Ridejakke

Ridejakke 1
Sidst opdateret: oktober, 2024 | Denne artikel indeholder annoncer

Forskellen på en traditionel jakke og en ridejakke er, at ridejakken er designet til ridesporten. Den har et snit, design, nogle funktioner og er lavet af materialer, som gør den oplagt til at have på under ridning. Der findes et væld af ridejakker, og derfor kan det hurtigt blive en uoverskuelig opgave at finde den rette.

Magasinet Hest har i samarbejde med udstyrs- og hesteekspert Victoria Andersen lavet en test af ridejakker. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Ridejakke Test: Top 5 Bedste Ridejakker

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

1. HV Polo Ridejakke Marinde

Bedste ridejakke

Pris: 999 DKK

HV Polo ridejakke imponerer med sin kombination af funktionalitet og stil. Jakken er fremstillet i et slidstærkt, vandafvisende materiale, der holder dig tør under ridning i al slags vejr. Det åndbare design sikrer optimal komfort, selv under intense træningssessioner. De ergonomisk designede ærmer og fleksible stofpaneler giver fantastisk bevægelsesfrihed, hvilket er essentielt for ryttere. Ridejakken kommer i en elegant marineblå farve med diskrete HV Polo logoer, som tilføjer et sofistikeret touch. Derudover har jakken flere praktiske lommer med lynlåse, som gør det nemt at opbevare småting såsom nøgler og mobiltelefon. Samlet set er HV Polo ridejakke et førsteklasses valg for ryttere, der ønsker både funktionalitet og stil.

Annonce

2. LeMieux Ride Jakke Skyla

Bedste billige ridejakke

Pris: 849 DKK

LeMieux Skyla ridejakken er en imponerende opgradering i budgetkategorien, der kombinerer stil og funktionalitet. Jakken er lavet af et vandafvisende og vindbestandigt materiale, hvilket gør den yderst anvendelig i forskellige vejrforhold. Med sit figursyede design og justerbare talje sikrer den både komfort og en flatterende pasform. Hætten kan tages af, hvilket øger alsidigheden, og de mange lommer giver masser af opbevaringsmuligheder til rideudstyr eller personlige ejendele. Med en relativt lav pris tilbyder LeMieux Skyla ridejakken masser af værdi for pengene, hvilket gør den til en fremragende investering for både nybegyndere og erfarne ryttere.

Annonce

3. Kingsland Ridejakke

Bedste premium ridejakke

Pris: 1.599 DKK

Kingsland Classic Black ridejakken til damer er en førsteklasses jakke, der kombinerer funktionalitet med elegant design. Denne jakke er fremstillet af et åndbart og vandafvisende materiale, hvilket gør den ideel til både daglig træning og konkurrencer i al slags vejr. De tætsiddende ærmer og strømlinede pasform sikrer optimal bevægelsesfrihed uden at gå på kompromis med stilen. De diskrete, men praktiske lommer og den justerbare talje gør det nemt at tilpasse jakken til individuelle behov under ridning. Samlet set tilbyder Kingsland Classic Black ridejakken høj komfort og førsteklasses kvalitet, hvilket gør den til vores bedste premium-valg.

Annonce

4. Fager CLARA Softshell Ridejakke

Bedste softshell ridejakke

Pris: 1.049 DKK

Fager Clara Softshell-jakke er et førsteklasses valg for ryttere, der søger komfort og funktionalitet. Jakken er fremstillet af høj kvalitet softshell-materiale, der er både vand- og vindtæt, hvilket gør den velegnet til alle slags vejrforhold. Med sin tætsiddende pasform og strækbare stof giver den optimal bevægelsesfrihed, hvilket er essentielt under ridning. De åndbare egenskaber sikrer, at man holder sig tør og komfortabel, selv under intens aktivitet. Derudover har jakken praktiske funktioner såsom lynlåslommer og reflekterende detaljer for øget synlighed og sikkerhed i mørket.

