Trense

Trense
Sidst opdateret: februar, 2025 | Denne artikel indeholder annoncer

Trense er et af de vigtigste stykker udstyr til dig der gerne vil have den bedste føling med din hest mens du rider. En trense er designet til at hjælpe dig med at styre din hests tempo og retning under ridning, det er derfor et essentielt stykke udstyr at fremskaffe, hvis man gerne vil optimere sin rideoplevelse.

Magasinet Hest har i samarbejde med udstyrs- og hesteekspert Mira Palmer lavet en test af trenser. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Trense Test: Top 3 Bedste Trenser

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

1. X-Line Beauty Trense

Bedste trense

Pris: 829 DKK

X-Line Beauty trensen imponerer med sit elegante design og høje funktionalitet, hvilket gør, at den klart fortjener titlen som bedste trense. Den er udført i premium kvalitetslæder og er ergonomisk designet for at sikre optimal komfort for hesten. Med den kombinerede næsebåndskonstruktion tilbyder trensen både støtte og fleksibilitet for hesten, hvilket gør den velegnet til både daglig træning og konkurrencer. Det brede anatomiske nakkestykke reducerer trykket på hestens nakke og øger komforten, mens de bløde puder langs næsebåndet reducerer risikoen for irritation.

Annonce

2. WH Trense Med Pullback Kombineret

Bedste billige trense

Pris: 689 DKK

WH Trense med Pullback kombineret er en alsidig og økonomisk løsning for ryttere, der søger komfort og funktionalitet. Denne trense har fået ros for sin holdbarhed og det bløde læder, der former sig pænt efter hestens hoved, hvilket sikrer optimal pasform og trykfordeling. Den kombinerede næsebånd samt pullback spændet giver ekstra stabilitet og kontrol, hvilket gør den velegnet til både træning og konkurrence. WH Trense med Pullback kombineret demonstrerer, at man ikke behøver at sprænge budgettet for at få kvalitetsudstyr til sin hest.

Annonce

3. HorseGuard Ergonomisk Trense

Bedste premium trense

Pris: 1.249 DKK

HG Ergonomisk Trense Kombineret har netop vundet prisen som bedste premium trense. Denne trense er designet med fokus på både hestens komfort og funktionalitet. Det ergonomiske design sikrer optimal pasform og mindsker trykpunkter på hestens hoved, hvilket kan forbedre rytterens kontrol og hestens præstation. Materialerne er af høj kvalitet med en blød foring, der hjælper med at forhindre gnidninger og irritation. Den kombinerede næsebåndstilpasning giver rytteren mere alsidighed i indstillingen, hvilket gør den velegnet til forskellige hestediscipliner. Med sit elegante udseende og robuste konstruktion lever HG Ergonomisk Trense op til forventningerne om en premium trense.

Annonce

Indhold på siden

Guide til trense

Hvad er en trense?

En trense bruges helt grundlæggende til at styre hestens tempo og retning. Oprindeligt er hovedtøjet lavet for, at kunne holde biddet fast i hestens mund med en kontakt op til rytteren. Nu fås hovedtøj i mange forskellige former med forskellige formål og udseende.

Trenser skaber kontakt mellem rytter og hest, og hjælper med at styre hestens bevægelser.

De fleste ryttere bruger hovedtøj af den ene eller anden art. De bruges i alle ridediscipliner og ofte under fremstilling af heste, når de skal tage sig ekstra godt ud. Der er nemlig ikke noget så flot som en velpudset hest i et velpudset hovedtøj.

Denne artikel vil indvie dig i hovedtøjets verden, og give dig alt den viden du skal bruge!

Hvorfor skal jeg købe en trense?

Det er ikke mange der rider, som ikke bruger en form for hovedtøj. Fordelene ved at købe sit eget hovedtøj er, for at få det ultimative udbytte af det, da det helst skal passe til din hest. Nogle heste fungerer bedst med trenser uden bid, andre med et bestemt type næsebånd eller nakkestykke.

Hvilken trense skal jeg vælge?

Hvis du overvejer, om du gerne vil købe dette hovedtøj, vil der under afsnittet ‘valg af trense’ være følgende punkter som du kan få mere viden om!

  • Hvad betyder min hests race for valg af hovedtøj?
  • Hvad har min ridedisciplin med hovedtøjet at gøre?
  • Hvilke materialer er hovedtøjet oftest lavet af?
  • Hvilke funktioner har hovedtøjet?
  • Hvad betyder størrelse, pasform og komfort? Og hvordan finder jeg den rette størrelse og tilpasning til min hest?
  • Hvilke farver kan hovedtøjet fås i?
  • Hvad betyder mit budget for valg af hovedtøj?

