Dansk Varmblod lægger i kakkelovnen til et auktionsrigt år

Dansk Varmblod lægger i kakkelovnen til et auktionsrigt år
Af: Redaktionen
Udgivet: 05. jun 2020, 09:55

Selvom corona-krisen endnu ikke er et overstået kapital, så vælger Dansk Varmblod alligevel at gennemføre auktioner henover sommeren og sensommeren.

Dansk Varmblod afholder auktioner i de kommende måneder trods corona. Men denne gang har auktionsudvalget besluttet, at auktionerne skal gennemføres via streaming-tjenesten ClipMyHorse. Det vil altså sige, at auktionerne kommer til at foregå online og streames, og årsagen til dette er naturligvis Corona-krisen.

Den første auktion afholdes allerede den 28. juni kl. 15.00, og det er i samarbejde med Blue Hors. Blue Hors anses for at være et af verdens mest prestigefyldte stutterier, og så er det i øvrigt dansk-ejet. Stutteriet specialiserer sig i opdræt af varmblodsheste af dressurafstamning kombineret med en hingstestation.

Dansk Varmblod har yderligere meddelt, at der afholdes to andre auktioner efter sommerferien. Den ene afholdes i midten af august, og den anden midt september. Der vides endnu ikke mere om disse auktioner.

Kvalitetsheste til fordelagtige priser

Ifølge Dansk Varmblod har der været en stor fremgang på springføllene.

– Springføllene har haft en enorm fremgang de seneste år, hvor salgsprocenten nogle år har ligget på 100 %, og de seneste tre år har gennemsnitsprisen været ca. 100.000 kroner. Det er vi meget tilfredse med og på avlernes vegne stolte over, men vi har også fokus på, at føllene reelt skal være til salg, siger Dansk Varmblod.

Desuden understreger avlsforbundet, at de ikke vælger føl, hvor sælger har en bizar forventning til mindstepris. Avleren skal naturligvis have en så høj pris som muligt, men det er også vigtigt at køberne ved, at alle auktionsheste er til salg, også selvom auktionen ender med ikke at leve op til sælgers forventninger. Det skaber troværdighed og er alfa omega og omega for avlsforbundets succes og positionering på det internationale auktionsmarked.

Hvad mere er at avlsforbundets auktioner rammer bredt. Typisk består auktionerne af heste i alle prisklasser. Det er derfor ikke kun til rigmændenes fordel.

Nyt auktionssystem

I løbet af corona-krisen har det at streame auktioner vundet indpas, og Dansk Varmblod rider også med på denne bølge. Dette års auktioner bliver streamet i samarbejde med den tyske streaming-platform ClipMyHorse. Det vil altså sige, at har mulighed for at se auktionerne inde på platformen, hvis du har et medlemsskab. Du kan oprette dig som bruger og få de første 30 dage gratis. Platformen specialiserer sig i liveudsendelser af hestesport- og opdrætsarrangementer i Europa.

Andre nyheder