Annonce

5. MONTAR Emma Jakke

Bedste ridejakke med høj hals

Pris: 699 DKK

Montar Emma Jakke i sort, som har vundet prisen for bedste ridejakke med høj hals, skiller sig ud med dens elegante design og funktionelle egenskaber. Fremstillet i et åndbart og vandafvisende materiale, tilbyder jakken både komfort og beskyttelse mod elementerne. Den høje hals sikrer ekstra varme og beskyttelse mod vind, hvilket gør den ideel til køligere dage i sadlen. Lynlåsene er slidstærke og nemme at betjene, selv med handsker på, og de mange praktiske lommer giver rigelig plads til opbevaring af småting. Samlet set er Montar Emma Jakken en alsidig og stilfuld løsning til ryttere, der ikke går på kompromis med hverken komfort eller funktionalitet.

Annonce

Indhold på siden

Guide til ridejakke

Hvad er en ridejakke?

Ridejakken. En essentiel del af tøjsættet som rytter. I regn og slud skal hesten ud. Det kan derfor være nødvendigt med en ridejakke, for at skærme mod vejret, men i diverse hestesportsdiscipliner er det også en selvfølge. Til stævner er det påkrævet, til træning er det valgfrit. Gennem artiklen vil du blive ført gennem alt, du skal vide, når du skal ud og købe din helt egen ridejakke! 

Hvorfor skal jeg købe en ridejakke?

Måske tænker du ikke over det, men ridejakken er en vigtig assistance under ridning, og generelt når du færdes udenfor. Vi er ude i alt slags vejr for vores bedste venner, til tider spidser kulden til, og det er netop her, at en ridejakke er ganske behjælpelig. 

Influenza, forkølelse og blærebetændelse er alle sygdomme, som vi er i høj risiko for at få, når vi er ude året rundt. En ridejakke holder dig varm, og mindsker dermed også chancen for at få sygdommene. Hvis det er fordi du frygter, at ridejakken vil være i vejen for din ridning, at du ikke har investeret i en endnu, så frygt ej! Ridejakker er lavet specifikt til hestesporten. De er komfortable og syet så de passer præcis til formålet. 

Hvilken ridejakke skal jeg vælge?

Se det er det næste spørgsmål! Hvor lang skal jakken være? Hvor tyk skal jakken være? Hvilket stof fungerer bedst og hvad med farven? Hvis en ridejakke passer til dig, er den ikke til gene, og du vil ikke kunne undvære den i sidste ende. 

Måske har du overvejet at tage den gamle vinterjakke med ud i stalden? Det gør ikke noget, hvis den kommer til at lugte til af hest, får lidt huller hist og her, eller at hesten lige får brugt dig som serviet, og gnider sin dejlige mash-mule op og ned af dig. Det er alligevel to sæsoner siden, du sidst brugte den jakke, så mon ikke den fungerer som ridejakke? Det nemme svar er egentlig ja, for den fungerer da. Men hvis du er interesseret i den optimale komfort, pasform, det rigtige materiale og for den sags skyld nok også det elegante, moderne og smukke look, så burde du nok investere i en jakke, som er beregnet til sporten. 

Kombinér ridejakke med andet ridetøj

Ridejakken gør også noget for helheden. Hvis du matcher både hest og dit andet ridetøj, jamen så ser det lige pludselig ret så flot ud. Måske hører du ofte: “Det er vel ikke et modeshow, du skal bare i stalden” hvis du har brokket dig lidt over, at dit tøj ikke sidder lige i skabet. Det kan godt være, at det ikke er et modeshow, men hvem vil ikke gerne ligne en million? Hvis man ikke kan vinde, så må man jo skinne! Så kan det godt være, at din træning med hesten ikke lige var jeres bedste til dato, men I så brandgodt ud! Folk lagde mærke til jer, da I kom ridende på klubben.

