer både holdbarhed og komfort for hesten. Detaljer som anatomisk formet nakkestykke og funktionelle spænder viser, at dette produkt er skabt med både æstetik og funktion i tankerne. Det er let at justere, og pasformen er optimal, hvilket bidrager til bedre kontrol og en mere harmonisk rytter-hest-forbindelse.

Annonce

Indholdsfortegnelse

Guide til kandar

Hvad er en kandar?

En kandar er en trense, som benyttes til højere klasser indenfor dressuren. Udstyret benyttes til at forfine signalerne mellem rytterens hånd og hestens mund. En kandar kan sammenlignes med en almindelig trense, dog er der alligevel en kæmpe forskel fra en denne type udstyr til en almindelig trense. Dette udstyr har to bid og dermed også to tøjler. En kandar er kun til benyttelse af den følsomme rytter, med korrekt opstilling og balance. Udstyret benyttes af erfarne dressurryttere, som gennem korrekt vejledning og flere års træning, har deres grundridning så godt i orden, at hesten kan rides på en yderst let tøjle, men stadig gå korrekt i holdning.

Brun hest med kandar

Kandarer har været en del af ridehistorien i mange år, men udstyret, som benyttes dags dato, er udviklet af en yderst anerkendt rideinstruktør. Med tiden er man blevet klogere på hestens mund og følsomheden i denne. Det nyeste udstyr er tilpasset hestens anatomi, og der findes diverse typer udstyr med forskellige bid, så komfort og funktion passer helt perfekt til hesten.

Hvorfor skal jeg købe en kandar?

Du skal købe denne trense, hvis du i samarbejde med en yderst professionel træner, mener, at du og din hest har nået det punkt. Udstyret kan ødelægge en sensitiv hestemund, hvis ikke den benyttes korrekt. Hvis du ikke er et hundrede procent sikker på, at dit balancepunkt ikke ligger i tøjlen, og at din hånd er for hård, så skal du ikke bevæge dig ned af den gade endnu. Hvis du nærmer dig dressurens højeste niveau, og din træner har erfaring med denne slags udstyr, så kan du begynde at overveje, om det er ved at være tid til en kandar. Rytterens overblik og bløde hånd er vigtigt.

Hvis du kan håndtere udstyret, kan det være en fordel. Rytterens hjælpere vil være forfinet, og der skal den mindste lille justering i rytterens hånd til, at ændre hestens holdning. Denne trense er udelukkende egnet til dressur. I spring vil rytterens hånd være for urolig, og det kan give nogle voldsomme ryk i en springhests sarte mund. Hele formålet med denne type trense er at forfine signalerne, når hesten skal gå samlet, hvilket ikke benyttes i andre discipliner.

Hvis du rider dressurklasser over sværhedsgrad fire, er det obligatorisk at ride hesten for kandar.

Hvilken kandar skal jeg vælge?

Er du i tvivl om hvilken kandar, som er bedst for netop jer som ekvipage? Så vil du senere blive ført gennem en fyldestgørende guide, til at finde frem til netop din slags udstyr. Vi vil belyse de vigtige ting, som du skal skrive dig bag øret, i jagten på det helt perfekte stykke udstyr.

Kombinér kandar med andet hesteudstyr

For at denne type trense opretholder sin funktion, er det nødvendigt at kombinere denne med andre hjælpemidler. En kandar skal kombineres med to bid, et bridonbid og et stangbid. Udover dette, fastmonteres en kæde, kaldet skumkæden, på stangbidet. For at forbinde de to bid til rytterens hånd, benyttes to tøjler. Den ene tøjle, kaldet kandartøjlen, er fastgjort i stangbidets ringe. Den anden tøjle, bridontøjlen, sidder ligeledes fastspændt på bridonbidet. Uden disse bid, tøjler og kæden, vil udstyret blot være en almindelig trense, med undtagelse af, at der selvfølgelig er to bidremme på denne.

For at opnå ekstra komfort for hesten, kan udstyret også kombineres med diverse lammeskind til nakkestykket. Det er dog vigtigt, at trensen stadig er tilpasset hesten til UG til trods for lammeskindet.

Pleje af kandar

Når du har investeret i dette stykke udstyr, er det vigtigt at holde den nydelig og funktionel. Læderet skal holdes rent, og tørres af efter hvert ridt. Til dette kan en vådserviet benyttes. Det er vigtigt ikke at vaske læder med almindeligt vand og sæbe, da dette vil gøre skade på kvaliteten.

Hvis læderet er blevet tørt, kan dette smøres ind i en smule olie. Det er vigtigt, at udstyret ikke efterlades i solen, da dette vil tørre den ud. Udstyret bør dog absolut heller ikke efterlades i regnvejr, da læder kan mugne. Begge dele vil ødelægge udstyret, og dette er både spild af penge, men også ganske ærgerligt.

Én gang om ugen kan man rense udstyret i bund. Dette kan gøres med sadelsæbe eller læderbalsam. Hæng udstyret et sted, hvor den er nem og overskuelig at skille ad. Så kan du tage en ren svamp og skille trensen ad, del efter del. Start med at fjerne bidene fra trensen, dem kan du eventuelt ligge i blød, mens du rengører resten af trensen. Med den rene svamp kan du smøre alle afkroge af trensen ind i sadelsæbe eller læderbalsam. Det er vigtigt, at du lader udstyret tørre, inden du atter igen sætter den sammen, da den ellers vil mugne. Rens ikke udstyret i bund mere end en gang om ugen, overdreven rengøring af den kan ødelægge læderet.

