Hele året rundt kan der være gode argumenter for, og årsager til, at benytte sig af dækkener. En udbredt kategori er vinterdækkener, som i årets koldeste måneder kan hjælpe de mest udsatte heste.
Magasinet Hest har i samarbejde med udstyrs- og hesteekspert Cecilie Helligsø lavet en test af vinterdækkener. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.
Bedste vinterdækken
Pris: 679 DKK
HorseGuard Turnout 400 gram vinterdækkenet er et førsteklasses valg for hesteejere, der søger optimal beskyttelse til deres heste i vintermånederne. Dækkenet er fremstillet af slidstærkt og vandtæt materiale, hvilket sikrer, at hesten forbliver tør og varm i de kolde og våde vintermåneder. Med sin gode pasform og justerbare lukninger tilbyder det en høj grad af komfort og fleksibilitet for hesten. Det høje nivelleringsevne på 400 gram sikrer desuden, at hesten holdes varm selv på de koldeste dage. Anmeldere har rost det for dets holdbarhed og den gode beskyttelse mod vind og vejr.
Annonce
Bedste billige vinterdækken
Pris: 549 DKK
Totti vinterdækken 400g har imponeret i test og udmærker sig især som det bedste billige vinterdækken. Dette dækken kommer med en tyk 400g fyldning, der sikrer optimal varme til din hest i koldt vejr. Det slidstærke ydre materiale er både vandtæt og åndbart, hvilket beskytter mod både regn og sne samtidig med, at det forhindrer overophedning. Dækkenet er designet med justerbare spænder og stropper, der sikrer en god og tilpasset pasform. Dertil kommer et stilrent design, der gør det både funktionelt og æstetisk tiltalende.
Annonce
Bedste premium vinterdækken
Pris: 799 DKK
EquiTheme Vinterdækken Highneck 300 gram er et førsteklasses produkt designet til at give maksimal beskyttelse og komfort til din hest i vintermånederne. Dækkenet er fremstillet af vandtæt og åndbart 600D ripstop polyester med forstærkede sømme, hvilket sikrer holdbarhed og lang levetid. Den høje halsudskæring hjælper med at holde hestets nakke varm og reducerer risikoen for, at vand trænger ind. Med en fyldning på 300 gram tilbyder dette vinterdækken optimal varmeisolering uden at gå på kompromis med bevægelsesfriheden. Justerbare stropper og suveræn pasform giver yderligere komfort og sikkerhed, hvilket gør dette dækken til en værdifuld investering for enhver hesteejer.
Annonce
Der er mange måder at beskytte sin guldklump på gennem den hårde vinter. Dækken til vinter er én af de mere effektive metoder. Hvorom nogle hesteracer sætter en god pels, er andre, ofte importerede racer, mere udsatte. Især hvis der er tale om sportsheste, som i nogle tilfælde klippes i overgangsperioderne, for at de kan komme af med varmen under træning.
Der er flere krav til et vinterdækken end til så mange andre dækkentyper, da den udegående hest i vintermånederne kan risikere at møde relativt ekstreme vejrforhold. Således er vand- og vindtætte materialer helt essentielle, samtidig med at åndbarheden skal være i top.
Der er ingen tvivl om at dækkener forudsætter, at man er opmærksom på hvorvidt hesten overopheder/fryser eller bliver for fugtig på indersiden. Omvendt er der også mange ting at være opmærksom på, når hesten går uden dækken. Det er dog nævneværdigt, at hvis først man er begyndt at bruge dækken for en sæson, er der en forpligtelse resten af sæsonen, idet man hæmmer hestens naturlige hårvækst.
Brug af et vinterdækken i god kvalitet kan give ro i maven på mange hesteejere, da man kan være sikker på at hesten ikke lider last i det til tider barske vintervejr.
Når det kommer til dækkener til vinter, er det vigtigt at man ikke går på kompromis med kvaliteten. Et dækkener til vinter skal som minimum leve op til en vis standard på parametre som modstandsdygtighed overfor vejr og vind, samt åndbare kvaliteter.
Ofte er det dog et spørgsmål om individuelle behov fra hest til hest. Nogle racer er mere kuldskære end andre, og også alder og foderstand har stor betydning. Nogle dækkener fås således med linere, så man kan regulere fyldet. Mange dækkener fås desuden med tilhørende hals, som er et godt supplement til de koldere dag.
