Hestedækken

Hestedækken
Sidst opdateret: februar, 2025 | Denne artikel indeholder annoncer

Et hestedækken er et funktionelt hesteudstyr med mange anvendelsesmuligheder. De fleste dækkener er designet til at holde hesten varm. Når det er sagt, så findes der også dækkener som beskytter hesten mod insekter, UV-stråler og sågår nogle som er i stand til at reducere muskelømhed og forebygge skader.

Magasinet Hest har i samarbejde med udstyrs- og hesteekspert Mira Palmer lavet en test af hestedækkener. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Hestedækken Test: Top 3 Bedste Hestedækkener

Produktvalg afspejler en grundig analyse og researchproces, men begrænses til varer fra kommercielle partnere. Derfor er det en annonce. Se hvordan sponsorater påvirker valget her. Testen bygger primært på tredjeparts anmeldelser og tests.

1. Kommer snart

Bedste hestedækken

Pris: 649 DKK

Vinderen i kategorien “bedste hestedækken i test” er Catago Justin 150 gram hestedækken. I mellemsæsonen kan det være svært at forudse vejrudsigten, da vejret har en tendens til hele tiden at ændre sig. Dette overgangsdækken er ideelt i denne situation.

Annonce

2. Kommer snart

Bedste billige hestedækken

Pris: 599 DKK

Vinderen i kategorien “bedste billige hestedækken” er hestedækken. Mellem årstiderne kan man med fordel anskaffe sig et allround dækken, som kan holde til et skiftende og uforudsigeligt vejr. Hvis du er på udkig efter sådan et dækken, og til en lav pris, så er denne model det helt rette valg.

Annonce

3. Kommer snart

Bedste premium hestedækken

Pris: 1.049 DKK

Vinderen i kategorien “bedste premium hestedækken” er hestedækken. Dækkenet er et luksuriøst helårsdækken. Det ideelle valg for dig der vil have det bedste af det bedste. Vandtæt og åndbart og med fyld til kolde dage.

Annonce

Indhold på siden

Guide til hestedækken

Hvad er et hestedækken?

Hestedækken. Nærmest en verden for sig. Der findes et utal af dækkener med forskellige funktioner og formål. Hestedækkener kan være noget af en jungle at finde rundt i som hesteejer, for der er uanede muligheder. Denne artikel vil indvie dig i hestedækkens verden og gøre dig klogere på valg af dækken.

Sort hestedækken

Et hestedækken – også kaldt dækken til hest – er en beklædningsgenstand til heste, som primært er udviklet for at holde hesten varm om vinteren. Det kan være lavet af alt fra fleece og uld til nylon og polyester.

Dækkener er gennem tiderne blevet udviklet til langt flere formål end blot varme. Der er tykke dækkener til udendørs brug, tynde tæppe-lignende dækkener til brug under opvarmning og dækkener, der benyttes for at optimere hestens præstation. Der findes også mange forskellige pasforme, så det er muligt at få et dækken, der passer perfekt til din hest. Det er nemlig væsentligt at dækkenet passer både i størrelse og pasform til hesten, så det ikke hindrer hestens bevægelsesmønster eller skaber ubehag.

Hvorfor skal jeg købe et hestedækken?

Et hestedækken kan holde din hest tør når det regner, varm når det er koldt og uforstyrret, når det er sæson for insekter. Fordelen ved at anskaffe sig et dækken kan også være at holde hestens pels kort om vinteren for at undgå, at den sveder for meget under træning. Det kan også være udviklet til at transportere sveden væk efter træning. En våd hest i kolde omgivelser kan nemlig risikere at blive syg. Hvis man vælger at klippe sin hest for at undgå en for svedig hest, er det nødvendigt at anskaffe sig et dækken for at kompensere for den manglende pels.

Et hestedækken kan også hjælpe med at holde insekterne væk om sommeren, eller afkøle hesten ved varme dage i solen. Der findes næsten ikke det problem et hestedækken ikke kan afhjælpe, og nogle har endda smertelindrende funktioner. 