En ridejakke er designet til ridesporten og holder dig varm og tør

Vi har nok alle været der, hvis vi er bare den mindste smule hestekyndige. Selvom det “bare” er ridetøj, som alligevel bliver beskidt og ødelagt, så vil man jo gerne se overdådig ud. Når man kommer ridende i sit fineste puds, og eleverne på rideskolen får store øjne, og hvisker hinanden i ørene, så husker du tilbage på din egen tid på rideskolen. Du ved godt, at når I gav den reaktion til privatrytterne, så var det fordi, at ekvipagen stod knivskarpt. 

Ridejakkens udtryk er bestemt med i overvejelserne. Både når tøjet produceres, når du udvælger din ridejakke, når du sammensætter dit ridetøj og ikke mindst, når alle andre ser dig og din hest. 

En ridejakke er både praktisk og flot. Hvad mere kunne man ønske sig?

Pleje af ridejakke

Når du så har fået investeret i en ridejakke, så vil du jo gerne holde den pæn og ren. Det kan være svært, når man omgås i relativt beskidte omgivelser på daglig basis, men så besværligt er det faktisk slet ikke. Måske tænker du bare, at den skal i vaskemaskinen med alt det andet ridetøj? Her er en langt smartere og meget effektiv måde, at pleje sin ridejakke, så den både holder sig ren, men også holder langt bedre. 

Er din jakke lavet af uld, vil en tøjbørste være en nødvendighed. Uld tåler ikke en tur i vaskemaskinen, men alligevel vil støv og andre almindelige ting i en hestestald stadig sætte sig på jakken. Det kan børstes af med en tøjbørste. Det gode ved uld er, at det nærmest fungerer lidt som en vask, at hænge den ud i den friske luft. Du sveder nok højst sandsynligt, når du rider, og her er en tøjbørste altså ikke ligefrem det mest effektive. For at fjerne dårlig lugt fra en uldjakke, hænger du den blot udenfor, på en tørresnor eller hvad du lige synes, er det mest praktiske, så vil den blive som ny. 

Måske ved du ikke helt, hvad en tøjbørste er, eller hvordan den fungerer? Det kan nok aller bedst sammenlignes med en strigle, med stive hår. Èn af de strigler du ville bruge til at fjerne hår på bagsiden af dine underlag. Det er lidt samme koncept. 

Jo flere gange du vasker en dunjakke i vaskemaskinen, jo flere dun vil den miste, og til sidst vil den miste sin funktion. Det er derfor vigtigt, at du ikke vasker dine ridejakker gang på gang, men blot bruger en tøjbørste, og lufter dem. Lad vær med at hænge dine beskidte hestejakker blandt de rene, så vil de rene højst sandsynligt ikke fremstå så rene længere. 

Du bruger jo ikke din vinterjakke året rundt, og når det er slut med den tykke dynejakke, så send den til rens i stedet for at vaske den. På den måde vil jakken holde længere, og du vil have glæde af dens funktion mange år fremover. 

Når ridejakken skal opbevares, er det også vigtigt, at de ikke hænger i solen, eller et sted hvor de kan samle helt ekstremt meget støv. Jakkerne bliver afblegede og i længden grimme at kigge på, hvis de ikke bliver opbevaret helt korrekt. 

Valg af ridejakke

Nu er du nået til at vælge netop din jakke! Ridejakker tager sig forskelligt ud, alt efter deres formål. Konceptet er nu, at du skal finde ud af præcis hvilken type jakke, der er den rigtige for dig. 

Ridedisciplin

Den første faktor, som spiller en kæmpe rolle for dit valg af ridejakke, er hvilken ridedisciplin, du udøver. Er du turrytter? Så er det oplagte en jakke, som er godt vindtæt, måske lidt tykkere end andre ridejakker. Du kan også vælge en jakke, som går ned over lårene til de koldere sæsoner. En tur kan ikke rykkes indenfor, som en dressurtræning eksempelvis kan, så det allervigtigste er klart, at din jakke kan modstå vejret. Den skal være vandtæt, vindtæt og holde dig varm. 