Det kan være en fordel at have flere vinterdækkener på lager, så man kan skifte efter behov. Lukkes hesten på boks om natten, kan et indendørs vinterdækken også være et godt tiltag ved siden af et eller flere dækkener til udendørs brug.
Vinterdækkener kan i nogle tilfælde købes med tilhørende hals-stykke for ekstra varme. Det er desuden en mulighed at kombinere flere dækkener, så man har et blødt, åndbart og varmegivende dækken på indersiden og et slidstærkt og vandtæt dækken på ydersiden.
Dækkener er om noget en udsat udstyrskategori. Mange dækkener kan gå i vaskemaskinen, men det kan hurtigt blive opslidende i længden at udsætte dækkenet for centrifugeringen. Derfor anbefales det at nøjes med at vaske vinterdækkenet efter vintersæsonen. Her betaler mange ryttere sig til professionelle vaskemaskiner, da de bedre kan klare vægten og den store mængde skidt.
Den daglige pleje bør bestå i at skrubbe ophobet skidt af med en børste eller en klud, eventuelt opblødt i sæbespåner. Hernæst kan man spule med vandslangen og hænge dækkenet til lufttørring – tørretumbler anbefales ikke. Det er vigtigt at dækkenet er helt tørt før opbevaring, så man ikke risikerer at det mugner. Ligeledes er det vigtigt at alle sæberester vaskes væk, da det ellers kan give hudirritationer på hesten.
En dansk vinter kan svinge meget i temperatur, og det er derfor vigtigt at man hele tiden holder sig opdateret på vejrudsigten, så man kan regulere brug af dækken efter temperatur og vejrforhold. Som hesteejer er der en række signaler, man skal være opmærksom på. Hvis hesten skutter sig, skubber bagdel og bagben ind under sig og/eller ryster, er det på tide at få et dækken på.
Hvor meget fyld, dækkenet skal rumme, kommer an på temperaturen. Man kan vælge at købe et dækken med de benævnte linere, som således kan reguleres. Det giver også mening at have flere forskellige dækkener på lager, så man nemt kan bytte rundt efter vejrforhold. Dette gør det også nemmere at stå for den daglige pleje af dækkenerne, da de kan vaskes og hænge til tørre, mens man benytter sig af et andet dækken.
Det er et velkendt faktum, at ældre heste optager foder ringere end yngre heste, og en konsekvens heraf er, at det kan blive sværere for dem at holde på varmen. Dette skyldes både en ringere evne til at sætte en ordentlig pels, men i lige så høj grad fordi andre kropsprocesser prioriteres. Det er dog de samme signaler, man skal være opmærksom på. Den væsentlige forskel er dog at ældre heste i mange tilfælde skal bære dækken i en længere periode, og eventuelt tykkere dækkener end unge heste.
Udover alder, har også hestens fedtprocent stor betydning. Velfodrede heste har et fedtdepot at tære på i tilfælde af at de fryser, mens udmagrede og tynde heste – ligesom ældre heste – prioriterer andre processer i kroppen, over at holde varme i alle lemmer.
Dette er altså endnu en faktor at være opmærksom på, når man som hesteejer beslutter præcis hvornår på året, man skal overveje et vinterdækken, samt hvor meget foring og fyld, der skal være i det pågældende dækken. Hesteracer har også ofte noget at skulle have sagt, både i forhold til hvor nemme de er at fodre på, men også når det kommer til hvorvidt de er kold- eller varmblodede.
Når det kommer til vinterdækkener, så har man efterhånden fundet ud af, hvad der fungerer. Det er således sjældent at vinterdækkener lavet af andet end polyester, idet materialet yder både varmegivende egenskaber sammen med åndbare egenskaber.
Foring og fyld fås også som polyester. Foringen kan dog også optræde i form af nylon, som giver elasticitet, eller fleece, som er mere blødt. Af fyld kan polyurethan, fiberfyld eller fjer give forskellige former for komfortabilitet, men polyester-afledninger er klart mest populære, da man i så fald kan vedholde holdbare, åndbare og vejrmodstandsdygtige kvaliteter. Polyurethan kan dog også optræde som belægning på dækkenets yderside, hvor det skruer op for evnen til at modstå hhv. slid og vand.