Generelt er et hestedækken et rigtig godt middel til at sørge for maksimal komfort for din hest uanset vejr og situation. 

Hvilket hestedækken skal jeg vælge?

For at give dig de bedste forudsætninger for at vælge det helt rigtige dækken til hest vil vi gennemgå følgende punkter i denne artikel:

  • Hvilke typer hestedækkener kan man vælge i mellem?
  • Hvad har min hests race af betydning for valg af dækken?
  • Hvad betyder temperaturen?
  • Har min hests alder en betydning for hvilket dækken jeg skal vælge?
  • Hvad betyder min hests krop for valg af dækken?
  • Hvilke materialer er hestedækkener typisk lavet i?
  • Hvilke funktioner kan hestedækkener have?
  • Hvordan finder jeg den rette størrelse og pasform til min hest?
  • Hvad med farvevalget?
  • Hvordan påvirker mit budget mit valg af hestedækken?

Kombinér hestedækken med andet hesteudstyr

Et dækken til hest behøver ikke kun være for din hests skyld. Et hestedækken kan sagtens anskaffes med mode for øje. Man kan for eksempel vælge, at det dækken man bruger under ridning matcher hestens underlag, gamacher eller bandager. Hvis hesten går med andet udstyr end dækkenet på folden, kan dette også med fordel matches. Der findes næsten ikke noget mere stilet end en hest, der altid er iklædt nyvasket, pænt og matchende udstyr. Et hestedækken fylder en stor del af hesten, og derfor er det ikke uden betydning, hvordan det ser ud.

Pleje af hestedækken

Hestedækkener kan være en dyr post, og derfor ønsker de fleste også at passe rigtig godt på deres dækkener. Derudover er det også vigtigt for hestens velvære og pels, at dækkenet er velholdt. Særligt kan de dækkener hesten bruger på fold blive meget beskidte, og derfor er det heller ikke unormalt, at man sender disse til rens mod betaling. Det er ikke altid, at ens familie synes det er det fedeste, når man kommer slæbende hjem med noget der mest af alt ligner en mudderpøl.

Med de rette forholdsregler er det dog intet problem, selv at rense sine dækkener, og her kommer der en lille guide:

  • Hvis du vælger at vaske dine dækkener i din vaskemaskine, så gør det kun med de lette dækkener. Store hestedækkener vil ikke have nok plads til at blive svinget rundt og dermed blive ordentligt rene. Sørg for at rense dækkenet så godt som muligt inden du putter det i vaskemaskinen for at minimere mængden af mudder, støv og hår. Din familie vil takke dig for det!
  • Når du skal rengøre de tungere hestedækkener, kræver det lidt mere arbejde. Her kan du med en metal strigle børste hårene væk fra indersiden af dækkenet. Derefter kan støv og skidt fjernes med en stiv børste. Når du har fjernet alt skidt og hår, kan du vaske dækkenet med en vandslange. Hvis dækkenet er meget beskidt kan du kombinere det med vaskemiddel, men sørg for at det er noget, der er fremstillet til følsom hud. Hvis dækkenet er til udendørs brug er det væsentligt at vaskemidlet er lavet til vandtætte materialer. Det er vigtigt at du altid vasker dækkenet i koldt vand, da det sikrer at fibrene ikke bliver ødelagt eller at det skrumper. 
  • Det anbefales ikke, at du bruger skyllemiddel under rengøring af hestedækkener, da det kan nedsætte dækkenets evne til at være vandafvisende. 
  • Husk at sikre dig at alt sæbe der er brugt til vask er helt væk, inden du giver hesten dækkenet på igen. Selv den mindste sæberest kan irritere hestens hud. 
  • Det er væsentligt, at dækkenet er helt tørt før hesten får det på eller det opbevares. Hvis et fugtigt dækken opbevares, kan det risikere at mugne over tid. Du kan for eksempel vælge at hænge dit dækken over et hegn og på den måde lufttørrere. Hestedækkener må ikke komme i tørretumbleren, da det varme luft kan ødelægge dækkenet. 

