Veredus gamacher

Brune veredus gamacher
Sidst opdateret: februar, 2025 | Denne artikel indeholder annoncer

Gamacher er for mange hesteejere en nødvendighed, som hjælper den sportsudøvende hest til en optimal præstation. Veredus gamacher er blandt de bedste på markedet til at sikre sig dette.

Magasinet Hest har i samarbejde med udstyrs- og hesteekspert Cecilie Helligsø lavet en test af Veredus gamacher. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Veredus Gamacher Test: Top 3 Bedste Veredus Gamacher

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

1. Veredus Olympus Absolute

Bedste Veredus gamacher

Pris: 2.248 DKK

Veredus Olympus Absolute Forben og Bagben er markedets topvalg, når det kommer til gamacher til heste. Med sin unikke kombination af avancerede teknologier og materialer sikrer denne gamache optimal beskyttelse og komfort for hesten. Det innovative dobbeltlukningssystem og det anatomiske design bidrager til en skræddersyet pasform og bevægelsesfrihed. Fremstillet af slidstærkt neopren og støddæmpende gel, beskytter mod stød og skader, hvilket forlænger produktets levetid. Gamachen er også åndbar, hvilket forhindrer overophedning og fugtopbygning, hvilket holder hestens ben tørre og komfortable under træning og konkurrence.

Annonce

2. Veredus Young-Jump

Bedste billige Veredus gamacher

Pris: 1.499 DKK

Veredus Young Jump gamacher skiller sig ud som en pålidelig og økonomisk løsning for ryttere. Disse gamacher er specielt designet med det unge springhestetalent i tankerne. De er udført i slidstærkt og beskyttende materiale, som sikrer, at hestens ben er godt beskyttet under træning og konkurrence. De er lette at fastgøre og tilpasse, hvilket gør dem både praktiske og komfortable for både hest og rytter. Samtidig formår de at kombinere kvalitet og pris på en måde, der gør dem til et godt valg for mange ryttere.

Annonce

3. Veredus Absolute Dressage

Bedste premium Veredus gamacher

Pris: 3.048 DKK

Veredus Absolute Dressage gamacher til forben og bagben har vundet prisen for bedste premium Veredus gamacher, og det er med god grund. Gamacherne er fremstillet af højkvalitetsmaterialer, som tilbyder optimal beskyttelse og støtte under dressurtræning og -konkurrencer. Med sit ergonomiske design sikrer de en perfekt pasform, samtidig med at de er lette og åndbare, hvilket forbedrer hestens komfort. Det innovative lukningssystem gør det nemt at tage dem af og på, mens brugen af slagfast materiale beskytter mod stød og ridser.

Annonce

Indholdsfortegnelse

Guide til Veredus gamacher

Hvad er veredus gamacher?

Veredus er et italiensk mærke som påbegyndte deres rejse i 90’erne. Hele tiden har brandets passion været at skabe beskyttende og skånende udstyr til sportsheste på verdensplan. Dette gør sig også gældende for deres gamacher, som netop er udformet med henblik på at give hesten så komfortabel en oplevelse som muligt. 

Skinnende veredus gamacher

Hvorfor skal jeg købe veredus gamacher?

Med Veredus følger automatisk god kvalitet. De er pt verdens førende forhandler af sportsudstyr, og holder stædigt føringen i deres udvikling af stadig bedre produkter. Et par Veredus gamacher er ikke blot til støtte, men kan nemt få betydning for restitutionsevnen samt forebyggelse af skader ved den enkelte hest.

Hvilken veredus gamacher skal jeg vælge?

Valget af gamacher kommer an på, hvad man forestiller sig at gamacherne skal bruges til. Der skelnes i grove træk mellem træningsgamacher, terapeutiske gamacher og transport-/staldgamacher. Her er der stor forskel på materialebruget, og de kan derfor være svære at bruge på tværs af de nævnte kategorier. Testafsnittet i denne artikel giver en række anbefalinger baseret på de forskellige behov.

Kombinér veredus gamacher med andet rideudstyr

Veredus gamacher kan i kombination med det helt rette dækken sikre at hestens behov mødes. Derudover kan træningsgamacherne specifikt matches med det korrekte rideudstyr for et helt optimalt sammenspil.

Pleje af veredus gamacher

Når det kommer til pleje har gamache-typen meget at sige. Et par gamacher som bruges dagligt kan selvsagt ikke modtage den samme pleje, som gamacher der udelukkende hives frem fra gemmerne i særlige anledninger, kan. Dog anbefales det at man render over gamacherne med en børste hver dag for at fjerne det værste snavs.