Er du derimod dressurrytter? Bevægelighed og åndbarhed er nok de vigtigste ting, når du bærer en jakke under en dressurtræning. Om træningen foregår indenfor eller udenfor, afhænger af sæsonen. Hvis det er koldt, vil man højst sandsynligt ride indendørs. Af den grund er jakkens evne til at holde vind og vejr ude ikke af samme prioritet, som hvis du og din hest danner en turekvipage.

Det er hårdt at ride dressur, og det er helt naturligt, at man vil begynde at svede under en hård træning. Derfor er åndbarhed en rigtig god idé, hvis du ikke vil gå til af hede. Der er intet værre end følelsen af, at man er helt ubevægelig! Derfor er det også vigtigt at kunne bevæge sig, som havde du ikke jakke på, når du rider i din ridejakke. 

Er du springrytter, gælder nærmest de samme kriterier. Bevægelighed og åndbarhed er essentielle ting for, at din træning i jakken bliver god. Måske bevægelighed endda er endnu vigtigere når du springer. 

Nok om træningsjakker, hvad med dem til stævnebrug? Til stævner er jakken en obligatorisk del af beklædningen. Jakkerne i alle discipliner har samme form, selvfølgelig med undtagelser, men den helt store forskel på jakkerne er farverne. I reglementet fremgår det, at en jakke til dressurbrug skal have en diskret farve, dette er for eksempel sort, mørkeblå, eller andre mørke og lidt tilbageholdende farver. I spring er jakkefarven lidt mere efter eget valg. Din jakke kan være lyserød, hvis du vil. 

Vejr

Hvilket tøj du bærer, vil altid have noget at gøre med vejret. Det samme har en ridejakke. Funktionen for jakken er en helt anden, når det er sommer, end når det er vinter. Om vinteren er ridejakkens vigtigste opgave at holde dig varm og tør. Hvis man forholder sig varm og tør, vil turen i stalden blive betydeligt sjovere. Der er intet ved flere timer, hvor man fryser, og oven i købet også er gennemblødt. 

Om sommeren er det vigtigste at holde insekterne ude, samt holde dig varm hvis det bliver koldt, men ikke så varm at du omkommer, hvis det pludselig bliver tredive grader. 

For forår og efterår gælder lidt det samme. Det er ikke helt koldt, men heller ikke helt varmt. En jakke til forårs- eller efterårsbrug er gerne lidt tykkere end en sommerjakke, men lidt tyndere end en vinterjakke. Det er lidt ligesom en overgangsjakke. 

Materiale

Jakker kommer i mange forskellige afstøbninger. Det kan være svært at vide, hvordan man lige skal vælge den helt perfekte. Der findes for eksempel jakker i fleece, uld, softshell, polyester og bomuld. Alle disse er yderbeklædninger.

Fleece og uld er generelt de typer af stof, som holder allermest på varmen, softshell holder vinden bedst ude, dog er hverken fleece, uld eller softshell vandtæt.

Bomuld kan imprægneres, så det bliver vandafvisende, men uden fyld indvendigt, er det ikke synderligt varmt.

Polyester i sig selv er heller ikke hverken vandtæt eller super godt til at holde på varmen. Bruges det som den yderste beklædning på jakken, kan man sagtens få en varm og god ridejakke ud af det, med det rigtige fyld indeni.

I gode vinterjakker er det indvendige fyld ofte dun eller syntetisk fyld. Syntetisk fyld er billigere, men også bedre til at beholde sin isolerende effekt, på trods af at jakken bliver våd.  

Sommerjakker behøver nødvendigvis ikke at have noget indvendigt fyld. Disse kan sagtens bare være lavet af elastan eller fleece. Elastan er meget elastisk, og giver på den måde en rigtig god bevægelighed. Man kan også kombinere elastan med mesh under armene for eksempel, så bliver åndbarheden i jakken optimeret. 