Pas på med ikke at vaske dit hestedækken unødvendigt meget, da det kan forkorte dækkenets levetid.

Valg af hestedækken

Som sagt er der et rigtig stort udvalg af hestedækkener. Der er mange faktorer, der spiller ind, når du skal finde det helt rigtige dækken til dine og din hests behov. 

Typer

For overskuelighedens skyld kan man inddele hestedækkener i fire kategorier; udedækkener, indedækkener, dækkener til sport og helsedækkener.

Udedækkener er de dækkener, som vores heste typisk vil have på på fold. Det afhænger helt af vejret og årstiden, hvilket hestedækken der er mest fordelagtigt her. Det væsentligste er, at dækkenet dækker det meste af hestens krop og sidder sikkert fast så hesten ikke kan komme til skade. Mange vælger at bruge udedækkener, der dækker hele halsen for optimal beskyttelse mod vind, vejr eller insekter.

Nogle heste er så heldige at have et andet dækken på, når de kommer ind fra fold og mens de skal sove. På den måde sikrer man, at hesten ikke står med et vådt og tungt dækken i unødvendigt lang tid. Disse indedækkener er ikke vandtætte og ofte af lidt mere “hyggeligt” udseende. Det er ikke altid nødvendigt, at de dækker lige så meget som udedækkenet på grund af isolationen i stalden. Dog er det stadig lige så væsentligt, at dækkenet sidder sikkert på hesten, så den ikke kan komme til skade i boksen på grund af dækkenet.

Hestedækkener til sport dækker både over de tæpper, der typisk bliver brugt under opvarmning, men også over dækkener med ekstra skulderfrihed. Der er i de seneste år blevet designet hestedækkener, som ikke dækker hestens skuldre.

Dette gør, at hesten har optimal bevægelsesfrihed og kan med fordel benyttes, hvis hesten skal gå langt med dækkenet. For eksempel i skridtmaskine eller en gåtur i skoven. Disse laves også med hul til sadlen, således de kan benyttes under ridning. På den måde undgår man unødvendigt slid på hestens skuldre under træning. Hestedækkener til sport er ofte i et tyndere materiale og er ikke nødvendigvis vandtætte. Nogle dækker hele hestens krop, andre kun lænden og afhænger mest af alt, om hvad rytteren finder nemmest.

Helsedækkener er noget der er vundet meget frem de seneste år. Disse dækkener har alle et formål om at øge hestens komfort og forebygge skader. De mest almindelige har indbyggede magnetiske felter, ler eller et vibrations apparat. Alle sammen ting, der er med til at øge blodcirkulationen og dermed reducere blandt andet muskelømhed. 

Hesterace

Der findes forskellige hestedækkener til forskellige hesteracer. Dog ved vi alle at lige så mange heste der er, lige så mange forskellige kropsbygninger har de. Derfor er det vigtigt at forholde sig til sin hest mere end dens race. Selvfølgelig er det væsentligt om det er en hest eller pony, og der er også forskel på proportionerne ved de forskellige hesteracer.

Derfor kan det være en fordel at tale med en forhandler om netop din hests proportioner, da forskellige mærker og modeller indenfor hestedækkener typisk har forskellige pasforme. På den måde vil det være muligt for dig at finde det dækken, der passer din hest bedst uanset race.

Temperatur

Når man bruger dækkener for at beskytte hesten mod vejr og vind, er det væsentligt at forholde sig til temperaturen. Temperaturen er med til at bestemme, hvilket hestedækken der er optimalt. Der skelnes imellem om hesten er klippet og naturligt hår.