Sørg også dagligt for, at køre fingrene hen over udstyrets flader, og tjek den efter for skrammer. Hvis noget af udstyret er gået i stykker, eller ved at gå i stykker, er det vigtigt at du får skiftet det ud, så farlige eller ubehagelige situationer ikke opstår.

Valg af kandar

Materiale

Det klart mest udbredte materiale til denne type trense er læder. Læder er holdbart, klassisk og giver et elegant helhedsindtryk. Læder er relativt nemt at holde oveni dette. Kandarer i læder er helt klart også det, som du vil have allernemmest ved at finde både online og i fysiske butikker. Læderet, der benyttes til udstyret, er oftest engelsk læder, hvilket er blødt, og derfor også vil forstærke komforten.

Trenser kan også laves i materialer som biothane, men dette er slet ikke udbredt i samme grad, i hvert fald ikke når det kommer til denne type udstyr.

Funktioner

Udstyrets eneste funktion er at forfine rytterens hjælpere. Rytteren skal være i balance, ride med en følsom hånd og vide hvordan hesten rides frem bagfra, med sæde og schenkler.

Der findes både udstyr, som er rundsyede, og udstyr som ikke er. Om en trense er rundsyet eller ej, gælder måden den er syet på, og altså det ydre udtryk, ikke så meget funktionen.

Størrelse, pasform og komfort

Størrelsen og pasformen på denne type trense er yderst vigtigt. Hvis udstyret ikke er tilpasset med en rungende præcision, så vil dette gå ud over hestens komfort. Det er vigtigt at behandle udstyret som en almindelig trense, når hesten gøres klar til dagens ridt. De to bid skal altså indføres i hestens mund, som var det et. Udover det, så er det centralt, at skumkæden har den helt rette længde, og ikke strammes hverken for meget eller for lidt.

Bridonbidet skal være en lille bitte smule større end på en normal trense. Hvis bidene er for små, vil hesten ikke kunne slappe af i munden. Hvis bidene er for tykke, vil dette også skabe uro i hestens mund, og du vil ikke være i tvivl, hvis hesten er ukomfortabel.

Det er vigtigt, at du vælger den helt perfekte størrelse til netop din hest. Hvis du har den mindste tvivl om, hvordan udstyret skal tilpasses, eller hvilken størrelse denne skal være, så skal du ikke tøve et sekund med at spørge om hjælp. Den mindste fejljustering kan ødelægge din hests sensitive mund og give hesten mistillid til bidet.

En af de absolut vigtigste ting, ved ridning på din hest, er at hesten ikke er mistro til bidet. Hvis hesten er skræmt og mistroisk overfor bidet, vil signalerne være sværere at få igennem til hesten. En panisk hest er svær at komme i kontakt med, og det kan forårsage store problemer, hvis hesten først bliver mistroisk. Hestens tillid er noget af det allervigtigste, når en ekvipage skal samarbejde.

Budget

En kandar er i den højere ende, når det gælder prisleje. Prisen på udstyret starter omkring de tusind kroner, og strækker sig helt op til knap fire tusinde kroner. Pris og kvalitet hænger sammen, og hvor mange penge du er villig til at ofre på dit udstyr, vil helt klart have en betydende indflydelse på kvaliteten.

Hvad siger undersøgelser om kandarer?

I en undersøgelse omkring kandarer med stramme næsebånd, undersøges indvirkningen på hesten, ved brug af et for stramt næsebånd. Ved hjælp af nogle infrarøde målinger kunne det tydeligt ses, at hestens hud- og øjentemperatur faldt ved et for stramt næsebånd. Hvis hestens mund holdes lukket, vil hesten opleve ubehag.

I undersøgelsen benævnes problematikken med “tofingerreglen”. Kvinder, mænd og børn har forskellig størrelse fingre, og derfor kan reglen betvivles. Det er forbudt at ride med et for stramt næsebånd til stævner, og påvirker hesten, hvis det gøres i den daglige træning. Udover hvor stramt næsebåndet spændes, er næsebåndets placering også noget af det allervigtigste at have i mente, når en trense justeres.

Hesten har mange følsomme nerver i ansigtet, og samtidig sidder luftvejene udsat, hvis trensens næsebånd placeres for lavt.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke kandarer er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 3 bedste kandarer. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Kandarerne vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger en kandar?

Valget af kandar afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “The effect of double bridles and jaw-clamping crank ….” https://researchoutput.csu.edu.au/en/publications/the-effect-of-double-bridles-and-jaw-clamping-crank-nosebands-on-. Åbnet 2 Aug. 2020.
Forfatter
Picture of Victoria Andersen
Victoria Andersen

Victoria arbejder som journalist og udstyrs- og hesteekspert for Magasinet Hest. Hun skriver hun et spændende, legende og letforståeligt sprog. Ikke nok med, at hun er et journalistisk naturtalent, hun har også en stor portion viden om og erfaring med ridning og heste, som hun har tilegnet sig gennem sit arbejde som staldpige og ejerskab, pasning samt træning af hendes to ponyer.