Kombinér trense med andet hesteudstyr

Trensen bruges for det meste under ridning og kombineres derfor ofte med sadel. Dog bruges hovedtøjet ofte også under fremvisning af hesten til for eksempel kåringer. Her vil det kombineres med flotte rosenknopper og måske hvide bandager.

Mange ryttere vælger at kombinere hovedtøjets farve med hestens sadel og rytterens ridestøvler.

Der er jo ikke noget mere imponerende end når tingene bare spiller godt sammen!

Pleje af trense

Når du så har købt dit hovedtøj, så er det en rigtig god ide at passe godt på det. De fleste trenser har potentiale til at holde i mange, mange år, hvis man passer godt på dem. Det er meget forskelligt, hvordan ryttere behandler deres hovedtøj. Nogle giver dem en sjælden overhaling, mens andre pudser hver dag.

Derfor har vi lavet en lille guide over, hvordan du bedst passer på din yndlings trense.

Dagligt:

  1. Sørg for at fjerne alt sved og fugt fra hovedtøjet efter brug. Dette skal helst foregå med tilpassede produkter, som ikke kræver for meget vand, da det kan udtørre læderet. Det kan for eksempel være en fugtig svamp med lædersæbe.
  2. Vask biddet. Biddet på hovedtøjet kan blive meget beskidt og irritere hesten, hvis det ikke holdes ved lige. Det gøres bedst ved at skylle det straks efter rideturen.
  3. Sørg for at opbevare hovedtøjet et tørt og lunt sted, så læderet ikke mugner.

Ugentligt/månedligt:

  1. Skil hovedtøjet ad og rengør alle delene. Dette gøres med lædersæbe beregnet til formålet med en fugtig svamp. Ved at skille trensen holdes også læderet smidigt. Husk hvilke huller de forskellige dele sad i, sådan at hovedtøjet også passer hesten efter rengøring.
  2. Giv delene læderbalsam, olie eller creme. Dette kan gøres med en blød klud og vil hjælpe læderet til at holde sig flot i længere tid.
  3. Læg biddet i varmt vand. Indtørret væske fra hestens mund er meget nemmere at opløse i varmt vand. Hvis du hver dag vasker dit bid, er dette trin ikke lige så nødvendigt.

Valg af trense

Hesterace

Når man skal vælge hovedtøj, er det vigtigt at forholde sig til, hvilken hest den skal bruges til og for der er lidt forskel på en islænders hoved og en varmblods hoved. Derfor findes der trenser til forskellige hesteracer og ponyer.

Langt det meste hovedtøj, man kan finde i rideudstyrsbutikker, vil være til de sportsheste vi kender som for eksempel Dansk Varmblods heste. Her opdeles de typisk i spring- og dressur trenser. Der kan være et mindre udvalg til islandske heste i butikkerne, men det er muligt at finde mange forskellige på nettet. Disse er typisk med det, man kalder et hannoveransk næsebånd, som er et næsebånd, der sidder væsentligt længere nede på hestens mule. Her vil der heller ikke være en næserem.

De fleste hovedtøj er justerbare, og derfor er det ikke så uoverskueligt at finde den rette som det måske kan lyde. 

Ridedisciplin

Udover hesterace er den disciplin, man bruger sin hest til også væsentlig! 

I dressur vil man ofte ride med en helt klassisk engelsk trense. Det vil sige at næsebåndet går lige over hestens næseryg, og der er en næserem ned omkring hestens mule. Typisk er både næsebånd og nakkestykke bredt og foret med blødt læder. I høje dressur klasser er det et krav, at man bruger en bestemt type hovedtøj, hvor der er plads til to bid. 

I spring vil man ofte se trenser med krydsnæsebånd. Her er der en større trykflade på hestens næseryg, og det kan derfor være nemmere at styre hestens hoved, hvis den bliver lidt for ivrig hen imod et spring. 

I western ser man ofte hovedtøj helt uden næsebånd.

Rider man meget i skoven vil man ofte vælge en klassisk trense, lignende en til dressur. Er ens hest meget ivrig kan et krydsnæsebånd eller hannoveraner næsebånd være nyttigt. De lægger begge presset anderledes på hestens næseryg, som kan øge rytterens kontrol. 

Hvis man har en meget rolig hest, kan man også overveje hovedtøj helt uden bid. Det er dog vigtigt, at både hest og rytter er fortrolig med dette under kontrollerede omstændigheder før der rides ud i naturen.

Materiale

Langt de fleste hovedtøj der bruges i Danmark er lavet af læder. Læder former sig efter hestens hoved og ser meget flot ud. Derudover kan kvalitets læder være meget blødt og dermed øge komforten for hesten. Det kræver en del vedligeholdelse, hvis man ønsker at læderet skal holde længe og se pænt ud. Men så kan det i princippet også holde en livstid. 