GraderNaturligt hårKlippet
15 grader eller overIntet dækkenIntet eller tyndt dækken
10 graderIntet dækkenTyndt dækken
4 graderTyndt dækkenMedium dækken med standard eller høj hals
-1 gradMedium dækkenTykt dækken med hals 
-6 graderMedium dækken med halsTykt dækken med høj hals
-12 graderTykt dækken med halsTykt dækken med høj hals

Som ovenstående tabel viser, kan det være svært at nøjes med ét dækken. Særligt hvis ens hest er klippet. Det kan også afhænge af, hvor villig man er til, at hesten sætter pels efter vejret. Hvis man ønsker en hest med kort pels gennem hele vinteren er det nødvendigt med flere dækkener.

Der findes dækkener, hvor den ydre del er den samme, og man kan købe indvendige liners af forskellig tykkelse. Det er nok det tætteste man kommer på at have ét dækken. 

Det er ikke en lige så stor nødvendighed med hestedækken om sommeren. Mange benytter det dog som beskyttelse mod insekter, eller hvis ens hest har eksem. Dette kræver et særligt dækken, og det er ikke muligt at kombinere sommer- og vinterdækkener. 

Alder

Alder kan også have en betydning for, om hesten bør have dækken på og hvilket dækken. Når heste bliver ældre bliver deres immunforsvar dårligere. Det betyder at de er mere modtagelige overfor sygdomme, og derfor er det vigtigt at beskytte dem lidt ekstra. Derudover nedsættes en ældre hests evne til at holde sig selv varm, hvorfor de har behov for varmere dækkener. 

Krop

Det er ikke kun hestens alder, der har effekt på dens evne til at regulere kropstemperaturen. Også hestens fedtprocent har noget at sige. Heste med en høj fedtprocent har nemmere ved at holde på varmen og kan ofte nøjes med et tyndere hestedækken. Tynde heste har tendens til at bruge kalorier på at holde varmen, hvorfor det kan være smart at give dem et tykkere dækken på.

Materiale

Hestedækkener kommer i mange forskellige materialer. De er valgt ud fra, hvilket formål dækkenet er produceret med. Udendørsdækkener til vinter vil altid være i et vandtæt materiale yderst, ofte nylon eller polyester. Indvendigt vil der ofte være et lag af fiber som måles i gram. Antallet af gram er en indikator på, hvor tykt dækkenet er, og dermed også hvor varmt. Jo flere gram, des varmere. Et udendørsdækken til sommer, vil typisk også være af UV-beskyttende materialer og indeholde mesh for at øge lufttilførslen. Indendørsdækkener er oftest fremstillet i fleece eller uld.

For at give hesten komfort, har mange producenter af hestedækkener også fokus på, at benytte åndbare materialer. 

Funktioner

Hestedækkener kan som nævnt have et utal af funktioner. Den mest almindelige er at dækkenet er vandtæt. Det beskytter hesten mod at være våd gennem længere tid og sænker derfor risikoen for sygdom. Hestedækkener kan også give hesten UV-beskyttelse, afskærme for insekter og være eksem-venlige. Nogle sommerdækkener har endda en kølende funktion.

Meget væsentligt for sikkerheden ved brug af hestedækken er stropperne til at spænde dækkenet fast med. De fleste dækkener har to gjorde som krydses under maven på hesten, mens andre har tre. Dækkenerne lukkes foran på hestens bringe med forskellige lukkesystemer. Her er det væsentligt, at lukkesystemet er fremstillet så det ikke irriterer hesten. Bag på dækkenet er der ofte en haleklap for at beskytte hestens bagpart mod vind. Ligeledes kan der være monteret to bagbensstropper, så dækkenet ikke glider til siden eller flyver op. Sommetider er denne funktion erstattet af en enkelt rem, som løber under halen fra dækkenets sider.

Størrelse, pasform og komfort

Når du anskaffer dig et dækken til din hest, er det meget vigtigt at dækkenet passer til din hest. Både i størrelse og pasform. Et dækken der sidder godt er komfortabel for hesten, men hvis dækkenet ikke er tilpasset, vil det kunne skabe stor irritation for hesten. 