Til den mere grundige pleje, skal man helst fra tid til anden give Veredus-gamacherne en håndvask i en mild sæbe, skylle dem grundigt og lade dem lufttørre. Gamacher tåler som udgangspunkt ikke en mere hårdhændet behandling end hvad en håndvask yder.

En grundig afskylning er essentielt for at hesten ikke får udslæt af eventuelle indtørrede sæberester. Opbevaring ved gennemluftende omstændigheder og stuetemperatur er at foretrække.

Valg af Veredus gamacher

Typer

Gamacherne har, alt efter anvendelsesformål, forskellige kvaliteter. Hesteejere sætter fra situation til situation vidt forskellige krav til gamachernes kunnen. 

Type 1: Transport- og staldgamacher

Gamacher rettet mod hestetransport og lange timer i boksen har generelt set de samme egenskaber. Her er støtte til hestens benapparat i højsædet, og da de ofte bæres i flere timer, skal komfort og åndbarhed ligeledes være i top.

Type 2: Dressurgamacher

Dressurgamacher fylder gerne en stor del af benet ud, for at give den optimale støtte til hestens led og sener. Deres pasform er tæt, men samtidig er materialet blødt og fleksibelt, så hesten har maksimal bevægelsesfrihed.

Type 3: Springgamacher

Springgamacher er, omvendt fra dressurgamacher, relativt små i det, og oftest åbne fortil. Således beskytter man hestens ben bagfra mod strygning, men sikrer sig også at hesten kan mærke hvis den vælter en bom, så den bedre kan rette ind.

Type 4: Terapeutiske gamacher

Terapeutiske gamacher benyttes kun i korte perioder, eksempelvis efter en hård træning eller før og efter hesten lukkes på fold. Ved korrekt brug kan de forbedre og forebygge skader, som hesten kan pådrage sig ved overbelastninger.

Type 5: Træningsgamacher

Træningsgamacher minder en del om dressurgamacher, men det kommer naturligvis an på træningsformen. Det kan være en fordel at have et par separate træningsgamacher til longearbejde og træning på ridebanen derhjemme som gerne må slides, mens man har et par gamacher til stævnebrug ved siden af.

Materialer

Materialebruget svinger fra gamache-type til gamache-type. De terapeutiske gamacher kan indeholde magneter eller nitrexgel kombineret med carbon eller kevlar. Således kan man kombinere en fortræffelig holdbarhed med åndbarhed og komfort, hvilket gør Veredus til den førende gamache-producent på markedet.

Dressur-, spring- og træningsgamacher er gerne udformet af neopren med mikrohuller fordelt over fladen for luftgennemstrømning eller af læder. Veredus tænker til alle tider på at benytte sig af bøjelige materialer, som ikke begrænser hesten under træning.

Skalmateriale

Skallen kan man gøre meget ved, for at sikre sig en ideel holdbarhed. Bl.a. benytter Veredus sig af den syntetiske fiber kevlar, som endda benyttes til skudsikre veste. For slidstyrke kan man også vælge af belægge ydersiden med polyurethan. Her er Veredus kendt for deres “Double Density”-belægning.

Isolering

Mellem foring og yderskal lægger Veredus gerne et lag gel eller skum. Heri kan der indgå et 3D mesh-netværk, som sørger for optimal luftgennemstrømning både gennem vertikale og horisontale paneler. Af skum skelner man mellem HCL eller EVA, hvor førstnævnte især brillerer på åndbarhed, mens sidstnævnte har god fleksibilitet og modstandsstyrke.

Foring

Som foring arbejder Veredus gerne i behagelige, men samtidig åndbare materialer. I mange år har lammeskind været et populært foringsmateriale, men den seneste tid har syntetisk lammeskind, det såkaldte “techno-lammeskind” vundet ind.

Veredus kalder disse produkter for “save the sheep” idet de er et effektivt, men dyrevenligt alternativ. De Veredus-gamacher, som ikke har lammeskind på indersiden, har oftest neopren, som er et blødt og stødabsorberende materiale.

Funktioner

Funktionerne kommer meget an på hvorvidt gamacherne bruges på stald, til dressur eller spring. Således prioriteres forskellige egenskaber fra gamache til gamache. Veredus sørger dog til alle tider for at opretholde en god balance mellem deres nøgle-kvaliteter, værende komfort, åndbarhed og slidstyrke.

Heraf er støtte og beskyttelse de klart vigtigste kvaliteter, men da der med årene har været en vild udvikling i kvaliteten af gamacher, kan man nu tillade sig at have øget fokus på andre områder.