De forskellige materialer har forskellige pleje-anvisninger, som man skal være opmærksom på før køb.
De forskellige materialer har som nævnt hver deres specifikke kvaliteter, enten i forhold til slidstyrke, åndbarhed eller vand-/vindmodstand. Vinterdækkenets ypperste funktion er naturligvis at sørge for varme til den udsatte hest, men sekundære funktioner kan også have stor betydning. Dette kan være i form af en smule synlighed på en mørk fold, hvilket kan opnås gennem reflekser. Desuden kan komforten øges ved at lave slidser i dækkenet, så bevægeligheden øges. I nogle dækkener er udsatte områder ekstra foret, f.eks. i halsområdet, for at mindske irritabilitet ved friktion.
Der findes også et væld af forskellige lukkemekanismer alt efter hestens behov, i form af T-spænder, snap-spænder eller noget helt tredje. Gjordremmene kan fås med og uden elastik, uden tvivl mest populært som krydsgjorde.
Når det kommer til størrelser på et dækken, er det centimetermålet fra hestens bringe og om til halen, der er tale om. Der vil ofte være tale om et mål på mellem 115 og 165, men alt efter hesteracen kan man sagtens komme over eller under disse værdier. Udenlandske dækkener skal man være opmærksom på kan forekomme i andre enheder i centimeter.
Ift. tilpasning skal man som minimum kunne passe en hånd ind hele vejen omkring dækkenet. Det er dog også vigtigt at der ikke er for meget plads, da et for stort dækken både slider på hesten og dækkenet selv.
Dækkener er meget mere end blot materialer og funktionaliteter. Som resultat af efterspørgsel, findes der i dag et væld af designmuligheder med diverse mønstre, motiver og seje effekter. Mange hesteejere har et bestemt tema, som gerne opretholdes i dækken-kategorien. I vinterdækkener kan det dog være svært at finde, da der oftest er fuld fokus på dækkenernes varmekapacitet.
Vinterdækkener forekommer oftest i mørke og dybe farver, idet de optager varme bedre end lyse farver. Når det er sagt, er det muligt at få mange dækkener i diverse friske farver, hvis man er mere til den slags. Farver kan også være med til at beskrive ekvipagen, da de forskellige farver i farvespektret tillægges forskellige kvaliteter.
Prisen på et vinterdækken kommer meget an på dets funktioner. Termoeffekt, ekstra linere eller tilhørende hals får naturligvis betydning for prisen. Dermed kan vinterdækkener koste alt mellem 500 og 4000 kr. alt efter kvalitet. Det er dog værd at lede efter gode tilbud i forbindelse med udsalg, da mange hesteudstyrsforretninger, efter en endt sæson, sælger ud af deres lager.
I en undersøgelse på sciencedirect.com har man undersøgt, hvordan det at bære dækken, har indflydelse på valget om at opsøge læskur hos heste i Norden. Det forholder sig sådan, at mange hesteejere er i tvivl om hvorvidt det er nødvendigt at anlægge et læskur på folden, hvis deres hest bærer dækken.
Undersøgelsen kunne, ved løbende at måle på hestenes lokation, konkludere at dækkenet ikke betød, at hestene udelukkende opholdte sig udenfor. De havde muligheden for at stå ude eller opsøge hhv. læskur med og uden varme.
Observationerne viste, at hestene i gennemsnit opholdte sig i et læskur i 20,6% af observationerne; dette mest på dage med blæst og regn. Det var også tydeligt, at koldblodige heste havde en tendens til at bevæge sig mere end de varmblodede. Man må altså sige at et dækken ikke umiddelbart dækker hestenes behov, idet de stadig gerne vil søge indendørs fra tid til anden, alt efter vejrforhold.
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 3 bedste vinterdækkener. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Vinterdækkenerne vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af vinterdækken afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
Cecilie arbejder som journalist og udstyrs- og hesteekspert for Magasinet Hest. Med et tidligere arbejde som hovedansvarlig for avl og træning på et stutteri i 7 år og som nuværende dyrlægestuderende er hun ekspert inden for emner som udstyr, anatomi og psykologi. Desuden har hun en passion for miniatureheste og vognkørsel, og hendes kommunikative færdigheder fejler heller intet.