Funktioner

Der eksisterer en lang række vigtige funktioner, som er altafgørende for, om en ridejakke er god eller ej. For at opsummere og dermed samle dem, vil vi gennemgå de aller vigtigste funktioner for din ridejakke.

Knapper eller lynlås handler nok mest om ens personligt foretrukne. Knapper kan være i vejen til tider, og på nogle punkter vil en lynlås klart være nemmere. Knapperne stikker ud fra jakken, og kan sidde fast i ting. Dog kan lynlåse gå i stykker og sidde fast, samt sidde fast i trøjerne inden under jakken. En lynlåsbeskytter ville kunne afhjælpe det sidstnævnte problem. Vandresistens er yderst vigtigt for din jakke. 

Der er ikke noget værre end at skulle gå rundt en hel dag i stalden, og være fuldkommen gennemblødt. Det samme gælder, at din jakke er vindtæt. Hvis jakken er vindtæt, vil den føles langt varmere, og der er da ingen, der gider fryse!

En hætte kan også være en rigtig god idé. Hvis du rider, eller begår dig meget udendørs, så kan det være rigtig praktisk at overveje, om en hætte ikke ville være nødvendig. Når det regner, kan hætten skærme for vejret, og så forbliver du varm og tør. At hætten er aftagelig, er også en oplagt funktion, som man klart skal have med i overvejelserne, ved køb af en ridejakke. Hvis hætten er i vejen, så tager man den af, er den omvendt nødvendig, så sætter man den på. 

Skal din jakke være med stretch, knapper eller skal den måske have en lynlås? Stretch giver dig den nødvendige bevægelighed, og er en genial idé, hvis du skal ride undervisning. Stretch er også en god idé i jakker til stævnebrug, da det giver en vis frihed, at kunne bevæge sig uden begrænsninger. Mesh giver dig den oplagte åndbarhed, og du går ikke helt til af hede, hvis din krop kan ånde.

Når man rider, kan det gå galt, og når det går galt, er det ubeskriveligt vigtigt, at man kan få fat på de nødvendige mennesker. En lomme til din mobil er ikke bare smart, det er en nødvendighed, en ting, som skal være til stede. Lommerne kan også bruges til godbidder for eksempel, og det vil din hest, nok synes er helt i orden. 

Størrelse, pasform og komfort

Når du vælger en ridejakke, skal den passe til dig. Den skal opfylde alle dine behov, men også passe dig helt perfekt. Jakker laves i mange forskellige pasformer, og det er op til dig at mærke efter, om din jakke skal være lang, hvordan silhouetten på den skal se ud, og om du vil have plads til flere trøjer inden under, eller måske bare en t-shirt? Det er vigtigt at have størrelsen i mente, når du køber din ridejakke. Størrelsen på din jakke er ikke nødvendigvis den samme som størrelsen på din t-shirt. Det afhænger meget af, hvilken pasform du vælger, samt hvor mange trøjer du ønsker at have inden under din jakke. 

En god pasform er vigtig. Både for at se godt ud, men også for at opnå mest mulig frihed og bevægelighed under ridning. En god pasform er en, som følger din egen krop så meget som overhovedet muligt. God pasform er også et fortolkningsspørgsmål, for en god pasform er en individuel vurdering. Men jo mere jakkens pasform minder om din egen kropsform, jo nemmere bliver det at ride i den. 

Hvis en jakke er kæmpe stor eller alt for lille, vil det i den grad have indflydelse på din komfort. Hvis jakken er alt for lille, vil du slet ikke, kunne bevæge dig i den, og det vil skabe en kæmpe irritation, når du rider, eller generelt bevæger dig. Er jakken alt for stor, vil den være i vejen, og på den måde også være i vejen for din ridning og komfort. Hvis du skal koncentrere dig for meget om, at dit tøj er irriterende og i vejen, så vil det begrænse din koncentration om din ridning. 