Noget hovedtøj fås også i polyester, oftest uden bid. Polyester er nemmere at vedligeholde samt tåler vand og skidt meget bedre end læder. 

Tøjlerne til trensen kan fås i endnu flere materialer. Det kan være stof, læder, gummi eller af andet skridsikkert materiale. Det er helt op til den enkelte, hvad han/hun føler giver den bedste komfort og kontrol under ridning, og undersøges bedst ved at afprøve nogle forskellige løsninger.

Funktioner

Hovedtøj til heste kan have mange forskellige funktioner. De fås i alle mulige varianter med forskelligt udseende og formål. 

Det er populært at vælge hovedtøj, som er ergonomisk produceret. På den måde sikrer man optimal komfort for hesten. 

Derudover findes der trenser, som kan være behjælpelig ved forskellige udfordringer, du måske kan genkende fra dig og din hest. Eksempelvis hvis hesten har tendens til at gå bag lod og “putte sig”, kan man få et trense-system, som sikrer at trækket er opadgående frem for nedadgående. Derudover kan man få hovedtøj uden bid, hvis man ønsker at ride bidløs, men stadigvæk have den kontrol et tætsiddende hovedtøj tilbyder.

Det er også muligt at anskaffe sig et hovedtøj, der er særlig velegnet til stærke heste eller heste, der har tendens til at slå med hovedet. Her vil det typisk være næsebåndets udformning, som vil kunne give en hjælpende hånd. 

Størrelse, pasform og komfort

Størrelse, pasform og komfort er afgørende faktorer for din og din hests oplevelse af hovedtøjet. Det er væsentligt, at hovedtøjet er korrekt tilpasset hesten og sidder ordentligt, da hestens hoved er meget sensitiv og kun dækket med tynd hud og lidt fedt. Et dårligt tilpasset hovedtøj kan have lige så store konsekvenser som en dårlig tilpasset sadel. 

Derfor har vi lavet en størrelsesguide til, når du skal ud og købe din trense, så du er sikker på, at den passer din hest! 

Størrelserne varierer fra pony, cob, full til extra full.

Størrelse

Nakkestykke

Kindstykke

Pandebånd

Næsebånd

Hagerem

Pony

11,5 cm

7,5 cm

11 cm

11 cm

17 cm

Cob

12,5 cm

8,5 cm

12 cm

12 cm

19 cm

Full

13,5 cm

9,5 cm

13 cm

13 cm

21 cm

X-full

14,5 cm

10,5 cm

14 cm

14 cm

23 cm

Udover størrelser er det også væsentligt at tilpasse trensen korrekt. Hvis hovedtøjet er strammet for meget, kan det give stærke reaktioner fra hesten. Det kan for eksempel vise sig ved, at hesten kaster med hovedet eller rækker tunge. Nedenfor har vi lavet en liste over de punkter, du skal være opmærksom på, når du tilpasser trensen til din hest.

  • Det skal være nemt at føre hånden ind under nakkestykket
  • Der skal kunne være to fingre mellem hestens næseryg og næsebåndet
  • Der skal være to fingres afstand mellem hestens kindben og næsebånd
  • Der skal kunne være en samlet knytnæve under hestens kinder når hageremmen er spændt
  • Når biddet tilpasses skal der være ca. to folder i hestens mundvige i hver side

Husk at være opmærksom på at hovedtøjet skal indstilles i de samme huller i begge sider, så hesten ikke får følelsen af et skævt hovedtøj.

Farve

Vi ved det alle sammen – Det ser altså bare bedst ud, når man matcher sit udstyr! 

Derfor kan man også få hovedtøj i forskellige farver og mønstre. Da hovedtøj til heste oftest er lavet af læder, vil det være nogenlunde de samme valgmuligheder, man har som ved sadel og ridestøvler. Derfor er det oplagt at gå efter at matche netop dette udstyr med hinanden. Til konkurrencer er det dog en nødvendighed at orientere sig i det reglement, som er skrevet ud fra den disciplin man rider. 

I dressurklasser skal farven på hovedtøjet enten være sort eller brun. I springning fremgår det ikke i Dansk Rideforbunds reglement, hvilke farver der er tilladte. Dog er det mest almindelige sort eller brun. 

I væddeløb eller distanceridning er det meget almindeligt med hvide trenser, eller hovedtøj i andre kunstfarver for at øge opmærksomheden på rytteren og hesten.

Budget

Dit budget har betydning for kvaliteten, på det hovedtøj du kommer hjem med. Det er desværre sådan med de fleste ting, at pris og kvalitet ofte hænger sammen. Med hensyn til hovedtøjet er det en rigtig god ide ikke at spare. Det er som sagt afgørende for din og hestens oplevelse, at hovedtøjet sidder godt og det kan påvirke din ridning negativt hvis ikke. 