Hertil kommer justeringsmuligheder, som enten er det meget populære velcro eller elastiske stropper med quick release-funktion, hvilket Veredus benytter sig af i høj grad.

Størrelse

Veredus gamacher forefindes i størrelserne S-L. Her vil 1’er-ponyer og små heste passe en small, mens de store og grovere racer skal op i en large. Det er svært at finde frem til deciderede mål som passer ind i de tre kategorier, men da justeringsmulighederne er store, kommer man langt med logik og ved at prøve sig frem.

Fit

Gamacher skal være tætsiddende for at de kan opfylde deres kernefunktion i form at støtte til benene. Det er dog vigtigt at man ikke ved en fejl begrænser blodtilførslen til benet. Således skal man kunne få en finger rundt i hele omkredsen efter gamachen er tilpasset. Med tiden vil mange gamacher, alt efter materiale, udvide sig, så man skal spænde dem lidt mere end ved købsdato. Til gengæld vil gamacherne forme sig efter hestens ben, så de bliver nemme at påsætte.

Design

Veredus har efterhånden et kendt omdømme, hvormed deres udstyrs-sortiment gerne ser professionelt ud i design. Neutrale farver og former er med til at ramme en bred målgruppe, og giver på mange måder en øget troværdighed til mærket, da der tydeligvis er fuldt fokus på funktionaliteter frem for udseende. Veredus udbyder dog nogle kollektioner, hvor der er eksperimenteret med forskellige farver. Således bliver gamacherne nemme at indføre i et eventuelt farvetema for den pågældende ekvipage.

Vægt

Når det kommer til gamacher, benytter man sig generelt af letvægtsmaterialer. Lufthullerne, som gennemtrænger lagenes overflader, og giver den nødvendige åndbarhed, er yderligere med til at presse vægten ned. At gamacherne har en lav vægt, er lige så essentielt som at de er holdbare, åndbare og komfortable, da hesten således ikke begrænses af at bære gamacherne.

Prisklasser

Veredus inddeler deres gamacher i pris alt efter funktion. Det siger sig selv at de banebrydende magnetiske gamacher ligger i en noget højere prisklasse end de mere simple gamacher.

Prisklasse 1: 400 – 700 kr.

I den helt billige prisklasse findes de simpleste gamacher. Kvaliteten fejler intet, men man får til gengæld ikke mange funktioner med i pakken udover støtte. Det gode ved Veredus er, at man på tværs af prisklasser kan forvente et produkt som funkler på flere parametre.

Prisklasse 2: 700 – 1.100 kr.

Den midterste prisklasse er som oftest mest anbefalelsesværdig. Her kan de fleste hesteejere være med, og man kan få meget brugbare produkter til rimelige penge. I denne prisklasse forefindes mange af Veredus’ “save the sheep”-gamacher, og man kan være heldig at finde gel-gamacher på tilbud. 

Prisklasse 3: 1.100 – 2.100 kr.

Denne prisklasse er kendetegnet ved de gamacher som indeholder gel eller magneter for absolut terapeutiske eller komfortmæssige egenskaber. Da de er dyrere at producere og er til større nytte for hesteejeren, er prisen i den høje ende. Til gengæld får man et gennemtestet produkt i hænderne, som kan være til stor gavn i mange år.

Lidt om Veredus

Historien

I 90’erne begyndte italienerne Paolo Menegon og Ermanno Fuga at fremføre deres vision om at skabe topkvalitets rideudstyr til den kræsne rytter. Siden da har firmaet taget fart, og er i dag førende indenfor netop gamacher med Menegon som formand og Fuga som administrerende direktør.

Sortiment

Ved hele tiden at følge tendenserne i rideverdenen, og lytte til forbrugernes behov og ønsker, har Veredus løbende været i stand til at matche udbud med efterspørgsel. Ved netop kun at have fokus på gamacher, har Veredus på relativt kort tid været i stand til at blive eksperter på dette område.

Med tiden har de valgt også at føje en smule ridetøj og ridestøvler til deres sortiment, men der er ingen tvivl om at gamacher fortsat er prioriteten.

Konkurrenter

Når det kommer til terapeutiske gamacher, er mærker som Zandona og eQuick også godt med. Dog vil man også finde Kentucky Horsewear og LeMieux oppe i samme kvalitet og prisklasse. Sammenligner man gamacherne på tværs af de forskellige mærker, er der stadig ingen tvivl om at Veredus ligger helt i top, dog stærkt efterfulgt af konkurrenterne, som også bliver stadig mere innovative. 