Farve

Jakkens farve vil for mange have en vis betydning. Jakken skal matche hesten, matche dit andet ridetøj og generelt skal det hele bare spille sammen. Som tidligere nævnt er der endda også regler om, hvilke farver man må bære til stævner. Heldigvis findes der er bredt udvalg af jakker, med en masse flotte og iøjnefaldende farver. 

Budget

Undrer du dig over, om du overhovedet kan finde en ridejakke, som opfylder alle dine krav, med en pris inden for rimelighedens grænser? Selvfølgelig kan du det! Der findes ridejakker i alle prisklasser, dog skal man tænke over, at kvalitet og pris ofte hænger sammen, og dit budget vil også være med til at afgøre, hvor høj kvalitet din jakke vil være i. Der er et bredt spænd af prisklasser inden for ridejakker, og priserne varierer helt fra et par hundrede kroner, til flere tusinde kroner. Der ses dog en bred tendens til, at jakkerne koster mellem fem- og syv hundrede kroner. 

Hvad siger undersøgelser om ridejakker?

En undersøgelse om tøjstilens indflydelse på hestesporten siger, at ridejakkens udseende er forblevet uændret i et helt århundrede! Selvom det ikke ser voldsomt sporty ud, så er det elegante look bevaret gennem mange år. Den smukke ridejakke er med til at definere ridesportens identitet. Selvom det ikke tager sig ud som sportstøj, så forbindes det med ridesporten. Ridesporten er på mange punkter rigtig fascinerende, også når det gælder beklædningen. 

En anden undersøgelse om ridetøj-stilens historie fortæller noget om, hvordan ridetøj-stilen har udviklet sig gennem årene, og hvordan det var før i tiden. Det var dengang, hvor damerne red i damesadel, og til det hørte selvfølgelig et særligt sæt tøj. Dette var ren etikette at bære. Kvinderne bar en slags vest, med en jakke ud over, og allerede der var jakker en vigtig del af ridesporten. 

En undersøgelse om historien for mænds ridetøj går i dybden med udviklingen af mænds ridetøj. Før 1800-tallet var mande- og kvinderidetøj nemt at skelne fra hinanden, men jo længere op i tiden vi kommer, jo mere ligner det hinanden, og i dag rider mænd og kvinder i samme tøj, selvfølgelig med forskellig pasform. Med tiden blev ridejakkerne både kortere og smallere, taget i betragtning af, hvad de tidligere havde været. 

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke ridejakker er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste ridejakker. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Ridejakker vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger ridejakke?

Valget af ridejakke afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “(PDF) Clothes make the rider? Equestrian competition dress ….” 18 apr.. 2016, https://www.researchgate.net/publication/283760081_Clothes_make_the_rider_Equestrian_competition_dress_and_sporting_identity. Åbnet 7 maj. 2020.
  • “Riding Dress History, with a Twist: The Side-Saddle Habit and ….” https://www.researchgate.net/publication/304983562_Riding_Dress_History_with_a_Twist_The_Side-Saddle_Habit_and_the_Horse_during_the_Early_Twentieth_Century. Åbnet 7 maj. 2020.
  • “A study on the introduction of men’s items in women’s ….” https://www.researchgate.net/publication/271337224_A_study_on_the_introduction_of_men’s_items_in_women’s_equestrian_clothing. Åbnet 7 maj. 2020.
Forfatter
Picture of Victoria Andersen
Victoria Andersen

Victoria arbejder som journalist og udstyrs- og hesteekspert for Magasinet Hest. Hun skriver hun et spændende, legende og letforståeligt sprog. Ikke nok med, at hun er et journalistisk naturtalent, hun har også en stor portion viden om og erfaring med ridning og heste, som hun har tilegnet sig gennem sit arbejde som staldpige og ejerskab, pasning samt træning af hendes to ponyer.