Det første step til at sikre optimal komfort er størrelsen på dækkenet. Derfor har vi udformet en lille guide til, hvordan du finder ud af hvilken størrelse din hest bruger i dækken – det er meget nemt:

  1. Find din hest, en hjælper og et målebånd
  2. Placér målebåndet midt på hestens bringe. Giv din hjælper den anden ende af målebåndet. Hjælperen går nu langs hesten med målebåndet og fører det hele vejen hen til hestens bagpart. Slutpunktet skal være dér, hvor hestens balle møder halen. Det er vigtigt at målebåndet bliver holdt stramt for mere en mere præcis måling. Målebåndet bør være parallelt med jorden.
  3. Aflæs målebåndet
  4. Hvis hesten er 125 cm lang, er hestens størrelse 125 osv. Nu kender du din hests størrelse!

Alle dækkener er forskellige og selvom måleenhederne er de samme, kan det variere fra mærke og model. Du kan med fordel bruge lidt tid på at læse anmeldelser, om netop dét dækken du ønsker, og få en ide om det er stort eller småt i størrelsen. Ellers vil en forhandler altid kunne være behjælpelig med dette. Hestedækkener springer 5 cm fra størrelse til størrelse. Derfor er det også relevant at orientere sig om, det enkelte dækkens størrelsesforhold, hvis man har en hest der ligger mellem to størrelser.

Ud over størrelse er der også forskel på pasform. Hestedækkener har forskellige snit samt form og passer dermed til forskellige slags heste. Det er altid væsentligt at sikre sig, at hesten i det hele taget har god bevægelsesfrihed i dækkenet. Derfor kan et snit eller en udformning ved skulderpartiet ofte være en fordel. Dog er det meget individuelt fra hest til hest hvad behovet er. Derfor har vi lavet en lille guide til, hvordan du kan se om dit dækken ligger som det skal på din hest:

  1. Skuldrene. Toppen af lukningen på bringen skal ligge på linje med din hests skulder. Halsudskæringen skal ligge glat over skulderen uden at trække nedad. 
  2. Manken. Det er vigtigt at dækkenet ikke ligger for stramt ned på hestens manke. Det skal være muligt for dig at kunne skubbe en hånd ind mellem dækkenet og manken.
  3. Længden. Dækkenet må hverken være for kort eller langt. Det skal dække hele hestens side og slutte cirka over hestens bagerste has.

Farve

Som nævnt tidligere behøver dækkenet ikke kun være et kedeligt, praktisk indkøb. Hestedækkener findes i alle verdens farver, og der er ingen begrænsninger. Du kan vælge om du ønsker at matche alt hestens udstyr, skille dig ud med vilde farvevalg eller gå klassisk, neutralt til værks. Mange ryttere vælger at matche farven ud fra hestens farve og øvrige udstyr. Mange hestefarver har få begrænsninger, og det er kun fantasien (og farvepaletten) der sætter grænser. Måske skal man dog prøve at undgå et lyserødt dækken til en rød hest.

Budget

Desværre har pris og kvalitet ofte en sammenhæng, og sådan er det også med hestedækkener. På mange måder afgører dit budget, hvor god kvalitet dit hestedækken kan være. Jo dyrere et dækken, jo bedre en kvalitet. Selvom det kan være surt at finde den store pung frem for et hestedækken, kan det i mange tilfælde sagtens betale sig. Dækkener af høj kvalitet holder længere, og din hest vil højest sandsynligt også befinde sig bedre i det. Og når det kommer til hestens velvære så kan vi næsten ikke gå på kompromis, vel? 

Hestedækkener spænder generelt meget i pris, og er også meget afhængig af hvilken funktion man ønsker. Man kan få dækkener ned til to-tre hundrede kroner og helt op til flere tusinde. De fleste dækkener af god kvalitet ligger dog omkring tusind kroner.

Hvad siger undersøgelser om hestedækken?