Et hovedtøj af god kvalitet vil som oftest også holde længere, hvis man passer godt på det. Det gode ved en trense er, at den forholdsvis hurtigt kan ændres i udseendet med for eksempel ved at skifte pandebånd og dermed skabe lidt variation. Derfor kan det ende med godt at betale sig at have investeret i en dyrere trense, så man ikke skal udskifte hele hovedtøjet for ofte. 

Hovedtøj til heste kan stort set fås i alle prisklasser. Nogle af de billigste koster omkring 200 kroner, mens de dyre kan koste op til flere tusinde. Oftest ville man kunne anskaffe sig en god trense for mellem 800 – 1000 kroner.

Hvad siger undersøgelser om trenser?

Interessen for trensens påvirkning på hesten er steget mere og mere gennem årene. Derfor har vi samlet nogle af de undersøgelser, der er blevet lavet netop om hovedtøjet til heste nedenfor.

I en artikel fra 2018 omtaler forfatteren en undersøgelse, der er blevet udført med det formål at teste forskellige trenser.

Studiet blev foretaget på 21 forskellige heste. I en tilfældig rækkefølge fik de fire forskellige trenser på, både nogle uden bid og nogle med bid.

Tøjlerne på hovedtøjet var udstyret med en trykmåler, og tøjlerne blev alle reguleret sådan, at hesten kunne have næsen 5-10 grader foran lod. Herefter blev hestene lokket til at strække sig frem og ned, og testning stoppede, når hesten ikke længere strækkede sig, eller efter et minut.

Studiet viste, at der var minimal forskel på trenserne og den ubehag, det gav hestene. Hestene kunne altså tåle den samme mængde spænding uanset, om hovedtøjet var med eller uden bid.

I september 2015 blev der lavet en undersøgelse af, hvordan hovedtøjet kan påvirke hestens gang, hvilket ifølge forskerne er en indikator på en forbedret komfort. Der var tre formål med undersøgelsen. Det første var undersøge, hvor der fremkom et maksimalt tryk under trensen via en trykmåtte. Dernæst var formålet at designe et hovedtøj, der kunne undgå maksimale trykninger. Sidste formål var, at sammenligne den ny-designede trense med hestens normale hovedtøj. Undersøgelsen indbefattede 12 elite heste og ryttere, alle uden halthed eller præstationsproblemer.

Undersøgelsen viste, at et mindsket tryk under hovedtøjet forbedrede hestens gang og dermed konkluderede de, at et hovedtøj med minimalt tryk, forbedrer hestens komfort.

I 2005 blev der lavet en undersøgelse om, hvordan forskellige trenser og bid påvirker hestens spytproduktion. Undersøgelsen er lavet for at teste hypotesen “at tilstedeværelse af bid øger hestens spytproduktion men besværliggøre samtidig hestens synkning”. 12 heste blev undersøgt i galop med fem forskellige hovedtøjer. Nogle med bid andre uden.

Resultaterne viste store forskelle i synke frekvensen mellem hestene. Og de konkluderede, at tilstedeværelsen af et bid ikke forhindrer hesten i at synke.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke trenser er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 3 bedste trenser. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Trenser vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger trense?

Valget af trense afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “Is bitless best? Study reveals horses’ tolerance of different ….” 10 Jan. 2018, https://www.horseandhound.co.uk/news/bitless-bridles-compared-to-traditional-snaffle-bridles-study-641821. Åbnet 12 Jun. 2020.

  • “A Bridle Designed to Avoid Peak Pressure Locations Under ….” https://www.researchgate.net/publication/282834823_A_Bridle_Designed_to_Avoid_Peak_Pressure_Locations_Under_the_Headpiece_and_Noseband_Is_Associated_With_More_Uniform_Pressure_and_Increased_Carpal_and_Tarsal_Flexion_Compared_With_the_Horse’s_Usual_Bri. Åbnet 12 Jun. 2020.

  • “(PDF) Effects of different bits and bridles on frequency of ….” https://www.researchgate.net/publication/240628990_Effects_of_different_bits_and_bridles_on_frequency_of_induced_swallowing_in_cantering_horses. Åbnet 12 Jun. 2020.

Forfatter
Picture of Mira Palmer
Mira Palmer

Mira arbejder som journalist og udstyrs- og hesteekspert for Magasinet Hest. Hun er uddannet ridelærer og har tidligere arbejdet med salg og avl af heste. Endvidere har hun hjulpet og assisteret en professionel dressurrytter med bl.a. tilridning, staldarbejde og grooming. Med andre ord hun er et omvandrende hesteleksikon, som vi nyder godt af her på magasinet.