Fordele

Veredus kan netop bryste sig af at være de bedste på markedet fordi de har valgt at gå all in på gamacher. Det kan være en stor fordel at vælge én eller få kategorier ud, som man specialiserer sig indenfor.

Samtidig med at de bibeholder vigtige funktioner, formår Veredus at udbyde gamacher i et stilrigt design og til en fair pris. Gamacherne henviser sig til en bred målgruppe, både når det kommer til hesteracer og hesteejeres personlige smag.

Ulemper

På samme måde som det, at man specialiserer sig indenfor ét felt, kan være en fordel, kan det også være en ulempe. Veredus’ konkurrenter er måske ikke øverst i feltet når det kommer til gamacher, men de fleste af dem udbyder til gengæld flere forskellige udstyrskategorier.

Mange hesteejere knytter sig til et bestemt mærke, som de med tiden bliver stærk tilhænger af; dette er en mulighed som udryddes når et brand kun forhandler én type udstyr.

3 facts om Veredus

Fact 1: Navnene i front

Et samarbejde med mange anerkendte ryttere har betydet at Veredus’ navn og omdømme hurtigt har kunnet sprede sig til mere prestigefyldte kredse. Ved at sponsorere nogle af de bedste ryttere på verdensplan er støtten til Veredus kun vokset.

Fact 2: I evig bevægelse

Fornyelse og nytænkning er vejen frem, for fortsat at være relevant i en omskiftelig verden. Veredus forhandler derfor også diverse plejeprodukter under navnet “BioCare”. Her er der alt fra insektafstødning eller hov- og pelspleje med nøje udvalgte ingredienser.

Fact 3: Kapitalens hovedstad

For et firma, som primært beskæftiger sig indenfor gamacher, at være, har Veredus en faktisk årlig indkomst på det der svarer til næsten 27 mio. dkk. På firmaets officielle adresse i Italien står 15 ansatte for at styre alt det finansielle og markedsføringsmæssige.

Hvad siger undersøgelser om Veredus gamacher?

En lang række undersøgelser har efterhånden konkluderet, at der ophobes varme under gamacher og bandager når hesten motioneres. Et andet studie har imidlertid undersøgt de forskellige typer gamacher på markedet ved at måle varmen med et infrarødt termometer.

Heraf fremgik det, hvordan perforerede gamacher, altså gamacher med lufthuller fordelt over overfladen, kunne få mere varme til at undslippe. Her var der mere specifikt tale om i gennemsnit 3,5 grader mere end ikke-perforerede gamacher.

Denne undersøgelse blev foretaget på 4 heste under rytter og i longe, med gamacher som dækkede den overfladiske bøjesene. En feltundersøgelse på 131 heste undersøgte forskellen mellem den traditionelle, den perforerede og den front-åbne gamache.

Her viste det sig at der blev udsendt ca. 1,2 grader mere varme fra dem med åben front, men stadig ikke lige så meget som gamacherne med den perforerede overflade.

Man skal naturligvis holde fejlkilder såsom miljømæssige forhold samt de forskellige hestes kondi for øje. Det er dog et fokuspunkt der er værd at fortsat holde øje med, idet man ser mange skader på benene af rideheste. Af uforklarelige årsager er det ofte gaffelbåndet der skades på dressurheste, mens springheste oftest ses med skader på hhv. den dybe og den overfladiske bøjesene.

Med et øget fokus på disse problematikker, og forskellige studier til at understøtte hypoteser, kan man komme endnu længere end man allerede er, i forhold til at udforme det ideelle par gamacher.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke Veredus gamacher er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 3 bedste Veredus gamacher. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Gamacherne vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger Veredus gamacher?

Valget af Veredus gamacher afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “The influence of boot design on exercise associated surface ….” 6 okt.. 2020, https://www.researchgate.net/publication/259363433_The_influence_of_boot_design_on_exercise_associated_surface_temperature_of_tendons_in_horses. Åbnet 8 jan.. 2021.
Forfatter
Picture of Cecilie Helligsø
Cecilie Helligsø

Cecilie arbejder som journalist og udstyrs- og hesteekspert for Magasinet Hest. Med et tidligere arbejde som hovedansvarlig for avl og træning på et stutteri i 7 år og som nuværende dyrlægestuderende er hun ekspert inden for emner som udstyr, anatomi og psykologi. Desuden har hun en passion for miniatureheste og vognkørsel, og hendes kommunikative færdigheder fejler heller intet.