Der er lavet en del undersøgelser om hestedækkener, og vi har samlet nogle af dem herunder til dig.

Et studie fra 2019 havde til formål at undersøge hestes præferencer for brug af dækkener. Undersøgelsen påpeger, at brugen af hestedækkener er meget udbredt i nordeuropa. Dog stiller den spørgsmålstegn ved denne tendens. Heste er nemlig meget tilpasningsdygtige i forhold til lave temperaturer, og et dækken kan hæmme varmeafledning ved varme temperaturer. Undersøgelsen bestod af 10 heste der var vant til at bruge dækken, og 13 der ikke var vant til det. Hestene blev lukket ude i 2 timer med forskellige vejrforhold. Hvis man kun forholder sig til selve temperaturen, viste undersøgelsen at ved temperaturer under 10 grader foretrækker 80-90% at bære dækken.

Jo højere temperatur desto mere faldt lysten til at have dækken på. Ved temperaturer på over 20 grader foretrak alle hestene ikke at have dækken på. Også vejrforholdene havde en betydning. Regn og vind højnede viljen til at have dækken på, mens solskin reducerede den. 

Og så tænker du nok: “men hvordan kan heste fortælle deres præferencer for brug af dækken?”. Jo, faktisk er der også lavet en artikel om netop dette.

Denne artikel fra 2016 beskriver en metode, hvorved man kan lære hesten at kommunikere om den ønsker at bære dækken eller ej via visuelle symboler. Hestene der var med i undersøgelsen blev trænet i 10-15 minutter hver dag efter et omhyggeligt træningsprogram. Ved at bruge belønninger indlærte hestene betydning af de forskellige symboler. I gennemsnit gik der 11 dage før hestene kunne kende forskel på symbolerne; “ingen ændring”, “tæppe på” og “intet tæppe”. Alle 23 heste lærte det inden for 14 dage. 

Men hvis nu man ikke lige har en hest der kan fortælle sine præferencer er der andre ting man kan tage med i sine overvejelser.

Doktor Luke Bass har skrevet en artikel om, hvornår man bør give sin hest dækken på. Han fortæller, at dækkener har en tendens til at komprimere pelsens isolerende lag. Derfor anbefaler han, at heste der ikke befinder i sig omgivelser under 10 grader undværer hestedækkenet. 

Det er også vigtigt at sørge for tilstrækkeligt med foder, når det handler om at hesten skal kunne holde varmen. Her vil det typisk være i form af hø på folden. Fordøjelsen er nemlig med til at holde hesten varm. 

Det positive ved at give hesten et dækken på er, at pelsen nemmere holdes kort. Derudover beskytter det selvfølgelig hesten mod vind og vejr, hvilket er særligt vigtigt hvis hesten ikke har husly på folden.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke hestedækkener er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 3 bedste hestedækkener. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Hestedækken vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger hestedækken?

Valget af hestedækken afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “(PDF) The effect of weather conditions on the preference in ….” 19 feb.. 2019, https://www.researchgate.net/publication/331005478_The_effect_of_weather_conditions_on_the_preference_in_horses_for_wearing_blankets. Åbnet 15 maj. 2020.
  • “Horses can learn to use symbols to communicate their ….” https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0168159116302192. Åbnet 15 maj. 2020.
  • “To Blanket or not to Blanket? That’s a Good Cold-Weather ….” 11 nov.. 2013, http://csu-cvmbs.colostate.edu/vth/Pages/horse-blanketing.aspx. Åbnet 15 maj. 2020.
Forfatter
Picture of Mira Palmer
Mira Palmer

Mira arbejder som journalist og udstyrs- og hesteekspert for Magasinet Hest. Hun er uddannet ridelærer og har tidligere arbejdet med salg og avl af heste. Endvidere har hun hjulpet og assisteret en professionel dressurrytter med bl.a. tilridning, staldarbejde og grooming. Med andre ord hun er et omvandrende hesteleksikon, som vi nyder godt af her på magasinet.